Næslandet 2 af Eva Egeskjold

 Næslandet 2 af Eva Egeskjold 


Udgivet 2014. 510 sider.

Dette er bog 2 i serien. så hvis du ikke har læst bog 1, så kan der forekommer spoilers. Men udover mit meget korte resumé, så har jeg ikke beskrevet handlingen yderligere, netop for ikke at spoile.

I denne anden bog kommer Oona på et endnu større eventyr.  Hun er tilbage på slottet med dronningen og Troldmanden Radulfir. Men mændene er ikke med hende.  De er forsvundet. Og Oona føler sig meget ensom og overvældet af håbløshed. Men de har en formodning om, hvor de er og indleder en stor redningsaktion, hvor de får hjælp fra både særlige næslandshekse, Sigmon og nogle særlige bjørne.  Det bliver en meget farlig udflugt. Den store magtfulde fjende Lucili og hendes bror lægger skumle og drabelige planer og kommer nærmere og nærmere.  Vil  Oona være i stand til både at finde mændene og vinde kampen mod det onde? Vil Oona nogensinde finde sin egen familie igen ? Er de stadig i live? 

Det er en barsk, eventyrlig, makaber, medrivende, følelsesladet, uforudsigelig, total eventyrlig historie med mind-blowing profetier og forbandelser, rædselsvækkende unikke væsener, intense, livagtige tankerejser, rendyrket ondskab, fortvivlelse, enormt mod og viljestyrke, samt eventyr, handling, magi, hemmeligheder og gåder, som overgår ens vildeste fantasi og efterlader et uforglemmeligt indtryk på en. 

Allerede i de første linjer suges man ind i handlingens intensitet, spænding og uhygge: Man kan se alt tydeligt for sig som en film, fordi forfatterens sprog er så billedligt, rig på detaljer og levende: "En natugle fra sit skjul og forsvandt ind i skoven. Røg hvirvlede i fuglens slipstrøm og bølgede videre ind mellem træernes grene. Fra den lille landsby lød der råb og skrig..."

Der er sket en stor udvikling fra første bog til denne bog. Karaktererne er blevet meget dybere og mere mærkbare. Handlingen står helt skarpt og er mere intens. Balancen mellem beskrivelser og handling er flettet perfekt sammen, så man forsvinder helt ind i det eventyrlige univers og føler, at man selv er en del af historien. Jeg er blæst fuldstændig og aldeles bagover af denne bog.  Der findes ikke nok ord til at gengive eller beskrive, hvor storslået, imponerende denne historie er.  Det er en total full-blown episk fantasyhistorie, hvor der er kælet for enhver detalje mht universet, dets væsener, deres særlige evner og forhistorie. Der er så meget dybde, lag og tråde, der flettes sammen. Eva Egeskjolds fantasi og opfindsomhed er fuldstændig grænseløs og uudtømmelig. Hver gang man tror, at man kender en karakter, så afsløres flere hemmeligheder eller gåder og man bliver helt blæst bagover af den sandhed, som man erfarer. Især karaktererne Lucili, Dagdrømmeren, Stigandir, Dolomedes og næslandsheksene er nogle af de mest geniale, gennemførte og mest eventyrlige væsener, jeg nogensinde har læst om. Deres helt unikke udseende, karakteristika, overnaturlige evner og forhistorie de overgår min vildeste fantasi og det er mig en stor gåde, hvordan Eva Egeskjold har fundet på det hele. Hun er virkelig et opfindsomhedsgeni af den største kaliber. Forfatteren trækker det ene fuldstændig unikke fantasyvæsen op af hatten efter det andet og deres tilstedeværelse og historie flettes perfekt ind i universet. Derudover indeholder bogen også nogle af de mest imponerende eksempler på magi, overnaturlige evner og forbandelser. 

Forfatteren mestrer at beskrive alle stemninger, så man både kan se dem, mærke dem og sågar lugte dem nogle gange.  Der er total spænding, action og uforudsigelighed, hvor man næsten ikke kan trække vejret: "krigerne standsede brat op, og hun mærkede Stigandirs anspændthed som en nærmest elektrisk aura omkring ham.  Vi bliver angrebet fra vandet!" Brølede han.  Vildskaben i hans stemme fik hendes mave til at snøre sig sammen.  Hun så ham trække sit sværd i samme sekund som noget pludseligt rejste sig fra vandet, og synet fik hende til at skrige hysterisk " ( side 355) . Forfatteren er virkelig en sand mester til at gengive disse totale spændingsscener, så man overraskes fuldstændigt, sidder på kanten af stolen og rives helt med at handlingen, som om man sad i rutsjebanen eller spøgelsestoget og ikke aner, hvad der kommer til at ske: "Sekunder efter flængede et skrig stilheden. Brummende vibrationer steg pludselig op fra jorden under deres fødder. Tonen fra jorden var så dyb og kraftig, at Oona mærkede sit bryst blive klemt sammen, og hun greb sig til halsen og gispede efter vejret...noget stort kom tumlende imod dem...Oona skreg, da hun så , hvad det var, som i stor hast dukkede frem bag træerne " (side 84)

Der er også smukke naturskønne beskrivelser, som er nærmest poetiske: "Solen havde dyppet det meste af sin orange bug i havet omkring Vestervinge. Kimingen stod i flammer over det gråblå hav, og det var blæst yderligere op. Hvide skumtoppe hoppede på bølgerne ind mod land...." (side 238)

Og der er hjertevarme rørende øjeblikke, hvor man fyldes med glædestårer i øjnene: "Han gik over og lagde armen om hendes skuldre, og hun vendte sig mod ham og omfavnede ham...Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle stille op, hvis jeg ikke havde dig, græd hun stille...Han strøg hende over håret og knugede hende ind til sig" (side 393)

Der er så mange fantastiske passager og sætninger. Sproget i bogen er helt eminent. Aldrig har jeg set så mange velformulerede sætninger på en gang. Eva Egeskjolds sprog er noget af det bedste, jeg nogensinde har læst. Og bogen består af det ene fremragende kapitel efter det andet. En af mine absolut favoritter er kapitel 18 om dagdrømmeren. Wow! ord rækker ikke til at beskrive det. 

Karakterer & store følelser:

Man kommer virkelig igennem hele følelsesregistret i denne bog lige fra stor sorg, enorm glæde, den første forelskelse, utålmodighed, magtesløshed og enorm viljestyrke. Handlingen er meget medrivende og intens og gør et stort og uforglemmeligt indtryk på en. Der behandles seriøse emner som frihedsberøvelse, savn, sorg, svære valg, men også stor glæde, tætte ægte venskaber og sammenhold.  Et gennemgående tema er identitet og sandheden om ens identitet, ens rødder, ophav og evner. Samt kampen for at det gode skal vinde næsten uanset hvilken pris man må betale, fordi det er så vigtigt.  Evas evner til at komme helt ind under huden på karaktererne og beskrive og formidle deres frygt og inderste følelser, så man nærmest selv kan mærke dem, er fortræffelige. Følelserne kan være så intense, at de sidder i en i noget tid efter, at man har læst passagen: "Hun stirrede rædselsslagen ind i hans øjne. Der var kun en håndsbreddes afstand mellem deres ansigter, og hans øjne var blot to sorte sprækker i det perfekt markerede ansigt. Deres dybde var uendelig. De besad en ondskab så ældgammel og så frygtelig, at Kierstin med det samme vidste, hvem han var. Dette er Conian Bistorta, tænkte hun, Luicilis bror. Noget inde i hende snørede sig sammen og frøs til is...hun så intet andet end Conians øjne, som borede sig ind i hendes sjæl" (side 11)

Man føler, at man ser gennem deres øjne og mærker med deres krop: " Oona snappede efter vejret. Den velkendte blå flimren fortættede sig og de hvirvlende, blå brudstykker af dronningens iriser blegnede og snurrede hastigere om hinanden. Temperaturen faldt. Brudstykkerne var blevet til sne og føg som en snestorm omkring dem. Oona gøs...En lyd brød fri af den voldsomme storm...lugten af sne og is fyldte hendes næse, og den iskolde luft fik hendes lunger til at smerte...." (side 30).

Jeg er vild med, at der er flere forskellige fortællere i bogen, så man har mulighed for virkelig at mærke de forskellige karakterer, deres følelser, reaktioner og motiver - om de er onde eller gode mm. Det er særligt skræmmende, men også utrolig spændende og nervepirrende at være inde i Lucilis og Conians tanker. Det er helt klart med til at øge spændingen i bogen, gøre den dybere, give den flere lag og mulighed for at komme helt tæt på. Lucili er en af de bedste skurke, som jeg nogensinde har læst om i en bog. Hun er inkarneret ondskab og der er ingen grænser for, hvad hun kan finde på samtidig er hun ekstrem udspekuleret. Hun er hævngerrig og temperamentsfuld, men hun er også i stand til at bevare det kølige overblik, når det virkelig gælder. Hendes ydre er helt unikt, fuldstændig uden sidestykke i nogen fantasybog og total genialt ( jeg kan ikke sige mere uden at spoile) og hun har det vildeste evner og styrker.  

Jeg må sige, at karaktererne i denne bog som fx Oona, Dronning Ingae, Sigmon, Cael og Marcks virkelig kommer ind i mit hjerte i denne bog. Oona er så mega sej. Hun har kæmpet så hårdt og set så mange rædsler. Hun er lige ved at miste sin viljestyrke og håb: " Hendes mave snørede sig sammen ved tanken om, hvad der ventede hende. den overstadige følelse af styrke og energi var blevet invaderet af en angst, hun ikke havde følt før. Lige pludseligt syntes alt at være fuldstændigt uoverskueligt...Der var så meget, som skulle lykkes, så meget, som ikke måtte gå galt...så meget hun frygtede. Lige så stærk hun forekom udenpå, lige så svag følte hun sig med ét indeni. Hun satte sig ned og gav efter for gråden" (s. 65)  

Men så genfinder Oona sin kampgejst og tro, idet hun husker sin mors ord "Vi er ikke opdraget til at give op, Oona. Mor har lært os, at der altid findes en eller anden form for udvej, hvis man kommer i vanskeligheder. Hun har i det mindste lært os altid at forsøge. Aldrig bare give op.."(side 314).  I denne bog kan man i højere grad mærke og følge Oonas tanker og følelser. Hun kommer helt ind under huden på en og bliver en del af en og et stærkt forbillede på, at uanset hvad man går igennem i livet, så skal man aldrig give op. Det er et virkelig godt budskab.  Oona har virkelig taget ansvaret om at være den udvalgte på sig. Hun har udviklet sig meget, opnået stor modenhed, enorm viljestyrke og mod. Hun er villig til at gøre alt, hvad der kræves også, selvom det er ekstrem hårdt. Hun er uselvisk, følsom, empatisk og har hjertet på det rette sted. Men hun er også mega sej og påtager sig alle de opgaver, hun kan selv og er på den måde meget selvstændig. Hun er et sandt forbillede og det er fornøjelse at følge hendes store udvikling og rejse. Jeg synes, at forfatteren formår at beskrive Oona på en nuanceret og ægte måde.  

Jeg er helt vild med de hjertevarme øjeblikke mellem karaktererne, hvor man virkelig kan mærke deres forbindelse, deres kærlighed, venskab og forhistorie. Igennem disse øjeblikke lærer vi som læsere, hvor vigtigt det er at have mennesker i sit liv, som virkelig er der for en, som man stoler på og som man holder af. Det er alfa omega. Dronning Ingae er sådan et sødt, blidt, hjertevarmt og kærligt menneske, Hun er inkarneret godhed. Men hun bliver aldrig kedelig, idet hun også  (som de andre karakterer) har nogle meget imponerende evner og en meget interessant slægtshistorie og viden. Hun tager så godt i mod Oona og lærer hende alt, hvad hun kan, som hun føler er nødvendigt. De har et særligt bånd og det kan man virkelig mærke. Jeg synes, at bogen indeholder en meget fin balance mellem spænding, uhygge, følelser, beskrivelser, handling og de varme hjertevarme forbindelser og øjeblikke,   

Dette har været en helt fantastisk læseoplevelse. I en sådan grad, at jeg allerede har lyst til at læse bogen en gang til.   Der er så utrolig meget, som jeg ville ønske, at jeg kunne have skrevet i denne boganmeldelse om handlingen, væsenerne og magien, som er så fantastisk, men jeg ville ikke spoile det.  Jeg kan kun sige, at hvis du er en ægte fantasyelsker, så er denne bogserie en mustread. Du vil ikke fortryde det. Næslandet er blevet en del af mig.  

Jeg giver 6 store stjerner / 6 

Der er fire bind i serien og den utrolig flotte forsider er lavet af Emil Landgreen. Denne bog ender med den største cliffhanger, så det er godt at have bog 3 klar. Jeg kan slet ikke vente med at læse videre i denne serie. Den er total eventyrlig og uforudsigelig og jeg har derfor ingen anelse om, hvad der vil ske fremover.

Denne bog har mine varmeste anbefalinger. Det er en helt unik bogserie. Men hvis jeg skal sammenligne den lidt vil jeg sige en mix mellem Skammerens datter og ringenes herre.

Tusind tak til bogbloggeren Fantastiske familiebøger for at anbefale denne bogserie.



Skrevet af Youlooklikeabook


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva