Næslandet af Eva Egeskjold
Den unge Oona har altid levet en hel normal tilværelse i den lille hyggelige by Muldnæs sammen med sin mor og sine to brødre. I anledningen af Oonas 14-års fødselsdag skal hun gennemgå en vigtig rituel ceremoni og der er stor fest, hvor hele landbyen fejrer den store begivenhed. Oona danser, spiser og nyder festen i fulde drag. Men midt i hele glæden, fører hendes mor hende pludselig væk fra festen for at møde to fremmede mænd, som er udsendt af selveste dronningen. Moren fortæller Oona, at hun skal tage med de to mænd, fordi hun, ifølge en ældgammel profeti, er den eneste, der kan redde dronningens datter. Det bliver en meget smertefuld og hastig afsked med mange ubesvarede spørgsmål, hvor Oona for første gang i sit liv skal rejse udenfor den lille landsbys grænser med nogle personer, hun slet ikke kender med en fuldstændig uvis og uklar opgave forude. Hvorfor er Oona den udvalgte? Hvad er der sket med prinsessen? Kommer Oona nogensinde hjem til sin elskede familie igen ? Hvad foregår der i virkeligheden?
Det er bliver en meget farefuld, actionsfyldt, spændende, nervepirrende og uhyggelig rejse fyldt med alt fra forheksede skove, mystiske mosefolk, skræmmende klamme radixkrigere, magtfulde troldmænd, hamskiftere, næslandshekse, skelvogtere, blodige kampe og angreb, store overnaturlige kræfter, rendyrket ondskab, forbandelser, enormt mod, viljestyrke og stærke venskaber, store hemmeligheder og fortidshistorier, som får en til at hige efter mere.
Allerede i første linje bliver man suget ind i bogens univers og direkte ind i noget overnaturligt og skræmmende: "Tågen gled gennem byen. Som en iskold hånd greb den om alt på sin vej. Den hvirvlede rundt, samlede sig videre i sin søgen...En hest vrinskede i panik og sprang frem gennem den tætte dis..." (side 7)
Det er inkarneret episk fantasyhistorie med mange spændende eventyrlige væsener og en worldbuilding, hvor der er kælet så meget for enhver detalje, at man kan se alt for sig helt tydeligt som en film. Forfatteren er en sand mester til at beskrive og gengive stemninger, så man kan mærke dem på egen hud. Man føler nærmest, at man er inde i bogen, mens handlingen udspiller sig, så tæt på, at man mærke stemningen og se og lugte omgivelserne på godt og ondt. Jeg er vild med alle kapitlerne om den lille landsby Muldnæs. Man kan virkelig mærke det lille landsbysamfund, livligheden, hyggen og dyrene, ja sågar dufte det friskbagte brød. man får helt lyst til at bo der: "der var travlhed i byen her til morgen. Snak, latter og lyden af kærrer på grusvejen udenfor kom hende i møde, da hun åbnede vinduet...Hun kunne skimte langsalens høje, stråtækkede tag på den anden side af engen" (side 21)
Forfatteren mestrer alle stemningerne også de virkelig skræmmende og nervepirrende actionfyldte situationer, hvor man sidder helt oppe i loftet af bare spænding: " Oona skreg, da hun så Marcks læne sig faretruende til den ene side. Hans hest kæmpede for at holde balancen...Vilde skrig flængede skoven. Regnen piskede ind i deres ansigter. Der lød et brøl.. og han trak sit blodige sværd...rædslen fyldte hendes krop" (side 73)
Og de smukke beskrivelser af omgivelserne og naturen: "Morgensolen skinnede fra en blå himmel og strøede gavmildt sine glitrende perler ud i havet mod vest... frodige haver kilede sig ind imellem nogle af husene" (side 21) og der er passager, hvor naturen nærmest får eget liv og indsvøbes i mystik og spænding: " Mod øst dukkede solen op og krummede langsomt sin ryg fri af horisonten...Dér, hvor solens stråler ramte mosen, fik tågebankerne til at vibrere, som blev de levende og dansede med hinanden...her var helt stille, og dog var det, som om man kunne høre lyden af musik ganske svagt" (side 78)
Samt de rørende, hjertevarme øjeblikke, som fylder en med stor glæde og kærlighed: "Hans ansigt lyste op, da han fik øje på sin storsøster i græsset, og han kastede sig ved siden af hende...hun strøg ham over det lyse hår og trak ham ind til sig. Eiric gabte, kilede sin hånd ind i Oonas og lukkede øjnene" (side 14)
Jeg er ligeledes vild med alle de overnaturlige elementer i bogen. Forfatteren besidder en stor fantasi, opfindsomhed og kreativitet. Hun har skabt sine helt egne væsener og overnaturlige fænomener. Jeg er især vild med mosekonen, hele mosekonescenen og troldmanden Dolomedes. Disse elementer og passager stråler helt tydeligt og får ens fantasyhjerte til at hoppe af glæde. Næslandets skabelsesberetning er ligeledes helt fantastisk.
Man kan mærke, at der ligger et kæmpestort arbejde bag skabelsen af denne bog. Det er et stort originalt, unikt værk med mange karakterer og væsener. De har alle deres historie, som er knyttet sammen på forskellig vis og gradvist udfoldes i løbet af historien, i takt med, at Oona lærer denne helt nye magiske verden at kende. Undervejs i fortællingen kommer vi ligeledes ind i andre ukendte karakterers sind end Oonas fx dagdrømmeren og Lucili, hvilket i den grad øger spændingen og får en til at hige efter endnu flere svar og historier. Det er en bog, der kræver lidt af sin læser, fordi der er meget historie, sider og lag. Historier inde i historier. Men man er helt fanget i forfatterens eventyrlige skrivestil og kan ikke slippe bogen.
Karaktererne:
Jeg er vild med alle karaktererne i bogen. De bliver beskrevet meget tydeligt, så man kan se dem for sig. Der er et meget bredt spektrum af karakterer lige fra den helt gode til de inkarnerede onde.
Oona: er en karakter, som man meget hurtigt kommer til at holde af. Hun har indledningsvis aldrig prøvet at rejse udenfor den lille landsby Muldnæs, men føler en stor nysgerrighed og eventyrlyst efter at vide, hvordan verden ser ud udenfor grænserne. Man kan tydeligt mærke hendes iver, glæde og varme. Hun fremstår som en supersej pige med mange færdigheder, som hverken er sart eller umoden. Hun har en enorm viljestyrke, beslutsomhed og mod. Men hun har også et stort hjerte og tænker meget på sin familie og nærmeste og man kan virkelig føle hendes bekymringer, savn og sorg (dog uden at stemningen bliver alt for tragisk) Hun tager det meget alvorligt, at hun har en vigtig rolle at udfylde. Hun kan forsvare sig selv og holder sig ikke tilbage, hvis hun bliver angrebet. Hun er en rigtig heltinde, som jeg rigtig godt kan lide. Jeg ser meget frem til at følge hende i de næste bøger. Jeg er også vild med venskabet mellem hende, Marks og Stigandir. De er meget forskellige, men supplerer hinanden rigtig godt. De holder virkelig sammen i gennem tykt og tyndt.
Stigandir: Er en af de mest spændende karakterer i bogen. Han er omgivet af meget mystik, gåder og en baggrund, som man higer efter at vide mere om. Han virker som en troværdig person, der virkelig er der for Oona, beskytter hende og vil hende det bedste. Troldmanden Dolomedes og mosekonen og Lucili er ligeledes nogle af de mest interessante karakterer.
Cael: Bliver beskrevet helt tydeligt. Man kan virkelig mærke hans varme og rare personlighed ud gennem siderne som om han var en rigtig person. Man holder hurtig af ham. Han er en rigtig hyggeonkel, der skaber god stemning og godt humør. Han er med til at skabe en god balance i bogen, så den ikke bliver alt for skræmmende og dyster. Jeg kunne skrive om endnu mere om de andre karakterer, men jeg vil ikke spoile for meget.
Igennem karaktererne belyses forskellige temaer fx et enormt mod og viljestyrke, en evne til at tilsidesætte sine egne behov og følelser for at gøre en vigtig forskel. Om identitet og udvikling, om stærke venskaber, familiebånd og sammen hold. Om diskrimination (at folk fra byen skulle være mere værd end dem fra landet), om fordomme mht udseende og køn. Om at være anderledes. Om forbandelser og skæbne.
Denne bog bør blive filmatiseret.
Den utrolig flotte forside lavet af Emil Landgren og bogen indeholder ligeledes to detaljerede kort, så man kan følge i alle karakterernes spor og vide, hvor de er. Man fik mange spændende afsløringer i denne bog, men der blev ligeledes indledt nye historier, som man higer efter at vide mere om. Jeg kan slet ikke forudsige, hvad der kommer til at ske i de næste bind. Der er fire bind i serien og jeg ser meget frem til at læse videre.
Jeg giver 5 meget store stjerner /6
SPOILERALERT
Årsagen til den manglende stjerne skyldes, at der er nogle passager, hvor der er så meget beskrivelse (beskrivelserne er alle supergode) , at afsnittene bliver lidt langtrukne og manglede en anelse tempo eller action. Disse passager er fortrinsvis efter ankomsten til Lundene.
Skrevet af Youlooklikeabook
Kommentarer
Send en kommentar