Izola 2 af Christina Bonde

  


Izola 2  -Kampen for Valianien af Christina Bonde. Udgivet 2018. 336 sider. Forlaget Tellerup

Kampen for Valianien er andet bind i Izola trilogien, hvor Izola pludselig befinder sig tilbage i den normale verden. Her fortæller hun sin gode ven Casper om Falkien og alt det spændende, som hun har oplevet. Hun er meget oprevet og følelsesladet, fordi det er så vigtigt, at hun finder en løsning på den alvorlige situation i Falkien. Men Casper tror desværre ikke rigtig på hende tværtimod mistænker han i stedet, at hun går igennem noget psykisk fx en form for virkelighedsflugt fra hendes hårde hverdag. Findes Falkien i virkeligheden? Eller er det hele bare en del af Izolas fantasi, fordi hun er i sorg over sin mor?  Kommer Izola nogensinde tilbage igen? 

 Der er virkelig skruet op for spændingen og intensiteten i denne bog. Jeg blev fuldstændig revet med af handlingen, uvisheden, tvivlen og mysterierne. Handlingen overrasker fuldstændig og går over min vildeste fantasi og det er jeg helt vild med. Den er spækket af plottwists og cliffhangers i næsten hver kapitel og er så nervepirrende, at man ikke kan løsrive blikket fra bogens sider.  Det er en total fængende, medrivende, følelsesfuld og unik pageturner, som følger sit helt eget meget uforudsigelige og overraskende handlingsforløb. Man kan overhoved ikke gætte, hvad der kommer til at ske. Forfatteren er en sand mester til at "køre en rundt i manegen" fyldt med tvivl og store følelser. Så man gentagne gange spørger sig selv, hvad er sandt og hvad er opdigtet?

Jeg synes, at Christina Bonde har udviklet sig meget som forfatter fra Izola bog 1 til denne bog både sprogligt og indholdsmæssigt.  Bogen er spækket med sproglige perler og gode detaljer. Sproget er intenst, billedskabende og levende sprog og drager en ind i handlingen og fortryller en.  Man kan virkelig mærke Izolas følelser på godt og ondt. Man røres dybt i hjertet af både hendes store forelskelse og kærlighed, venskab, samt vrede, frustrationer, tillid, mistillid, dilemmaer og sorg.  Jeg elsker de romantiske scener. De er beskrevet med stor indlevelse og spænding (fx. side 49-50)

Jeg synes, at forfatteren er en sand mester til at beskrive sorgprocessen på en meget levende og forståelig måde. I bog 1 virkede Izola lidt kold og fjern, fordi hun nok var i chok og midt i en process, hvor det hele lige skulle synke ind: Men i denne bog mærker man virkelig, hvad hun føler på både krop og sind. Men uden at det bliver for meget eller er for overvældende. Jeg vil også rose forfatteren for hendes evne til at leve sig fuldstændig ind i, hvordan det er at være 19 år og lade sig rive med af det man oplever uden at tænke på, hvordan det hun siger bliver opfattet. Hun fortæller bare det, som hun har oplevet også selvom det for andre måske virker som noget mærkeligt noget. Izola har udviklet sig så meget. Hun er meget handlekraftig og udviser et meget stort mod. Hun er virkelig kommet ind under huden på mig i denne bog og ind i mit hjerte.      

Man kan se handlingen og omgivelserne for sig som om man sad lige ved siden af Izola: " Solen sendte gyldne stråler mod hendes ansigt. Izola mærkede varmen allerede, før hun slog øjnene op og missede mod lyset. Et kuldegys ilede gennem kroppen, og hun rystede for tumlet på hovedet... Landskabet strøg forbi ruden. Halvskyet himmel og diset luft. Nøgne træer og vintertræt græd langs sort asfalt og farvestrålende motorvejsskilte. Velkendt landskab som forekom underligt civiliseret" (side 5)

Der er så smukke poetiske, sansemættende og billedskabende beskrivelser: "Hun standsede og lukkede øjnene. Åbnede de øvrige sanser for alt hvad der omgav hende. Lyden af havet der brusede ind mod kysten på den anden side af bjergene...vinden der fik græsset til at bølge som lyden af vingeslag fra en fugleflok. Og duften af saltvand og solskin på dugvåde sten" (side 70)

samt " Hun flød. Vuggede roligt og vægtløst. Vandet kærtegnede huden, og håret bevægede sig bølgende omkring hovedet. Himlen var ved at mørkne og et tykt tæppe af lyserøde skyer indhyllede solen mod vest. Omgivelserne var stille bortset fralyden af skrigende rovfugle som kredsede i luften o vand der skvulpede omkring hende" (side 109)

Og der er total nervepirrende, dramatisk og filmisk beskrevet passager, hvor man både kan se, mærke og høre det hele: "Regnen piskede hende i øjnene...En voldsom bragende lyd skar sig over engen og fik hende til at dække ørerne...Izola klamerede sig til væggen mens regnen tiltog med overnaturlig styrke og truede med at rive hende ned. Det tordnede voldsomt, og lysglimt blinkede som konstante blitzlys over hende...så slog lynet ned. Som en pil af ild ramte det flodbølgen lige under dem..." (side 88-89)

Sidst men ikke mindst, må jeg nævne mine favoritscener, hvor Izola bader i havet. Det er bare hendes element og jeg har det præcis på samme måde. "Havet glitrede i solen.  Strandbreden var smal og klippefuld og strakte sig længere end Izola kunne se. Sandet var grovkornet, og havskum føg i vinden...vandet er skønt... vandet  kalder på mig...tiltrækker mig" (side 75-76 samt side 81-82)  . Jeg må sige, at efter at have læst denne bog, så vil jeg altid tænke på Izola og hendes glæder ved havet, når jeg selv bader i havet. Denne bog er uforglemmelig.

Fantasyelementer:

Jeg er også fuldstændig vild med alle de overnaturlige elementer, som er helt unikke. Det er slet ikke nogle, som jeg er stødt på i andre bøger.  Jeg er vild med den måde, hvorpå forfatteren beskriver, hvordan Izola langsomt finder ind til sine evner og hendes formåen. Hvordan hun virkelig mærker efter og følger sit nye naturlige instinkt. Det beskrives med stor indlevelse, som gør, at det føles ægte: Forfatteren formår virkelig at overraske med fuldstændig i denne bog med de overnaturlige og magiske elementer, mit fantasyboghjerte hoppede af glæde. Wow! hvor var det vildt. Jeg ville ønske, at jeg kunne nævne alle de magiske øjeblikke i bogen, men jeg vil ikke spoile handlingen. 

Det har været en ganske særlig læseoplevelse, magisk, drømmende, eventyrlig, barsk, vidunderlig. Den har efterladt et stort indtryk på mig og jeg er sandhed kommet igennem hele følelsesregistret.  Den er barsk, men følsom. Den er fyldt med kontraster på en god måde. Jeg er fuldstændig vild med intensiteten. Jeg måtte foreveige min oplevelse og følelse af denne bogserie og har lavet en Izola reel på instagram (tusind tak til Christina Bonde for foto af hende og fjordhesten Globbi samt Maria.the.book.dragons flotte hestefotos)

Jeg giver denne bog 6/ 6 stjerner. 

Jeg er fuldstændig vild med forsiderne på Izola bøgerne og på det superflotte, detaljerede og eventyrlige kort, som der er i bogen. Kortet er lavet af Lene Fagerlund Larsen. Og forsiderne er lavet af Danielle Finster.

Jeg ser utrolig meget frem til at læse videre i denne serie. Jeg kan slet ikke forudsige, hvad der kommer til at ske.

Denne bog er læst i forbindelse med en readalong, som jeg var vært for sammen med @my.fantasy.book.world.  Og jeg vil benytte denne lejlighed til at takke alle dem, som læst bogen sammen med mig. I har virkelig været med til at berige min læseoplevelse og det har været så hyggeligt at skrive med jer hver dag i vores Insta-Izola-gruppe: Tusind tak til @trebbien83, @benedictesbogverden , @maria.the.book.dragon , @lili-bogelsker  og @daisyshomemade

Skrevet af Youlooklikeabook




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva

Interview med Heidi Keller