Natskygge af Gry Kappel

 

Natskygge af Gry Kappel Jensen. Udgivet 2021. 598 sider . Turbine forlaget 

Wow wow wow! Jeg er total blæst bagover af denne bog. Allerede i de første linjer suges man ind i handlingen og stemningen, så man kan mærke det løbe koldt ned af ryggen: " Hvad kan jeg gøre? hviskede Victoria...Den hvide skygge hvæsede, hun virrede med hovedet fra side til side, mens hun blev ved med at rable ord af sig-" Mit navn, mine søstre...han er bange" Trine, stop, ikke mere nu".... Så forsvandt hun endelig og lod Victoria sidde hulkende tilbage i den iskolde seng. "Der var ikke noget , der var overstået endnu." (side 11) 

De fire piger Victoria, Malou, Kirstine og Kamille ved godt, hvem Trine morder er nu. Men hvordan skal de afsløre ham og standse ham. Hvem kan de stole på? Hvem er virkelig på deres side? Faren er større end nogensinde og kan morderen overhoved overvindes? De fire veninder må tage alle kneb, snedighed, intelligens, viden, historiske kilder, gamle sagn med mere i brug. Men er det nok? Man kan som læser ikke forberede sig eller forestille sig, hvor farefuld, begivenhedsrig og omkostningsfuld den rejse, som de fire veninder skal på, er.  

Denne bog er aldeles medrivende, intens, nervepirrende, spændende, rørende, fængende, og umulig at lægge fra sig. Aldrig har jeg læst en så omfangsrig bog på hele 598 sider, hvor der ikke er et eneste overflødigt ord eller passage, hvor man keder sig. Forfatteren forstår virkelig at gøre alt helt skarpt, intenst, betydningsfyldt og værdifuldt på den bedste måde. Man sidder neglebidende på kanten af stolen, mens man læser.  Det er en total pageturner med masser af cliffhangere, hvor man er konstant suget ind i handlingen, karakterernes følelser og stemningen  (som også er en af Gry Kappel Jensens absolut spidskompetencer). Man indsvøbes fuldstændig i den stemning, som forfatteren skaber. I en sådan grad, at man mærker den på egen krop. Man kommer igennem hele følelsesregistret i denne bog; mærker den store forelskelse og de ukontrollerbare vidunderlige følelser, glæden, vreden, væmmelsen, skammen, bekymringerne, dyb sorg, håbløshed og angst:" En isnende følelses greb Malous krop og låste den fast, det føltes som en enorm vægt pressede sig mod hendes bryst og hendes lunger smertede...Der var kun et mystisk bølgende mørke omkring hende...Så hørte hun en stemme, der lød som om den kom langvejs fra, den var ulden og forvrænget..." (side 158)

Wow! Mit fantasyboghjerte hopper af glæde og begejstring over alle de nye fantasyelementer og væsener, som der er tilføjet i dette sidste bind af Rosenholmtrilogien. Det øger spændingen og overraskelsesmomentet betydeligt, beriger historien og gør den magisk. Jeg er fuldstændig vild med fx Jomfrukilden (som endda findes i virkeligheden!) og Lugnasad ritualet. Handlingen emmer af mystik og gåder. Der er så mange helt fantastiske overnaturlige elementer i denne bog. Men jeg vil ikke spoile dem, så de bliver ikke nævnt yderligere.

Forfatteren har skabt en bog med så mange lag, tråde, kompleksitet, niveauer, historisk viden og sagn, så man i den grad overraskes, imponeres, underholdes og fascineres. Der er så meget mere i denne bog, end man vidste fra de forrige bøger. Forfatteren formår i denne bog gradvist at åbne op for det hele, så man et utal af gange sidder med åben mund og polypper over alle de afsløringer, der kommer samt hvordan de hele hænger sammen.  Jeg vil faktisk gå så langt til at side, at denne bog er nærmest hypnotiserende, idet man faktisk glemmer at trække vejret, mens man læser. Og Gry Kappel Jensen formår at forbinde alle sammenhængene og trådene, uden at det virker forklarende eller tungt.  Man kan mærke den store historiske viden og kæmpe research arbejde, som der ligger bag. Og man higer bare efter at vide endnu mere om denne fascinerende verden af sagn, overnaturlige væsener, nordisk mytologi, runer, krystaller og historie, som forfatteren har åbnet for en.

  

Forfatteren beskriver omgivelserne så tydeligt, at man ikke kun kan se dem for sig, men decideret lugte dem samt fornemme temperaturen og lysindfaldet:" En stærk jordslået og fugtig lugt ramte Kirstines næstebor. Væggene var beklædt med et gyldent tapet, der engang havde været smukt, men som nu flere steder var skæmmet af store, mørke fugtpletter. Langs med panelerne voksede uldne totter af mug, og gulet var sort af råd i hjørnerne" (side 69)

Gry Kappel Jensen har udtalt, at flere af stederne og hændelserne er baseret på virkelige steder og ting. Så dem, der kender området kan genkende flere af stederne.  Jeg er fuldstændig vild med de historiske elementer og sagn i bogen. Jeg håber så meget, at der ville komme en Rosenholmtrilogi tour, hvor vi kan besøge alle de steder, som er nævnt i bogen. 

Forfatteren har også en særlig evne til at beskrive vejret og årstiden, så den rummer flere betydninger og endda gengiver karakterernes følelser og forandringer "...i nat var der faldet sne. Det var ikke mere end et centimeter, men det hvide, knitrende lag blev liggende, skønt solen nu skinnede og verden var ren og smuk og hvid. November var brun. Brune nedfaldne blade, brunt mudder... Og så pludselig - en hvid dag. Som en diamant blandt størknende klumper af jord...." (side 206)

KARAKTERER:

Jeg må virkelig rose forfatteren for, at hun har formået at skabe nogle helt unikke, tydelige og mærkbare karakterer med deres helt egen personlighed, nuancer, forhistorie og problemer at kæmpe med. Selvom der er en del karakterer i bogen; både lærere, elever og forældre, så står bipersonerne helt tydeligt frem med udseende, særlige karaktertræk og rørende historier, Fx Læreren Dagny. Hendes personlighed, handlinger, valg  og forhistorie rørte mig dybt. 

Takket være forfatterens beskrivelser, kan vi som læsere endda høre, hvordan karaktererne lyder, når de taler:" Han udtalte a'erne på en særlig måde, lidt ligesom i en gammel film" (side 69).  

Jeg må sige, at Gry Kappel Jensen er en sand mester til at skabe karakterer, der føles ægte. Ingen af karaktererne føles flade. De bidrager alle til handlingen og spændingen på hver deres måde. Og selv de bipersoner, som kun er der ganske kort, formår nogle gange at gøre et stort indtryk og røre en. Fx de to børn, som Kirstine møder på et tidpunkt. (jeg spoiler ikke flere detaljer!). Den sjove dejlige varme farmor er jeg helt vild med . Thorbjørn, Ivalo,  ja selv Zlavko er bare så velskrevet. 

Jeg er vild med alle de fire veninder.  De kommer alle ind under huden på mig på hver deres måde.  Det har været helt fantastisk at følge deres udvikling og rejse.  De har taget nogle meget store skridt og har lært så meget af hinanden, deres venskab og af Rosenholms lærere samt de begivenheder og prøvelser, som de er blevet kastet ud i. De er helt klart nogle af de sejeste unge kvinder i dansk fantasy, intet er kommet nemt og de har kæmpet hårdt og gjort et uforglemmeligt indtryk på mig . Jeg føler mig ligesom Beate.  Jeg har lyst til at tage mig af dem alle sammen, fordi de er i mit hjerte .

 

Jeg er fuldstændig vild med Kamille og Beates dejlige varme personlighed. Den skinner igennem, uanset, hvad de gør. Og deres mor-datter forhold er så stærkt og beskrives på den mest ægte, hjertevarme og medrivende måde, som går lige i hjertet og giver en et nærmest uforglemmeligt dejligt minde: "Kamille...."Hendes mor lagde armen om hende og trak hende ind til sig. " Fortæl mig, hvordan det skete". Kamille gemte sit ansigt i sin mors uldne trøje. Den duftede af uld og brænderøg. Af hjemme" (side 55) 

Jeg er vild med forfatterens måde at gengive karakterernes følelser, så man virkelig forstår dem og kan mærke dem: 

"Der var så mange forventninger til sommeren, så meget der skulle opleves og nås, inden de lyse nætter var forbi...men selvom solopgangen skabte lange smukke skygger, og duggen lå over det høje græs, og bladene lyste i gyldne farver, følte Malou ingen ro....Hvorfor handler alle film og bøger om, hvor skønt det er at være forelsket? Det er den største løgn i verden. Malou havde aldrig haft det så forfærdeligt før" (side 128-129).  Selvom denne bog er den mest dystre, dramatiske, barske, uhyggelige og skræmmende af dem alle, så er der også plads til masser af kærlighed, venskab, sammenhold og store romantiske øjeblikke. Det er jeg helt vild med. Gry Kappel Jensen er virkelig god til at skabe en perfekt balance mellem tingene. Den udforsker virkelig menneskets natur, tro, overbevisning, motivation og engagement samt venskabet på godt og ondt. Hvor langt er mennesket/ karaktererne villige til at gå for det de tror på og mener er rigtigt?

Det er fuldstændig uovertruffen afslutning på Rosenholmtrilogien. Den var overraskende, underholdende og dyb. Fyldt med meget vigtige og relevante buskaber (som jeg vælger ikke at spoile, da det også vil spoile for meget af handlingen og selve slutningen) .Forfatteren har overgået sig selv på alle niveauer: handlingsmæssigt, kompleksiteten, lagene, trådene, det skrivetekniske samt alle de spændende og vidunderlige, fascinerende og skræmmende fantasyelementer. Jeg er slet ikke parat til at slippe dette univers, selvom jeg synes, at alt blev afrundet på den mest overraskende, underholdende 

Karaktererne kom i den grad ind under huden på mig, deres venskab, engagement, følelser, historie og udvikling. Jeg kommer aldrig til at glemme karaktererne i denne bog og jeg det tager nok noget tid, før jeg kan slippe dem.

Denne bog har brudt stjernerammen. Jeg giver 6,5 stjerner / 6

Skrevet af Youlooklikeabook

Jeg må endnu engang nævne de utrolig smukke og unikke forsider skabt af den dygtige Karin Hald.

Tusind tak til Turbine for overraskelsespakken