Ravnenes hvisken 2 af Malene Sølvsten
Ravnenes hvisken 2 af Malene Sølvsten . Udgivet 2017. 621 sider. Forlaget Carlsen
Anne hjemsøges stadig af voldsomme og skræmmende drømmesyn både om sin egen død og Seréns. Og pludselig en mørk aften kommer hendes gode ven Monster uventet tilbage for at fortælle, at hendes søster Serén er i stor fare. Anne tøver ikke et sekund. Hun ved, hvad hun må gøre, selvom det betyder, at hun må sige forlade sit hjem og gode venner. Hun beslutter sig for at tage til parallelverdenen Hrafnheim helt alene for at redde sin søster og dræbe den ondskabsfulde Ragnara. Dette bliver en lang begivenhedsrig, farefuld og spændende rejse fyldt med farlige væsener Midgårdsormen, jætteulve, fingalker, mordere og veltrænede soldater, inkarneret ondskab, ildevarslende drømmesyn, stærke venskaber, hjælpsomhed og kærlighed. Vil det lykkes Anne at redde sin søster? Hvad er prisen og omkostningerne? Kommer Anne nogensinde hjem igen?
Det er medrivende topunderholdning, hvor man blæses bagover af originaliteten, spændingen, genialiterne og forfatterens evne til at skabe en moderne historie, hvor de nordiske guder flettes ind i handlingen som et naturligt element. Det er en kompleks historie, som er total gennemtænkt og gennemarbejdet ned til mindste detalje på alle niveauer. Man kan mærke, at der ligger en helt enormt research arbejde bag bogen, hvor alt er blevet undersøgt og dobbelttjekket, så alle tråde og referencer (til fx Vølvens spådom) passer sammen på en hel genial måde. Man skal holde tungen lige i munden, hvis man skal have det hele med, men man beriges også i den grad, mens man læser med spændende viden om nordiske guder, oldnordisk tankegang og traditioner samt mytologiske væsener. Malene Sølvsten formår at livagtiggøre dette på den mest spændende måde og krydrer ligeledes historien med en masse dejlig humor af høj kvalitet samt nogle af de bedste personskildringer, jeg har læst.
Jeg er vild med hendes skildring af de forskelige guder og halvguder. De emmer af personlighed, humor, charme, karisma og har deres helt egne agenda, motiver og mål, som fører til interessante kompromiser og aftaler. Især Svidur er helt genial og passagerne med ham er fyldt med underholdende og humoristisk ping pong spil, som for mig fremstår som noget af det bedste i bogen. Malene Sølvsten har en helt unik evne til at skildre selv bikaraktererne, så tydeligt, levende og med deres helt egen unikke personlighed, at de også finder vejen til ens hjerte og rører en pga deres fortid, skæbne og historie fx den lille Harald, mandekvinden Gytha og den vansirede heks Vedis. Afsnittene med Gytha og Vedis er helt fantastiske (fx side.131-135) samt Harald (side 520)
På Annes rejse gennem det middelalderlige Hrafnheim bliver man både underholdt, overrasket og imponeret af den komplekse handling og Malene Sølvstens enorme opfindsomhed og kreativitet. Man er total underholdt på flere niveauer og kan ikke på noget tidspunkt forudsige, hvad der sker. Der kommer store afsløringer og plottwists, som vender alt på hovedet og. Bogen indeholder, ligesom sin forgænger, noget af den bedste dialog og humor, som jeg nogensinde har læst. Man glemmer helt, at man læser en bog, når dialogen er i fokus.
Jeg er vild med beskrivelsen af Annes rejse til Hrafnheim: " Mine ben bevægede sig som i løb, men rørte intet underlag. Jeg blev suget gennem tunnelen omgivet af striber af lys. En kraft strakte, pressede og hev i mig fra alle kanter..." (side 50)
Malene Sølvsten kan skildre alt helt tydeligt, så man kan se det for sine øjne og mærke det på sin egen hud. Hun har en særlig evne til at formulere sig, flette ting sammen er eminent, overraske. I følgende citat bliver vi helt fortryllet af hendes gengivelse af omgivelsernes skønhed og Annes følelser, da faren pludselig opstår:
"I det øjeblik havde himlen præcis samme farve som Mathias øjne, når han gik i demi-mode. Tåge trak op fra jorden, indhyllede træerne og brød lyset i orange kaskader. Jeg holdt hånden op for at skærme for de skarpe solstråler...jeg indåndede den iskolde rene morgenluft og tillod mig selv at nyde øjeblikket, mens følelsen af savn efter mine venner og mit hjem passerede...i de sekund fik en mærkelig lyd mig til at se ned. En klo skød op gennem den mosbelagte jord og lukkede sig om min ankel. Jeg så lige ned i et vansiret ansigt...den stirrede på mig med røde øjne..." (side 71-72)
Malene Sølvstens sprog stråler også i actionscenerne:" En dunst af fordærvet kød bredte sig...nu så jeg tænderne var sylespidse...sværdet så næsten ud til at styre sig selvmod væsenets hals, som det kappede uden problemer. hovedet trillede ned på jorden og landede lige foran mig, hvor det lå og gabte som en fisk på land. Jeg skubbede det væk med foden, men selvom kropsdelen var skilt fra resten af væsenet, hvæsede den og snappede kraftesløst efter mig" (side 73) Dette er en total sej og blodig actionscene med billedskabende sprog, så man virkelig kan både se og lugte det hele.
Jeg er også fuldstændig vild med Midgårdsorme-scenen. Den er så velskrevet, dramatisk, spændende og uforudsigelig og levende beskrevet. Inkarneret fantasy Man kan tydeligt se hele scenen for sig som en film for sit indre blik og endda høre lyden fra kæmpeormens kæber, da de lukker sammen.
Og Malene Sølvstens sprog stråler også på det smukkeste vis i dette eksempel: "Solen var gået helt ned , men et stædigt orange lys blussede fra horisonten som flammefingre fra underverdenen. Vandet blinkede som kviksølv og blev toppet af skriggrønne pletter. Der var helt tyst på bredden, mens vi så ud over det klukkende, glimtende vand" (side 170).
Kort sagt. Malene Sølvsten kan skildre alt.
KARAKTERER:
Anne: Forfatteren formår virkelig, endnu engang, at gengive Anne, hendes personlighed og følelser så indlevende, at hun fremstår som en virkelig person. Man tror vitterligt på, at Anne eksisterer og man har mødt hende. Anne er stædig, viljestærk, har et stor hjerte og masser af mod. Hun kaster sig hovedkulds ud i ting uden altid at overveje konsekvenserne. Nogle gange må hun bare gøre noget, handle øjeblikkeligt, fordi det er vigtigt og så er der ikke tid til at tænke. Hun udviklede sig meget i bog 1, i takt med at hun også for første gang i sit liv fik rigtige venner, der uden tvivl begyndte at holde af hende. Dette var en ny ting for hende. Hun er ikke længere alene. Så selvom hun til tider kan virke lidt ufølsom og hårdhudet i sin fremtoning og handlekraft, så er hun også følsom og føler sorg og smerte. Hun vil for alt i verden undgå, at der sker noget med hendes venner. Hun er meget beskyttende og uselvisk. Man kan kun holde af Anne. Selv hendes små finurligheder og hendes mindre tiltrækkende eller direkte irriterende egenskaber: " Jeg bad dig blive, hvor du var. Sig mig gør du nogensinde, hvad man siger?" Jeg så ned. Det gjorde jeg som hovedregel ikke" (side 74). Samt "Sådan en gejst, Sådan en vilje. Du minder om din mor..."Jeg minder også om min far. Og ud over at være fifty-fifty mine forældre så er jeg altså mest mig selv," skød jeg tilbage" (side 92) Jeg er helt vild med humoren i disse passager. Den er helt unik og fantastisk. Disse citater er fra nogle af mine absolut favoritsteder i bogen.
Forfatteren formår også at gengive Annes følelser og tilstand helt tydeligt med billedskabende sprog: " Vi gik hele dagen i tavshed, og til sidst var jeg så træt, at omgivelserne begyndte at flyde sammen omkring mig. Jeg snublede og nægtede at hvile. Alting var jordfarvet. Ikke engang himlen var blå....måske var det min træthed, der fik alting til at tvære ud, men flere gange kunne jeg ikke skelne den betonfarvede himmelhvælving fra den udpinte vinterjord" (side 88)
Jeg er vild med den personlige rejse og udvikling, som Anne har gennemgået i denne bog. Hun er forandret ved bogens slutning. Hun føler en dyb taknemmelighed og glæde for alt det, som hun har og for første gang føler hun, at hun har et ægte hjem. Det giver stof til eftertanke - hvilke elementer der gør, at vi føler velvære, glæde og balance.
Jeg er vild med Arthur, Rorik, Luna, Mathias, Rebecca og den helt vidunderlige Fingalk Finn. Han er bare så dejlig, sjov og rørende skildret, fuld af varme og kærlighed. Man holder bare lynhurtigt af ham. Jeg ønsker mig en baby-fingalk til min fødselsdag.
TEMAER: Rent tematisk synes jeg, at Annes udvikling og hendes relation til de forskellige karakterer i bogen er det vigtigste. At hun har lært at knytte sig til folk, åbne op, tro på at de holder af hende og vil hende det godt. Det er et kæmpe skridt. Det er noget vi alle kan lære noget af , når vi nogle gange tvivler på de venskaber eller relationer, som vi har eller dem, som vi evt ønsker at skabe: "Hvo intet vover, intet vinder". Det er ok at gøre sig selv sårbar, også selvom man nogle gange bliver såret. Men der er også fokus på emner som kompromiser, hvor langt er man villig til at gå for at få det, man vil have. Ydermere giver bogen meget stof til eftertanke mht religion, overtro og troen på om ens liv er skæbnebestemt eller om vi alle er vores egen lykkesmed. Kan fremtiden forudsiges? eller kan den ændres....? Der er også mange spændende filosofiske refleksioner i bogen.
Jeg læste denne bog første gang i 2017, lige da den udkom og jeg må sige, at det har været en stor fornøjelse at genlæse bogen. jeg fik meget mere ud af den denne gang, lagde mærke til flere detaljer mm. Det har været helt vidunderligt at være tilbage i Malene Sølvstens univers og med hendes dejlige karakterer, som for mig næsten føles som gode gamle venner, som jeg ikke havde set i noget tid. Lidt ligesom at komme hjem. Tusind tusind tak til Malene Sølvsten for at have skabt denne serie. Det er en historie og nogle karakterer, som jeg altid vil bære med mig.
Jeg giver 5.5 store stjerner ud af 6 mulige.
Årsagen til den lille manglende halve stjerne er, at jeg synes, at der er nogle steder, hvor handlingen er lidt for langtrukken og kunne været forkortet lidt.
Denne bog ender med en af de største cliffhangere, jeg har læst og jeg ser meget frem til at læse videre i serien for at vide, hvordan den ender samt for endnu engang at tilbringe tid med nogle af mine favoritkarakterer.
Skrevet af cand.mag og bogblogger Youlooklikeabook
Der er ligeledes et et flot kort i bogen, så man kan følge Annes rejse gennem Hrafnheim.
.
Kommentarer
Send en kommentar