Næslandet 3 af Eva Egeskjold
I Snedkerens hemmelighed, som er tredje og næstsidste bog i serien, bliver der skruet endnu mere op for actionscenerne, spændingen, fantasien, kreativiteten og tempoet. Man er max underholdt og kan ofte næsten ikke trække vejret af bare spænding. Det er total overlevelse, ekstreme situationer, håbløshed, tragedie, mørke, et genialt skyggevæsen, skrækindjagende transformationer, hævntørst samt uhygge til total seje overnaturlige evner, romantik, stor glæde, enorm viljestyrke, stærke familiebånd og ægte venskab og samarbejde, der rammer en lige i hjertet. Det er virkelig kampen mellem det gode og det onde. Alle sejl sættes bogstavelig talt ind. Det er en fuldstændig eminent historie, et mestervæk, som er både levende, dramatisk, hjerteskærende, hjertevarmt og mest af alt medrivende og fængslende. Allerede i de første linjer suges man ind i bogens eventyrlige univers og får en afsløring, der får en til at tabe både næse og mund.
Der er så mange afsløringer, tråde og forhistorie, der flettes sammen, at man bliver blæst helt bagover af sandheden som en kæmpe aha- oplevelse. Wow! Eva Egeskjold er så genial. Alt er total veltænkt ned til mindste detalje mht karakterernes forhistorie, hvordan tingene skete og hvorfor og hvem, der er involveret. Det er total timet. Forfatterens fortællerevner er helt eminente. Ens øjne er som limet til siderne. Man kan ikke løsrive sig, mens hun viser og forklarer, hvordan det hele hænger sammen. Man er som tryllebundet af den eventyrlige, fængende, medrivende og nervepirrende stemning og higer bare efter at vide det hele. Hele sandheden. Eva formår at knytte alle trådene sammen og give en overblik, uden at det på noget tidspunkt virker forklarende. Man er helt suget ind i historien på godt og ondt. Det er en magisk og fuldstændig eventyrlig rejse, men også en meget følelsesfuld rejse med store følelser både store glæder, tragedier og håbløshed. Man får de største afsløringer, åbenbaringer og taber både næse og mund af forbløffelse. Sikke et plot og plottwists. Det må have taget årevis at udtænke det hele. Det er et komplekst og genialt plot, men det kommer ikke på noget tidpunkt til at virke tungt. og historien ender med den største cliffhanger, så det er en god idé at have den sidste bog 4 .bog parat.
UNIVERSET
Universet er, som i de tidligere bøger, fuldstændig gennemført og der er kælet så meget for detaljerne, at omgivelserne står helt tydeligt for ens øjne. Man kan ikke blot se omgivelserne, mens man læser bogen, men også mærke dem, og ligefrem høre dem, så man de uhyggelige steder oplever at få kuldegysninger ned ad ryggen. Det er som om, vi er tilstede sammen med karaktererne, går i deres fodspor: "Tågebankerne drev ind over de tyste områder med sort stillestående vand...de fulgte den smalle sti gennem mosen. Her var helt stille på nær den konstante dryppen fra træerne og den svuppende lyd fra mændenes fodtrin...tågen fortættede sig, så det blev næsten umuligt at orientere sig. Noget hvislede gennem græsset, gled ud i det sorte vand og svømmede med bugtende bevægelser væk fra land....lugten af rådnende træer og blade lå tungt i luften. Krattet blev tættere og lukkede sig flere steder højt over deres hoveder som en tunnel. Lyset forsvandt næsten helt" (side 82)
Eva Egeskjold fremstiller den ene gode passage efter den anden, som her hvor, takket være hendes fantastiske og billedskabende sprog, kan både se, mærke og lugte omgivelserne samt mærke uhyggen emme fra stedet: "Conian skridtede hurtigt ned gennem gangene, og lyden af hans rungende skridt bredte sig ud i Aisgaards dybeste kældre. Den brændte lugt blev forstærket af fugten, der drev ned ad væggene....gangene var stadig intakte, omend sorte af fedtet sod, der fulgte fugten ned ad væggene, som våde, tjæreagtige tunger....lyset fra mændenes lygter spredte et guliggrønt skær ud til siderne; kastede dansende skygger op i loftet og i mændendes ansigter" ( side 193)
Der er også smukke, nærmest poetiske beskrivelser af naturen: "morgenduggen lå som glitrende slør over de mosklædte klipper og lysningens høje græsser. De mange spindelvæv dannede perlebesatte mønstre mellem træer og buske og fangede solens første stråler " ( side 298) .
Jeg er helt vild med stenkistescenerne og skæbnebiblioteket. Wow! Jeg er blæst bagover. Det er mig en stor gåde, hvordan Eva Egeskold opfinder disse fuldstændig underholdende, eventyrlige og magiske genialiteter.
STEMNING:
Ligesom i de tidligere bøger, viser Eva Egeskjold at hun er en sand mester til at gengive forskellige stemninger. Man kommer igennem hele spektret af situationer hjertevarme, sorg, glæde, romantik, uhygge og total spænding og action. Jeg er fuldstændig vild med actionscenerne. De er så intense og dramatiske. Hvert et ord er velskrevet, så man både glemmer, at man læser en bog og at trække vejret: ""Lucili skreg pludselig højt og skingert og krummede sig sammen som i smerte. Krigerne omkring hende blev slynget ud til siderne, og i få sekunder stod hun alene, vaklende, skrigende og famlende vildt omkring sig som i blinde. Et mørkt edderkoppevæsen uden hoved, båret oppe af et utal af ben dansede rundt om hende som en hvirvelvind...hun sank i knæ ...Lucilis skrig blev højere" (s.105)
Bogen kan være ret barsk nogle steder, men jeg synes, at der er en meget fin balance i bogen, så der er flere stemninger med og den ikke bliver for hård.
KARAKTERER OG FØLELSER:
Eva formår at udvikle karaktererne yderligere i denne bog. De bliver dybere og får endnu flere lag. Man ser helt nye sider af dem, som man slet ikke havde forventet. Man bliver dybt rørt af deres historier og kan mærke knugen i hjertet og tårerne presse sig på. Det er meget rørende og man har lyst til at give alle de gode karakterer i bogen et stort kram: "Hun forsøgte at kvæle gråden og kneb øjnene hårdt i af smerte. Det føltes som om der sad en sten fast i hendes hals, en klump af gråd, ru, stikkende, som flåede halsen op indefra. Hun undertrykte smerten og hev efter vejret..." (s.148).
Men der er også steder med rigtig god humor, hvor man griner højt: " Det er anden- og absolut sidste gang jeg sætter tænderne i sådan et bæst. Det er som at slikke en kloak og skylle efter med noget fra pisserenden", knurrede han" (side 154)
Jeg er helt vild med, at forfatteren lader os læsere komme ind flere af karakterernes tanker. Hun skifter synsvinkel uden, at man tænker over det. Det øger i den grad spændingen og gør, at vi virkelig kan mærke karakterernes følelser på en intens måde, så historien føles mere levende. Eva forstår virkelig at gengive karakterernes følelser, så man virkelig kan mærke dem og det får dem til at virke ægte i en sådan grad, at man tror, at man har set dem i virkeligheden. Man kan virkelig følge deres tankegang på godt og ondt; den totale hævntørst, udspekulerede tankegang, ubehagelige snilde og skumle planer. Glæde, forelskelse og stor sejrsfølelse, til en overmandende frygt: Oonas frygt er så billedligt velskrevet, at man både kan mærke den og se den for sig: "Dybet under hende var endeløst, og synet fyldte hende med en altfortærende rædsel. Det var som om den sugede hende ned, som om selve jordens indre åbnede sig for at fortære hende. Synet lammede hendes krop, og hun mærkede bevidstheden begynde at flyde ud af kroppen, mens rædslen langsomt overtog dens plads" (s. 46).
I denne bog kommer vi meget tættere på Racnar og får et helt nye syn på ham: "Racnar smilede afmålt,. Ingen grund til at lade overstadigheden tage over tænkte han, men indeni brændte han som ild. Følelsen af triumf løftede hans sind til højder, han aldrig havde troet, han skulle nå"(s. 46)
Jeg er vild med alle de karakterer, som Eva Egeskjold har skabt, både de gode og de onde. Hulekrigere, Skelvogtere, mosekvinder, Laniidae, skyggevæsenet, bjørnekrigere, Næslandsheksene, Dagdrømmeren, Dolomedes, Stigandir. Stenkisterne og Lucili er helt unikke og det er mig stadig en gåde, hvordan Eva har kunne skabe så unikke væsener. Selv de meget creepy, skræmmende og uhyggelige væsener er fantastiske: " Mosekonen greb behændigt ud efter kroppen, der lå livløs i vandet. Hun halede den ind til sig, omsluttede den med en fed blævrende arm og begyndte at trække den med sig ned i dybet- ned til de mange andre lig, der allerede lå kilet ind under de store trærødder...hun standsede brat og blottede sine tænder, da en rival viste sig i nærheden, og hendes hænder klemte hårdere om den livløse krop. Rivalen nærmede sig med fremstrakte kløer og gav sig til at kratte og rive i kroppen for at vriste den fri af hendes greb...." ( s.119)
Forfatteren formår at gengive Oonas følelser, så man selv kan mærke dem, mens man læser bogen. Man bliver helt revet med. Oona er en af de modigste og sejeste unge kvinder, som jeg nogensinde har læst om i en bog. Hun har udviklet sig så meget og formår hele tiden at genfinde sit mod og viljestyrke og selvom hun også får meget hjælp. Så er der mange af opgaverne, som hun må udføre helt alene og man mærker virkelig hendes altoverskyggende følelse af ensomhed: " Hun sank. Der var ingen vej tilbage. Hun måtte bare håbe på, at der viste sig en udvej. .. hendes øjne sved igen af undertrykt gråd, men denne gang lod hun tårerne få lov til at slippe ud,. Hun var klar. Klar til at gå i døden for sin opgave, men angsten forsøgte stadig at lamme hende, og hun kæmpede i mod. Aldrig havde hun følt sig mere ensom end nu." (side 185). Forfatterens evne til at beskrive karaktererne er eminent.
Jeg er også vild med kemien mellem Sigmon og Oona. Den udvikler sig gradvist mere og mere og beskrives på en hjertevarm, følsom og kærlig måde. Stigandir er også så sød, pligtopfyldende og beskyttende overfor Oona. Han er som den far, hun ikke længere har. Og samtidig er han en meget interessant karakter med en virkelig spændende og uforudsigelig forhistorie og de sejeste evner.
Jeg er også vild med den lille Eiric. De hjertevarme, glade, sjove stunder mellem ham og Ceinven og i det hele taget alle de varme bånd, der knyttes i denne bog. Eirics ord går lige i hjertet: "Jeg vil bare gerne hælpe andre, der er syge...og gøre dem, der er kede af det, glade igen" (side 216)
Temaerne i denne bog kommer helt ind under huden på en og man bliver dybt rørt på godt og ondt. Det er ægte venskab og kærlighed. Stor tillid. Stor hjælpsomhed og samarbejdsvilje. Villighed til at ofre alt for vinde kampen mod det onde, fordi det er det rigtige. At man ikke kan undertrykke sig selv og det man føler. Det er så rørende. Der er så mange rørende øjeblikke, som kommer helt ind i ens hjerte.
Det er modsætninger, der mødes, i denne bog. Der er total håbløshed og der er enorm kærlighed og glæde. Der er ondskab og godhed. Der er en del tilbageblik i denne bog, hvor hele sandheden bliver afsløret på den mest spændende måde så man fanges fuldstændig og er helt opslugt. Man læser og læser og higer efter mere sandhed. Eva Egeskjold forstår at fastholde sin læser i et jerngreb af spænding. Ligesom i de forrige bøger kan jeg se alt for mig som en film. Denne bogserie fortjener en film .
Aldrig har jeg stødt på en verden med så meget magi og så mange unikke overnaturlige væsener; under jorden, i luften, på jorden, i alle størrelser fra bittesmå til gigantiske, alle med deres kendetegn. Jeg troede ikke, at Eva kunne finde på mere. Men hun udvider hele tiden universet, nye fantasyvæsener dukker bogstaveligt talt op af jorden og fra mosens mørke vand og samtidig kommer man endnu dybere ned i forhistorien og karaktererne. Det bliver vildere og vildere på den bedste måde, uden at gå over grænsen, men kun så man bliver mere og mere opslugt af universet. Man har ikke lyst til at slippe det. Denne bog er perfekt komponeret. Endnu vildere. Denne bogserie er et mustread, hvis du er en ægte fantasyelsker. Jeg kan kun sige, at jeg elsker denne bogserie, universet og dets karakterer. Særlig Oona, Sigmon, Bjørn, Stigandir, Dagdrømmeren, Lille, Eiric har fået en stor plads i mit hjerte. Jeg er endnu engang blevet blæst bagover af alt. Dette er et mesterværk.
Jeg giver denne bog 6 meget store stjerner / 6.
Jeg ser meget frem til at læse den sidste bog i serien
Denne bogserie var oprindeligt planlagt til at være en trilogi.
Tusind tak til bogbloggeren fantastiske familiebøger for at anbefale mig denne bogserie. Den er på international niveau.
Jeg har ikke skrevet et resume af bogen denne gang, da jeg ikke vil spoile handlingen for dem, der ikke har læst de forrige bøger.
Skrevet af Youlooklikeabook.
Kommentarer
Send en kommentar