Låsen og vogteren af Louise Haiberg

 Låsen og vogteren af Louise Haiberg.

 

Låsen og Vogteren af Louise Haiberg.  Udgivet 2021.  399 sider.  Dark fantasy.  Forlaget Tellerup. 

Bogen handler om Alina, som kommer fra en ganske særlig slægt, der har til ansvar at regere i monstrenes verden, således at menneskenes verden forbliver tryg. Men hun ønsker ikke at bo i denne mørke og farefulde verden og kommer kun én gang om året for at deltage i den magiske låseceremoni, som sikrer, at monstrene forbliver i deres egen verden. Men på trods af, at hun er beskyttet af den erfarne og ansvarsfulde vogter Dax, så går det ikke helt som planlagt. Hvorfor går det galt? Kommer Alina nogensinde tilbage til menneskenes verden?  Det bliver en farefuld, blodsjaskende og safttig rejse fuld af et utal af hadfulde monstre i alle afskygninger og former, snedige planer, manipulation, rendyrket ondskab, smertefulde minder, stor utryghed samt mystiske gåder og store afsløringer, som blæser Alina omkuld og ændrer hendes verden fuldstændig.

Det er en helt unik og original historie fyldt med spænding, uhygge, drama, store følelser og dilemmaer. Jeg er vild med bogens opbygning og hvordan historien gradvist udfolder sig og afslører flere og flere sandheder og meget spændende og rørende forhistorie med hensyn til, hvordan Alinas barndom og liv har været i monstrenes verden, de vilkår og regler hun har måtte leve under, hvordan de har formet hendes liv og personlighed, samt hvilke konsekvenser det har haft for hende som menneske. Handlingen var uforudsigelig og overraskende flere steder og indtil det sidste anede jeg ikke, hvordan det skulle ende.

Bogen veksler mellem Alinas og Dax's kapitler og dette fungerer helt perfekt. Det er med til at skabe en god dynamik i bogen og en større indsigt i begge karakterers tanker og følelser, som øger spændingen og dybden i historien.  Skrivestilen er forfriskende, livlig, intens, meget indlevende og med nogle dejlige humoristiske udtryk og vendinger. Jeg fløj lige igennem bogen og var hele tiden rigtig godt underholdt. Jeg må rose Louise Haiberg meget for hendes evne til at fremstille meget mærkbare og tydelige karakterer, hvor personligheden virkelig skinner igennem og man, takket være hendes billedskabende sprog og karakterernes indre dialog med sig selv, kan mærke deres følelser, som om de var ens egne. Både frustrationer, bekymringer, skuffelse, begejstring og frygt. Man kommer igennem hele følelsesregistret på godt og ondt.  Jeg er helt vild med dynamikken, ping pong spillet og kemien mellem karaktererne. Det, synes jeg virkelig, er en af Louise Haibergs spidskompetencer. 

Jeg er vild med den store variation af monstre og væsener og den måde Louise Haiberg beskriver dem på, så de både fremstår som klamme, faretruende, utilregnelige, og sjove. Ying yan monstret er fuldstændig originalt, unikt og emmer af mystik på alle niveauer. Det er virkelig inkarneret fantasy. Jeg må rose Louise meget for hendes gode fantasi, når det gælder monstre.

Bogen er spækket med supergode, livlige og billedskabende actions-og spændingsscener, hvor man ikke kun kan se handlingen som en tydelig film for sit indre blik, men også tydeligt mærke karakterernes følelser og reaktioner : "Hadet og blodtørsten har altid pulseret under den slimede overflade...Dax slipper mig brat og hugger ud efter et kæmpe monster med række på række af sylespidse tænder... hovedet hvirvler gennem luften og blodet regner.."...monstret vælter gurglende bagover og tager et andet med sig i faldet. Mit hjerte drøner af sted...frygten suser gennem mig (side 95-97)

Samt: "Fem monstre styrter frem mod os med blottede tænder og savl løbende fra gabene i tykke trævler. To er dækket af strid pels og har ulveagtige træk, to andre er muskelbundter dækket med skæl og alt for mange øjne " ( side 40)  Jeg er helt vild med Louise Haibergs måde at formulere sig på i denne passage og udtrykket " alt for mange øjne". Det er bare så sjovt. Jeg grinte i lang tid over dette udtryk.  Samt de sjove udtryk som der bruges om det lille pelsede monster Quai: " tøjdyr"

Man kan også mærke uhyggen fra omgivelserne: "Den blåsorte himmel er dækket af giftiggule lysbånd der skaber flere skygger end de giver lys. Hist og her står forkrøblede træer hvis stammer er dækket af noget der ligner svulster som udskiller slimet sekret. Små uhyrer kravler rundt i træerne, og deres øjne lyser i mørket (s. 44). Det er virkelig ikke sted, som indgyder stor frygt og ubehag, selv når de blodtørstige monstre ikke umiddelbart er synlige: "selvom jeg ikke længere kan se alle monstrene, kan jeg mærke tyngden af deres mørke had omslutte borgen, omslutte mig". Lige så tung som duften fra blomsterne" (s.52)  . Hadet fra monstrene overvælder i den grad Alina.

Og bogen indeholder også masser af magi og seje overnaturlige evner: "Søen løber over sine bredder, og magien bobler ud i alle lemmer. Et varmt gyldent lys trænger gennem øjenlågene...Dens lys er forbundet med mig, får alle de små led i brynjekjolen til at glimte og min hud til at skinne...huden på mine hænder changerer som er de dækket af gyldent glimmer...mine fødder forlader langsomt gulvet...båret af magien der pibler gennem mig. håret bølger om mine skuldre som befandt jeg mig under vand" (side 58). Denne passage er så smuk og magisk beskrevet. Jeg er helt vild med den.

KARAKTERER

Allerede i indledningsscenen, hvor Dax kommer for at hente Alina var jeg helt vild med begge deres personligheder. Jeg er så vild med indledningsscenen Åh, jeg må tilstå , at jeg grinede i lang tid over hele handlingsforløbet i den scene. Den er fyldt med supergod ping pong spil og humor og jeg sad faktisk på kanten af stolen, fordi den var så nervepirrende ( jeg kan ikke sige hvorfor uden at spoile).

DAX

Jeg er helt vild med Dax. Han emmer bare af af maskulinitet på den bedste måde. Louise Haiberg formår at beskrive ham på en måde, (på trods af at han er monster) så man bliver helt tiltrukket af ham.  Lige fra hans særlige ydre fremtoning, hans humor og sjove kommentarer, til hans store beskyttertrang, ansvarsfølelse og temperament til hans mere alvorlige side, som er er fyldt med skuffelse og frustrationer. Man forstår ham fuldstændig og kan tydelig se tingene fra hans synsvinkel. 

ALINA er Dax's diametrale modsætning på mange punkter, idet hun er meget ansvarsløs og umiddelbart ikke så moden og seriøs. Hun har valgt at bo i menneskenes verden for at opnå en følelse af tryghed, glæde og livskvalitet. Men gradvist i løbet af historien, forstår man Alinas valg mere og mere, i takt med at sandheden om hendes barndom og livet i monstrenes verden afsløres og man får en meget stor forståelse for hendes situation. Hendes valg har været en form for overlevelsesmekanik,  Hun higede i den grad efter at føle sig tryg, fri og at være i stand til at knytte bånd og menneskelige relationer både venskabelige og de helt nære uden at frygte for sin sikkerhed. Alinas historie rørte mig dybt i hjertet og gav mig stof til refleksion og eftertanke. Alle mennesker har jo behov for personer i deres liv, som de kan stole på og som de kan knytte sig til. Man kan ikke leve hele sit liv på vagt og med konstant mistænksomhed og mistillid. Det vil slide en op.(Læs fx den rørende passage på side 169)  Alina har brug for denne "ferie" fra monstrenes verden. Det kræver alt hendes mod og viljestyrke at være i monstrenes verden denne ene gang om året. Alle personer har brug for et trygt sted, hvor de kan trække vejret helt ned i maven og bare være sig selv og nyde livet. Det er ok at "flygte" fra virkeligheden nogle gange for at give sig selv en pause.  Hun er blevet tildelt en rolle, som hun ikke selv har valgt. 

Jeg synes virkelig, at Louise Haiberg har formået at skabe en meget mærkbar karakter med helt sin egen personlighed, som er både livlig, sjov og har store følelser, der kan være svære at styre: "magien svulmer, og jeg ser mig desperat omkring. Mit hoved er et gigantisk rod af tanker, og magien er ved at komme ud af kontrol. Den kribler under huden. Hæver sig som en flodbølge, der vil skylle alt bort. Stikker og prikker...den gør mit åndedræt hivende og ujævnt. Jeg er nødt til at komme væk herfra....inden jeg gør noget dumt" (side 74), men som også rummer sorg og savn.  

 

Selvom dette er en actionspækket fantasybog fyldt med flerøjede, piggede og skællede monstre, så formår Louise Haiberg samtidig at sætte lys på nogle meget vigtige følelser og temaer i denne bog: som fx ensomhed, sorg, savn, familierelationer, tillid/ mistillid, tryghed/ utryghed, nærhed/ afstand samt ansvarsløshed/ ansvarsbevidsthed samt det at blive tildelt en rolle, man ikke selv har bedt om og skulle leve med nogle ganske særlige regler og normer. Aldrig at have fået lov til at være helt sig selv, aldrig få lov til at give helt slip. Men Louise Haiberg lærer os også, at man ikke skal generalisere og sætte alle monstre over en kam. Måske er tingene ikke så sort hvide...Læs bogen for at vide mere.  

Der er så meget jeg gerne ville have skrevet om denne spændende bog og så meget, som man kan analysere . Men jeg vil ikke spoile.  

Jeg har nydt denne bog i fulde drag og ser helt klart frem til at genlæse den. Jeg synes, at det var rigtig dejligt med en fantasy-standalone bog. 

Jeg giver 5.5 store stjerner / 6

Årsagen til den lille manglende halve stjerne er, at jeg synes, at der mangler lidt mere worldbuilding og forhistorie mht. monstrenes verden og hvordan den foregår i hverdagen ol.

Jeg ser meget frem til at læse flere af Louise Haibergs bøger, fordi jeg er vild med hendes skrivestil, fantasi og evner til at flette rigtig god fantasy-underholdning sammen med dybe og relevante temaer og problematikker. 

BONUSINFO:  Mht karakterernes navne Louise Haiberg valgte navnet Alina, fordi hun læste et sted, at det havde græsk oprindelse og betød lys. Og navnet Dax valgte hun, fordi det betød leder.  Jeg må indrømme, at jeg var personligt helt vild med navnet Dax, fordi det minder meget om navnet Dex. Fx den superhotte Dex Dexter fra 1980'ernes Dollars. Det passede helt perfekt til Dax, synes jeg .

Inde i bogen kan man ydermere finde superflotte tegninger af sværd, som Louise Haiberg selv har tegnet. Det synes jeg er en meget flot detalje. I hendes bog Dinea havde hun også tegnet modertræer ved kapitlerne.  Louise Haiberg har virkelig en god sans for detaljer.

LÅSEN OG VOGTEREN BOGBOX

Foto af den fantastiske Låsen og vogteren bogbox, som jeg har købt af Louise Haiberg. Den var så velduftende af den dejligste chokoladete, smukt duftlys, lækkerier, bogmærker og kort. Kortet har Louise Haiberg selv malet. Det er noget af det flotteste, fyldt med smukke detaljer. Og alt var pakket ind på den smukkeste og mest professionelle måde.   

Skrevet af cand.mag og bogblogger Youlooklikeabook.

Spoiletalert: Jeg var også helt vild med de hotte og romantiske passager i bogen.