Legendens ridder af Jeanette Sigtenborg

 

Legendens ridder af Jeanette Sigtenborg. Udgivet 2021. 200 sider. Forlaget Straarup og co 

Legendens ridder handler om prinsesse Elena. Hun er vild med sværdfægtning og nyder at træne i timevis og endda konkurrere med sin ældre bror Nicholas. De har et tæt bånd. Men en dag beslutter kongen, at Nicholas skal overtage hans plads som hærfører i krigen, da han selv er forhindret pga en skade. Dette er en stor sorg for Elena, da hun ikke vil miste sin bror og fordi hun faktisk selv gerne ville have mulighed for at kæmpe i krigen, både af passion, men også for at vise sit værd som en kyndig sværdkæmper. Men dette vil kongen ikke acceptere. Vil Elena trodse sin fars ordrer og forsøge at flygte, så hun kan kæmpe i krigen? Eller vil hun anerkende, at det er en prinsesses rolle at blive derhjemme bag slottets tykke beskyttende mure?  Eller kommer Legendens ridder, som de har hørt om igennem hele deres barndom og redder dem alle, så de kan vinde krigen uden blodsudgydelser?

Det er en følelsesfuld, spændende, barsk, hjerteskærende historie med kamp, blodsudgydelser, krig med konsekvenser, ondskabsfulde fjender til ægte tillid, hjælpsomhed, venskab, sammenhold og stort mod.

Allerede i bogens første linjer suges vi ind i den dramatiske handling og lige ind i hovedpersonen Elanas temperamentsfyldte sind, mens hun giver frit afløb for sin vrede med sit sværd: " Jeg havde lyst til at skrige. Det var så uretfærdigt. Igen huggede jeg ud efter den tykke pæl...Pælen tog imod mit angreb uden at skælve...min vejrtrækning var den eneste lyd i det tiltagende mørke" (s.3)  Det er en meget spændende og velskrevet indledning, hvor man tydeligt kan mærke konflikten: "Bare fordi jeg er prinsesse, har jeg åbenbart ingen indflydelse på mit eget liv" (s.4) 

Bogen fortælles hovedsageligt fra Elenas synsvinkel, men også lidt fra kongens vinkel. Jeg synes, at sidstnævnte er med til at berige historien, da det altid er spændende, når man har mulighed for at få større kendskab til, hvad de andre karakterer tænker og føler.

Jeg er vild med spændingsscenerne, hvor stemningen bygger gradvist op og man kan mærke, at der er noget på færde. Disse eksempler er virkelig velskrevet og og får ens hjerte til at banke hurtigere af bare spænding: "For hvert skridt lavede mine fødder svuppelyde. Bladranker slangede sig op ad kampstensmuren. Det lignende, at de prøvede at invadere slottet....målretter styrede jeg mod den gamle dør, der var halvt gemt væk af ranker...mit hjerte hoppede i brystet, da jeg begyndte at gå op ad trappen" (s.49) angsten kommer snigende: " mørket lukkede sig tæt mig. Et øjeblik tøvede jeg med at gå videre. Min vejrtrækning blev hurtigere i det bulderende mørke...med et forskrækket udbrud snublede jeg over et ødelagt trin" (s.54). Samt " Min brystkasse kæmpede for ikke at lade mit hjerte slippe ud. Det hamrede så højt, at det lød som trommeslag i ørerne..." (s. 57). 

Jeg synes, at forfatteren er virkelig god til at gengive Elenas følelser, om det er arrigskab, sorg, frygt eller stor glæde: "Jeg nød, hvordan vi fløj hen over den grusede hovedvej. Skoven kom tættere og tættere på. Vinden blæste mig i møde...kappen flagrede omkring mig og mit hår viklede sig ud af fletningen..." (side 70).

Der er også nogle dejlige sjove passager, som jeg synes er med til at berige historien og give den lidt comic relief: "brødet var allerede lige så hårdt som fru Doras sure fjæs" (s. 84)

Karaktererne:

Elena undergår en meget stor udvikling i løbet af bogen. I begyndelsen af historien lever hun et meget beskyttet, forkælet og rigt liv. Hun føler sig fanget både rent fysisk af slottets tykke mure, men også af den rolle som prinsesse, som der tildeles hende. Denne rolle er slet ikke hende og hun kan ikke lade være med at gøre indsigelser og ytre sin mening og frustration. Hun er fyldt med passion for sværdfægtning og har meget temperament. Forfatteren formår virkelig at gengive hendes temperament og frustrationer i begyndelsen af bogen. Jeg er helt vild med indledningen til bogen.  Elena erfarer senere, at livet udenfor murene er meget hårdere, end hun havde troet. Hun rammes bogstavelig talt af de hårde realiteter. Dette beskrives meget rørende og levende. og man får som læser nærmest selv en knugen i maven og sorg i hjertet. Elena har viljestyrke og selvom hendes odds er dårlige, så har hun et stort hjerte og kampgejst. Hun beskrives meget nuanceret, idet hun ikke på nogen måde er perfekt men netop meget menneskelig. Hun falder, snubler, laver fejl. Men det gode er, at hun rejser sig op igen. Hun har et godt forhold til sin bror og holder ægte af ham og er nervøs for ham. Dette er rørende og dejligt Der er god ping pong spil imellem dem (jeg kunne dog godt have tænkt mig, at deres forhold og historie fyldte lidt mere i bogen). 

Venskabet mellem Elena og Petrus stråler stærkest i bogen. Det er levende, velfortalt, rørende og hjertevarmt. Jeg er helt vild md Petrus. Forfatteren formår at skildre ham meget troværdigt og varmt, så man ikke kan undgå at holde af ham. Man røres af hans forhistorie og skæbne. Man forstår ham og hans dilemmaer.  Scenen med teltlejren og scenerne med Petrus og Elena er mine absolut favoritter. I teltscenen møder man nogle spændende og mærkbare karakterer, som gemmer på en interessant og rørende historie. Jeg er også vild med "turen" rundt på slottet scenen og flugt og spændingsscenerne ( kampscenerne er ikke lige mig).

Der tages mange spændende og vigtige emner op i bogen som fx kønsdiskrimination, forventninger og faste roller, stærke familiebånd og dårlige familiebånd. Der tydeliggøres mange modsætningspar i løbet af bogen, i takt med at Elena også udvikler sig som fx frihed - fangeskab, rigdom -fattigdom, magt / magtmisbrug- magtesløshed. Tillid og mistillid, stor ansvarsbevidsthed og manglende ansvarsbevidsthed.  Der er især også fokus på, at det er vigtigt at være tro mod sig selv, også selvom det har konsekvenser, som Elenas mor siger: "Lad aldrig nogen bestemme, hvad du kan og ikke kan" (s.62). Dette er et virkelig godt budskab.

Bogen minder lidt om en af mine yndlingsheltinder Alanna skrevet af Tamora Pierce, som ligeledes er en pige, der er gerne vil kæmpe og være ridder og nægter at lade hendes køn stoppe hende og lade andre diktere, hvad der er muligt.  Jeg ser meget frem til at læse videre i serien for jeg må vide, om Elena klarer den, idet bogen slutter med en meget stor cliffhanger. 

Der er planlagt tre bøger i serien og den kan læses fra cirka 12 år og opefter ( der er nogle lidt drabelige scener i bogen).

Jeg giver 4 meget store stjerner ud af 6.

Spoileralert! Læs ikke længere hvis du ikke vil spoiles

Årsagen til de manglende stjerner er, at det skrivetekniske / sproget niveaumæssigt er lidt svingende.  Der er mange passager, hvor sproget stråler, er helt i top, og levende, detaljeret og flyder godt, hvor man kan se alt for sig og rives med af handlingen.  Og så er der andre steder, hvor der ikke er flow og det virker lidt besværet eller lidt for enkelt.  Ydermere føler jeg ikke, at bogen er lang nok til, at handlingen og relationerne (bortset fra Elena og Petrus) kan nå at udvikle sig nok. Jeg er jo vild med fantasy og derfor mangler jeg personligt nogle fantasyelementer eller noget magi samt en anelse flere lyspunkter.

Men jeg ser frem til at læse videre, for jeg kan rigtig godt lide Elena, Petrus og Elenas bror. 

Skrevet af Youlooklikeabook

Bogen er ikke et anmeldereksemplar.