Izola 3 af Christina Bonde



Izola 3 boganmeldelse- tilbage til Izola af Christina Bonde . Udgivet 2019.  336 sider.  Forlaget Tellerup.

Wow!  Det har den været den vildeste læseoplevelse fyldt plottwists, store afsløringer, max spænding, tårevædende øjeblikke og mind-blowing fantasyelementer. Sikke en rejse, jeg har været på sammen med Izola.  

Hun er blevet udsat for så meget. Ikke kun fysisk, men også psykisk. Selv hendes allerbedste ven Casper tror ikke på hende og prøver hele tiden at overbevise hende om, at der er noget galt med hende: " Men du forstår sammenhængen nu? spurgte han "Hvor forvirret du har været ? Hun nikkede igen selvom det pinte hende. "Tanker er kun forestillinger, " forklarede han, "og du skal se at komme tilbage til virkeligheden nu"  (side 10). Hun er lige ved at tro på ham og tvivle på sine egne erfaringer og minder. Men på trods af den store mistillid, den store sorg (over tabet af sin mor)  og ensomheden (ingen tror på hende eller støtter hende ægte) , så giver hun heldigvis ikke op. Hun finder styrken helt alene. Bruger alt sin viljestyrke og stædighed på at holde fast og bevare modet. Hun har udviklet sig så meget og er i den grad vokset med opgaven.  Hun er i sandhed en ægte survivor både bogstavelig talt og mentalt. En af de sejeste kvinder i dansk fantasy. 

 Forfatteren formår virkelig, at holde spændingen i top og strække ens tålmodighed til det yderste, så man næsten mister håbet. Der er total afmagt, håbløshed, tab, sorg: "Vi er det eneste levende her. Alt andet er dødt... Det hele er væk" (side 57): men bogen er også fyldt med eventyr, kærlighed, magi, superstærkt venskab, sammenhold og helt vidunderlige fantasyelementer (som jeg aldrig har set lignende før og som jeg virkelig elsker). Det er en serie fyldt med meget store kontraster. En serie som man kan mærke og som overrasker gang på gang.

Christina Bonde har skabt en meget gribende, medrivende, intens, dramatisk, romantisk og barsk pageturner, hvor man virkelig kan mærke karakteren Izola helt tydeligt.  Hendes tvivl, dilemma, håb, store følelser og sorg, men uden at det føles for overvældende. Det føles derimod ægte. Man kan følge hendes tankegang helt tæt på trin for trin. Det kan jeg rigtig godt lide. Når hun tvivler, så tvivler vi også som læsere. Men man rives fuldstændig med af handlingen og hepper på hende og taler næsten til bogen eller til Izola, for at hun skal bevare styrken og håbet og ikke give op. Christina Bonde er virkelig god til at formidle Izolas følelser. Hun har virkelig gengivet hele Izolas væsen, så man kan følge hendes tankegang helt tæt på. Så hun føles ægte.  Hun kommer helt ind under huden på mig og jeg kommer ikke til at glemme hende eller hendes historie.  Man har sådan lyst til at give Izola et stort kram. 

Man bliver "kørt rundt i manegen" og igennem hele følelsesregistret. Denne bog har været den vildeste rutsjebanetur, hvor det virkelig gælder om at spænde sikkerhedsbæltet, for den er spækket med store følelser, spænding, tvivl og forvirring. Men jeg nød hele turen (læsningen) i fulde drag. Og jeg nød, at Christina Bonde formåede at gøre handlingen fuldstændig uforudsigelig.  Jeg følte mig flere gange så utryg, som Izola nok måtte føle sig i denne situation.  Der er de vildeste afsløringer. 

Jeg er også vild med Christina Bondes billedskabende og sansemættende, tydelige beskrivelser ( på godt og ondt), således at man ikke kun kan se handlingen og omgivelserne for sit indre blik:  Man kan nærmest også mærke kulden, sulten, væmmelsen, frygten og stanken.  Det er meget sanseligt. Hun har skabt sit helt eget originale og unikke univers,  som jeg aldrig har set lignende før. Det synes jeg er et stort plus.  Sikke en fantasi og kreativitet. 

Der er masser af spænding og frygt, så man sidder på kanten af stolen og tænker overlever hun og klarer de den overhoved? :"Hun skøjtede over isen mens uhyrernes lyde gav ekko på sletten...den kolde luft flåede i lungerne og hun løb forvildet i tågen...låret smertede og såret blødte...udmattelsen tvang hende til pause. Åndedragene var smertefulde og besværede...tågen var som en mur.." (side 116).(samt side 65-66)

Jeg er også helt vild med, at der lidt humor i bogen. Det giver en dejligt kontrast til alt det barske: "To tosser i tosseland....alle tror alligevel, at jeg er sindsyg"...(side 64) Venskabet mellem Aviaja og Izola er så dejligt, stærkt og hjertevarmt og det betyder meget for mig, at det er med i historien. 

Izola er virkelig er blevet god til at sige fra og kende sin modstanders underliggende motiver og tanker: "Ved du hvad jeg tror..."svarede hun og lod blikket glide ned over ham. " Jeg tror du manipulerer andre til at knokle. Du udnytter dem der er svage og som ikke kan forsvare sig, og truer med tomme ord for at opretholde magten...."(side 96) . Denne kommentar fra Izola, synes jeg har meget stor relevans og aktualitet mht Me too bevægelsen. 

Jeg ville så gerne nævne alle de vidunderlige elementer ved denne bog.  Alle de aspekter, som jeg virkelig værdsatte, men jeg vil ikke spoile slutningen. Men jeg kan sige så meget, at slutningen i allerhøjeste grad overraskede mig på den allerbedste måde. Jeg blev faktisk blæst bagover af den.  

Jeg har siddet med en stor klump i halsen på kanten af stolen, og jeg har smilet det bredeste smil af glæde og jeg har fået glædestårer i øjnene flere gange. Denne historie er smuk, eventyrlig, barsk, vidunderlig og helt magisk.  Den er ikke kun underholdning, men har så meget på hjertet om flere vigtige  og alvorlige temaer: tab, sorg, udnyttelse, overgreb, mistillid, kønsdiskrimination, lige rettigheder, overlevelse. Og alle temaerne er bygget godt ind i historien, så de ikke på noget tidpunkt fylder for meget. Karaktererne har fået en plads i mit hjerte. Alle har kæmpet så hårdt. Intet er kommet nemt. Jeg kommer til at savne Izola, Jorian, Gaia, Taito, Aviaja, Tjalfe og Helpi.  Takket være Maria.the.book.dragon og forsiden på bog 3 så har jeg et helt tydeligt billede af Helpi i mit sind.  Se meget gerne min reel med Izola på instagram med fotos af Helpi!

Jeg giver 6 stjerner / 6

Afslutningsvis vil jeg nævne, at jeg har læst denne bogserie i forbindelse med et readalong, som jeg selv var vært for sammen med my.fantasy.book.world.  Det var min allerførste readalong, som jeg var vært for. 

Det har krævet lidt ekstra tid.  Men det har været så utrolig hyggeligt og ekstra berigende at læse alle bøgerne i Izola serien sammen med flere andre og hver aften skrive med dem i vores Izola instagruppe.  Her kunne vi alle skrive til hinanden på en gang og der er virkelig blevet skrevet om alt fra bogen.  Det har været en begivenhed, som jeg så frem til hver dag .

Tusind tak til @my.fantasy.book.world , @trebbien83 @maria.the.book.dragon. @lili_bogelsker   @daisyshomemadedk og  @Benedictesbogverden.  

NB!  Jeg må endnu engang nævne de utrolig smukke kort, som der er i alle bøgerne. De er så flotte, farverige og detaljerede. Nogle af de smukkeste, som jeg har set. Kort i fantasybøger er bare det bedste og er virkelig med til at berige læseglæden og indlevelsen. 

Skrevet af  bogblogger Youlooklikeabook

Bogen er ikke et anmeldereksemplar.

NB! Den mørkhårede kvinde på forsiden af Izola bog 3 er Mai, Izolas mor. Dette er udtalt af Christina Bonde selv.







Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva