Livets blod af Malene Sølvsten
Wow wow wow! Denne bog er helt eminent. Et mesterværk. Jeg giver 6 stjerner/ 6
Livets blod er den allersidste bog i serien og det er den storflirtende, charmerende good-looking, finurlige, utilregnelige, intelligente, passionerede videnskabsmand Elias' total fascinerende, hjerteskærende og medrivende historie, som fortælles. Han har, i de tidligere bøger været omgivet af så meget mystik og man var aldrig helt sikker på, hvor man havde ham, hvilke motiver han havde eller hvem han samarbejdede med. Men her afsløres en forhistorie, personlighed og venskabelige relationer, som jeg slet ikke havde forventet. Det er en meget underholdende, spændende og meget informativ historie fyldt med rune-spå-kast, fremtidssyn, alvorlige fejltagelser, stor kærlighed, desperation, afmagt, tragedier og sorg. Man kommer i allerhøjeste grad igennem hele følelsesregistret; Man væmmes gevaldigt af makabre og grænseoverskridende scener. Man griner. Man røres dybt i sit hjerte. Får tårer i øjnene både af sorg og glæde. Ens hjerte fyldes med stor glæde og romantiske uforglemmelige øjeblikke. Det er en meget rørende og mærkbar bog, hvor alle karaktererne og deres indbyrdes relationer gør et stort indtryk på en.
Der er så mange total overraskende afsløringer med hensyn, hvilke hændelser der er sket, hvorfor de skete samt af hvilke motiver. Det hele er forbundet på en måde, som jeg slet ikke forudset. Det er så vildt den måde, at forfatteren kan blive ved med at tilføje lag til handlingen. Det er en kæmpe - øjenåbnende og fantastisk læseoplevelse. Hvor er det bare berigende at læse denne bog. Den tilføjer i den grad en helt ny dimension og dybde til alle de andre bøger i Ravnenes hvisken serien. Det er så imponerende, hvor meget historie, informationer og dybde Malene Sølvsten har kunne fylde i en kun 297 sider lang bog, idet handlingen strækker sig over flere århundrede. Men jeg synes, at enhver side er udnyttet og brugt 100% Forfatteren har virkelig formået at komprimere historien samt gøre den den dyb og yderst velskrevet på allerbedste vis, man føler, at man har læst 600 sider. Man rives fuldstændig med at handlingen og glemmer, at det rent faktisk er ord, man læser. Malene skriver så fremragende, at ordene straks forvandles til billeder og film for ens indre blik.
SPROG OG FAVORITPASSAGER:
Malene Sølvsten er en helt eminent forfatter. Hun er i stand til at beskrive alle situationer, stemninger . Man kan mærke det hele både inde i, på huden, på kroppen og se det hele for sig helt tydeligt som om man var der selv, ja selv høre lydene i huset:
" Trinene knirkede, da han gik ad den smalle trappe. Fra den lavloftede gang gik han ind i det tilstødende rum...Det var et almindeligt bondehus med småsprossevinduer og klinkegulv. Væggene var malet grønne, og malerier prydede dem. Billederne forestillede gravhøje, havet og et enkelt sceneri med den piledræbende Balder..." (side 157)
Der er total uhygge: "hvide grene stak op ad det sorte sumpvand, og de lignende smittende knoglefingre. Mardoll og Elias gik ind i en trækklynge, og der var så dunkelt, at det var svært at orientere sig. Mardoll måtte åbne alle sanser for ikke at falde. Med sine hekseevner mærkede hun livet overalt. Træerne åndede, smådyr puslede, og enten ledte de efter mad eller også spænede de for ikke selv at blive nogens føde" (side 29-30)
Smukke nærmest poetiske passager:" Tagene strålede gyldent i den ildrøde solnedgang, og valkyrierne samlede de faldne einhejere ... I det fjerne spredte Yggdrasil sine grene ud over alle verdenerne. Livstræet var så stort at det sammen med bifrost fyldte hele horisonten mod vest" (side 247)
Sjove helt unikke bandeord: "Forrædere...ådselsædende og troløse kyllinger" (side 240)
Vidunderlig humor: " Elias skal stoppes" "Held og lykke med det. Elias har en nærmest ubøjelig vilje. Han minder mig lidt om skvalderkål....Han imponerer mig med sin vedholdenhed. Ukrudt kommer også tilbage trods de mest ihærdige anstrengelser for at udrydde det" (side 145)
Og filosofiske perler: "Tid", sagde han eftertænksomt. " Den er alt, og den er intet. Vi er lænket af den, men den findes slet ikke" (side 137)
Mine absolut favoritpassager i bogen er Side 141 til 143: som er den vildeste overraskelse. Jeg elsker den. Wow! den er fantastisk. Og Kapitel 38: Det er helt vidunderligt.
KARAKTERER:
Jeg er blæst helt bagover af Malene Sølvstens eminente evne til at skabe karakterer, der føles fuldstændig ægte og har så mange lag og forhistorie.. Hver gang man tror, at man kender en af hendes karakterer til bunds, så tilføjer hun endnu mere og røres endnu dybere. Hendes karakterer kommer bare helt ind under huden på en. Hun er en sand mester til at skildre karakterer. Det er der ingen tvivl om.
Selv den umiddelbart hårde og lidt kolde Thora, hendes historie rørte mig så dybt. Og hendes humor og måde at ytre sig på er bare helt fantastisk og så underholdende. Jeg er helt vild med hende. Det havde jeg ikke forventet. Hun er bare så megasej og uselvisk. Hvorimod Odin, som før har været en af mine absolut favoritter, fordi han også så stor underholdningsværdi, humor og emmede af dejlig personlighed (fx at han så gerne ville tilbedes) , fik jeg præsenteret en helt anden side af i denne bog. Wow! Han har godt nok været ond, meget herskersyg, hævngerrig, temperamentsfuld og uempatisk: Det er kun mig, som hersker over liv og død. Kun mig" (side 291). Men det er også meget interessant at følge hans tankegang og syn på tidens moderniseringer og hans generelle holdning til menneskene.
Loke har en enorm underholdningsværdi i denne bog som en art comic relief og modpol til alt det tragiske og alvorlige. Han ytrer rigtig mange sjove sætninger og udtryk. Han er total utilregnelig, men umiddelbart ikke så hård som Odin på nogle områder. Man kan ikke regne ham ud og så kan han ligne andre personer og har sin helt egen agenda.
Od er fuldstændig vidunderlig og har fået en endnu større plads i mit hjerte. Hvor har han bare meget kærlighed at give af. I denne bog afsløres stærke bånd mellem karaktererne, som jeg ikke var så bevidst om før. Jeg er fuldstændig vild med båndet mellem Elias og Od.
Og afsløringen af Elias' sande historie og personlighed er så overraskende, hjertevarm og hjerteskærende. Sikke en enorm viljestyrke og mod han besidder. (Jeg vil ikke skrive mere om ham, for jeg vil ikke spoile historien)
Man får lyst til at læse alle bøgerne igen med det samme. Jeg kan ikke slippe dette univers på nogen måde. Jeg vil bare have mere.
Denne bog er ikke kun topunderholdning, men giver masser af stof til eftertanke: om ens livssyn, syn på døden, syn på tiden. Hvad er det allervigtigste, hvis vi skal skære helt ind til benet. Hvor langt er vi villige til at gå for at få det, som vi vil have. Hvordan kommer man videre i livet, når man mister. Hvordan slipper man fortiden, så man kan leve i nu'et og have en fremtid?
Denne bog stiller mange filosofiske spørgsmål.
Hvor er det bare dejligt at lære Elias, Thora, Rebecca, Arthur, Ben, Mimer bedre at kende. Jeg føler dybt med dem. Jeg elsker bare Malene Sølvstens karakterer. Dette er helt klart en af de bedste bøger i serien.
Jeg må indrømme, at jeg sidder her med en klump i halsen og tårer, der presser sig lidt på, fordi jeg er bare slet ikke parat til at slippe dette univers.
Please skriv nogle flere bøger i serien eller sørg for at denne bogserie bliver filmatiseret. Jeg må have mere... Jeg har allerede Ravnenes hvisken cravings
Den flotte forside er lavet af Mette Breth.
Skrevet af Youlooklikeabook
Kommentarer
Send en kommentar