Roser og violer af Gry Kappel Jensen
Roser og violer af Gry Kappel Jensen
Roser og violer handler om de fire vidt forskellige piger Kamille, Kirstine, Victoria og Malou, som begynder på den flotte skole Rosenholm. De har alle modtaget en invitation til informationsmødet og skal gennem en del mærkværdige prøver. Men ingen af dem har nogen anelse om, hvad det er de i virkeligheden går ind til. Rosenholm er nemlig en streng kostskole, der uddanner magikere. Pigerne bliver gradvist rigtig gode venner. De lærer en hel del om den magiske verden, sig selv, deres evner og hinanden. Men under overfladen og slottets tykke mure lurer store hemmeligheder og farer, som ingen af dem, i deres vildeste fantasi, kunne have forestillet sig . Kan de afsløre hemmelighederne? Er de også i fare? Hvad foregår der i virkeligheden?
Dette er en nervepirrende, mørk, creepy, gyseragtigt, men også en hjertevarm, medrivende og romantisk historie fyldt med ægte venskab, sammenhold, jalousi, tiltrækning, forelskelse, forbudte følelser, mærkværdige hændelser, gådefulde mysterier, overnaturlige evner, rune- og blodmagi, åndemaneri og mord, så det løber en koldt ned ad ryggen, og hårene rejser sig på armene...
Allerede fra første kapitel er der "noget i luften", idet mystikken kommer krybende og øges betydeligt i de næste kapitler, så man sidder oppe i loftet af bare spænding og skræk med bankende hjerte. Man kan slet ikke regne ud, hvad der er i vente og man overraskes og forskrækkes gang på gang. Bogen er velskrevet og fængende. Kapitlerne er korte og man har svært ved at lægge bogen fra sig. Jeg er vild med den måde hvert enkelt kapitel er opbygget. Spændingen eskalerer i løbet af kapitlet og der kommer ofte et mysterium, et klimaks eller en stor cliffhanger, så man sidder helt på kanten af stolen og på en og samme tid er bange for at læse videre og higer efter at læse videre for at få afklaret, hvad der foregår.
Vi følger skiftevis alle de fire pige, hvilket virkelig beriger bogen, da vi får mulighed for at komme helt tæt på hvert enkel pige, hendes baggrund, tanker og følelser. Pigerne føles virkelig ægte og levende og de har hver deres helt unikke stemme (og stemning). Fx er de mest hjertevarme kapitler Kamilles: "Pludselig kunne hun slet ikke vente med at komme hjem til det lille bindingsværkshus, og hun forestillede sig, hvordan hendes mor havde hængt lyskæder op i træet...og indenfor duftede der krydret af varm æblemost med vanilje, kardemomme og stjerneanis... smilet voksede sig så stort, at Kamille kunne mærke, hvordan det spændte i kinderne ( side 166)
Og de mest gyser-agtige kapitler er Victorias:" Hun trak vejret dybt ned i maven og prøvede at få sin puls til at falde til ro. Hvad var meningen med at lukke dem ned i en mørk kælder?...og så var det som om hun hørte noget. En hvisken, nej en sang...sangen blev højere, først lød den munter, men langsomt ændrede den sig, blev klagende, hæs, besværet og følelserne skiftede. De føltes påtrængende, ubehagelige, nærmest desperate..." (side 49-50)
Man kan se dem for sig og man kan i den grad mærke dem og relatere til de hverdagsting, som de går igennem fx den første forelskelse, tøjkrise, usikkerhed, mindreværd, ensomhed, utryghed, afmagt, jalousi og at føle sig anderledes. Der er stærke varme familiebånd og der er iskolde og afvisende familiebånd og det rammer en lige i hjertet. Det er som en genkendelig "trip down memory lane ". Jeg er især vild med de hjertevarme og dybe øjeblikke, hvor karaktererne virkelig "connecter", der bliver man meget rørt: " Kirstine nikkede og sank en klump. Så mærkede hun, at Victoria tog hendes hånd og gav den et klem" (side 154) samt scenen, hvor de alle holder hinandens hænder for at komme igennem den store menneskemængde til festen: "Kom, vi skal hen, så vi kan se noget", sagde Malou og tog Victoria i hånden. Victoria greb Kamilles hånd og Kamille greb Kirstines..." (side 155) og jeg er også helt vild med de romantiske passager. Man fyldes af varme og glæde, når man læser dem.
Forfatteren er meget dygtig til at skabe stemninger. Hun mestrer både den total hjertevarme, den romantiske fyldt med boblende smittende glæde, den iskolde, creepy gyseragtige stemning, de smukke naturbeskrivelser, god humor og nervepirrende actionsscener. Uanset hvilken en stemning hun skaber, så kan man virkelig mærke den. I denne passage fremstår naturen nærmest levende og poetisk: "Den barske natur, horisontlinjen, de vindblæste træer og lyngen, der måtte blomstre endnu. Og luften, der var sprød og sød og ikke rig på muld som her....solen havde fundet vej gennem skyerne nu" (side 116) Forfatteren blander også nogle gange stemningerne alle sammen skiftevis, også inde i det enkelte kapitel. Det synes jeg ikke, at jeg har set før og jeg finder det meget fornyende og genialt.
Der er meget Harry Potter vibe over selve grundhistorien, fordi den foregår på en magikerskole med elever og mistænksomme lærere og mysterier. Men derudover synes jeg, at historien, karaktererne og stemningen er helt sin egen. Jeg synes, at Gry Kappel Jensen har sin egen skrivestil, men hvis man skal sammenligne, så synes jeg at der er lidt Nanna Foss over karaktererne, fordi de er så velskrevet og indeholder en del dybe, seje og sjove udtryk og stemningen og uhyggen minder lidt om Haidi Wigger Klaris. Disse udtalelser mener jeg som et stort kompliment.
Karakterer
Kamille er den naturlige, søde, varme, givende og moderlige type. Man holder meget hurtigt af hende. Hun tænker meget på andres velbefindende både fysisk og mentalt. Hun er altid klar til at hjælpe. Hun har et tæt forhold til sin mor, der er også en varm, kærlig person.
Kirstine er også utrolig sød og hendes hårde baggrund, både den rent faglige og forholdet til hendes forældre rører mig meget og giver hende hurtigt en plads i mit hjerte. Man har virkelig lyst til at give hende et stort kram og sige til hende, at alt ordner sig. Kirstine udvikler sig en hel del og overrasker på den sejeste måde, som jeg er helt vild med.
Victoria har allerede nogle stærke evner, inden hun ankommer til skolen. De er meget belastende for hende og ødelægger hendes hverdag og indre balance. Man føler hurtigt med hende på grund af hendes store kvaler. Hun er også et varmt, samvittighedsfuldt og retfærdigt menneske. Hendes kapitler er nogle af de mest skræmmende og nervepirrende, som virkelig får det til at løbe koldt ned ad ryggen.
Malous baggrund og forældre forbliver ukendte i denne bog. Man ved kun, at de ikke er så formuende. Malou fremstår som meget hård, temperamentsfyldt, jaloux, og negativ person, der siger, hvad hun mener. Så man kan ikke så godt lide hende i begyndelsen. Men hun er en af dem, som udvikler sig mest i løbet af historien og dermed overrasker en på en meget positiv måde . Så man virkelig kommer til at holde af hende. Hun er så sej, modig og en ægte heltinde, der tilsidesætter sine egne ønsker og tryghed for at sikre at hendes nye veninder er ok. Jeg ser meget frem til at lære hende bedre at kende i de næste bøger. Vide mere om hendes baggrund, hvad det er hun kæmper med og dermed få afsløret, hvad årsagen er til hendes hårde skal og temperament. Jeg er vild med dette sjove citat, som er en situation, der er så genkendelig: " Fuck, det er pissekoldt. Og mine støvler bliver fuldstændigt ødelagt af det mudder" Hvem fanden tager på skoleudflugt i det vejr" (side 189) Disse ord, som ytres af Kamille, er så sigende om Malou og meget humoristiske: "Efter at Kamille havde lært Malou bedre at kende, havde hun opdaget, at hun var god nok på bunden. Der var bare så fandens langt til den ned til den bund nogle gange" (side 229).
Denne bog har hele pakken; dybe relaterbare spændende karakterer, nervepirrende uforudsigelig handling, sej magi og viden, levende og mærkbare beskrivelser og stemninger. Jeg kunne skrive så meget mere om denne bog, men jeg vil ikke spoile handlingen mm.
Jeg ser meget frem til at læse videre i denne serie med det samme. Man kan slet ikke forudsige, hvad der kommer til at ske.
Jeg giver 6/ 6 stjerner
Jeg bliver nødt til også at nævne den utrolig flotte forside /bogomslag. Det stråler bogstavelig talt af skønhed og er lavet af den meget dygtige Karin Hald, som ligeledes har lavet Kaldet fra Galathea og Af blod og støv. Som jeg alle synes er utrolig smukke og unikke. Det er sådanne type bøger, som man har stående med forsiden fremme i reolen, fordi de nærmest er som smukke malerier.
Denne bog er bind 1 i Rosenholm-trilogien.
Skrevet af Youlooklikeabook
Kommentarer
Send en kommentar