Stærke kvinder i dansk fantasy -kvindernes internationale kampdag

 

Stærke kvinder i dansk fantasy.

I anledningen af kvindernes internationale kampdag vil jeg gerne hylde og nævne nogle af de stærkeste og sejeste kvinder i danske fantasybøger.

En af de allerstærkeste kvinder, synes jeg, er den unge Karen fra Ellekongen skrevet af Signe Fahl. Karens historie er så rørende. Hun har arbejdet, siden hun var 7 år gammel og slider og slæber fra morgen til aften. Men som det ikke er nok, så bliver hun pludselig også kastet ud i en overvældende overnaturlig verden med helt nye farlige udfordringer. Men Karen lader sig ikke slå ud. Hun har en dejlig personlighed, masser af opfindsomhed, snilde, viljestyrke og mod. Hun er virkelig en karakter, som jeg ser meget op til og som kom helt ind i mit hjerte. Hun inspirerer mig næsten dagligt og giver mig øget viljestyrke. 

En anden mega sej karakter er Zolamilan fra Af blod og støv skrevet af Julie M Day.  Hun har alle færdigheder og egenskaber både fysisk og mentalt til at klare sig selv, kæmpe og forsvare sig.  Samtidig har hun et stort hjerte og hendes families tryghed og velbefindende betyder alt for hende.  Hun kender sit eget værd og nægter at blive undertrykt og behandlet som et stykke kød.   

Issól fra Asgårds døtre 2 skrevet af Sidsel Katrine Slej er et tydeligt eksempel på, hvordan det var at være kvinde i vikingetiden, hvor man ikke havde særlig meget at skulle have sagt mht hvem man blev gift med. Ægteskab blev ofte indgået af praktiske årsager, såkaldte fornuftsægteskaber . Kvinder blev behandlet som en ting / en handelsvare.  Det må have været forfærdeligt og have krævet en enorm indre styrke, som det også ses i Issóls tilfælde.  Hun er så sej og jeg elsker hendes historie. Både pga hendes stærke personlighed, hendes store hjerte og det man lærer af at læse hendes historie.  Ingeborgs fortælling er ligeledes fantastisk.  Her er der fokus på, at kvinder skal være på en bestemt måde for at være attraktive for mændene.

Jeg kan ligeledes nævne Frèa fra Sanddrømmeren.  Hun går fra af at være en almindelig skoleelev, der bliver mobbet til at blive en megasej superhelte agtig kvinde med en enorm viljestyrke.  Samt hendes søde veninde Rainveg, som er jætte og derfor bliver diskrimineret pga hendes race og hun bliver ligeledes tvunget til et forfærdeligt fornuftsægteskab. Når man læser Sidsel Katrine Slejs bøger lærer man så meget om historien og bliver så taknemmelig for alle de rettigheder, som kvinder har opnået i dag.

Den forældreløse, hårde Anne fra Ravnenes hvisken skrevet af Malene Sølvsten, som aldrig har kendt sin familie. Har flyttet fra børnehjem til plejefamilier, blevet mobbet og banket.  Hun er også så sej. På trods af sin baggrund og oplevelser har hun et stort hjerte og en enorm viljestyrke til at beskytte dem, hun holder af og forsøge at redde verden.

Den kun 14- årige Oona fra Næslandet skrevet af Eva Egeskjold der, fra det ene øjeblik til det andet, må tage afsked med hele sin familie og landsby for at påtage sig en ukendt kæmpestor opgave, kæmpe mod det onde uden at vide, om hun kan klare det. Hun kommer ud i helt ekstreme situationer, men er i stand til at holde fast og kæmpe alt, hvad hun kan. Selvom det er følelsesmæssigt hårdt for hende, så finder hun igen og igen styrken til at fortsætte og bevare håbet. 

Samt Dinea skrevet af Louise Haiberg, der hele sit liv har været syg og stemplet som svag.  Men i virkeligheden har hun en enorm viljestyrke, for hun er dagligt i stand til at udholde sit liv, smerter og begrænsninger og i løbet af bogen vokser hendes styrke og færdigheder så markant, at hun ender med at blive en ægte heltinde. Fysisk svaghed eller underlegenhed betyder ikke nødvendigvis, at man er svag. Dette er en supergod pointe i Louise Haibergs bog.  

Jeg kan også nævne den superseje jættekvinde Frøydis fra Langt væk fra Asgård skrevet af Thea Astrid.  Hun er virkelig en fysisk stærk og kompetent kvinde, der kan klare sig selv på enhver måde. Hun kommer dybt ind i ens hjerte pga det liv, hun har levet og den diskrimination, som hun har oplevet. Hun har hjertet på det rette sted og er en ægte fighter. 

Ligeledes Aia fra Kaldet fra Galathea skrevet af Bettina og Nathali LianeRavna og Maise fra Elverdans skrevet af Nicole Boyle Rødtness og firkløveret- de superseje piger Malou, Kamille, Kirstine og Victoria fra Rosenholmstrilogien skrevet af Gry Kappel Jensen udviser alle et enormt mod og viljestyrke samt søde forældreløse Gry fra den prisvindende Elementprøven-serien skrevet af Julie Midtgaard.

Sidst men ikke mindst naturligvis Clara fra Vildheks og Dina fra Skammerens datter skrevet af Lene Kaaberbøl.

Et stort tak til alle de kvindelige fantasyforfattere for at have skabt disse stærke piger og kvinder fyldt med mod, viljestyrke og en stærk personlighed, som gør, at de ikke kan holdes nede, underkues eller overvindes. Men derimod er nogle som vi læsere kan se op mærke, glædes ved og se op til. De er med til at give mig mere viljestyrke og motivation i hverdagen, når jeg føler, at der er for meget modgang. 

Du kan finde boganmeldelser af samtlige af de nævnte karakterer / bøger her på min blog (bortset fra Skammerens datter).

Af udenlandske superseje piger og kvinder vil jeg gerne hylde Alanna skrevet af Tamora Pierce og Mercy skrevet af Patricia Briggs. 

Skrevet af Youlooklikeabook






Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva