Issols fortælling af Sidsel Katrine Slej

 

Issols fortælling af Sidsel Katrine Slej 

Udgivet 2021.  368 sider. Forlaget Tellerup

I andet bind af Asgårds døtre følger vi Auduns søde, pligtopfyldende, blide og smukke søster, valkyrien Issol. Hun er på ingen måde en kompetent berygtet sværdkæmper som Ingeborg og Islilja, men hun er helbreder og urtemagerske og gør dagligt en stor forskel ved at redde folks liv. Pludselig udbryder der en farlig, mistænksom koppevirus i Østfold og Issol prøver forgæves at dyrke stormkroneplanten, som er den eneste kur, der findes. Situationen er katastrofal og Issol ser ingen anden mulighed end at forsøge at tage til selveste fjendens land, jætternes Glittenheim for at hente planten selv. Dette bliver en meget farefuld rejse, som får meget større konsekvenser og eftervirkninger, end hun nogensinde havde regnet med. 

Allerede i første linje suges man ind i bogens univers og direkte ind i en ond spions tanker : "Natten var mørk og stjerneløs. Fra øst blæste en isnende vind der fik hårene på spejderens hud til at rejse sig. Alle hans sanser var i alarmberedskab og adrenalinen susede igennem kroppen". Dette er begyndelsen på en meget spændende, begivenhedsrig, nervepirrende, actionfyldt, hjertevarm, følsom og meget romantisk historie, som i høj grad får pulsen til at stige og hjertet op i halsen. Handlingen er total uforudsigelig, original og helt sin egen. Den er spækket med overraskelser. Forfatteren bruger både sin store viden om vikingetiden og nordisk mytologi samt krydrer historien med sin enorme fantasi og kreativitet, så alt fremstår levende, detaljeret og synligt. Der er alt fra farlige nådesløse klamme jætter, blodige kampe, risikable missioner, store slægtsstridigheder, håbløse intriger til stærke familiebånd, enormt mod, ren viljestyrke, sammenhold, ægte kærlighed, romantik og kærtegn, som fylder en med glæde og røde kinder. 

Karakterer:

Jeg er vild med Sidsel Katrine Slejs måde at beskrive sine karakterer og give dem liv. De er alle tydelige og mærkbare, så man føler med dem. Det utrolig stærke og varme bånd, der er mellem Audun, Ingeborg og hans søstre er så velskrevet og fylder en med glæde, mens man læser. Det er som om de bliver en del af ens eget liv og man har slet ikke lyst til, at bogen ender. Sidsel formår sågar at beskrive en mand så godt, at man selv bliver helt forelsket i ham. Fx var jeg helt forelsket i Audun i bog 1 og i denne bog er det en ny mand (hvis identitet jeg ikke vil spoile), som man forelsker sig fuldstændig hovedkulds i. Audun fylder ikke så meget i denne bog. Men han gør et stort indtryk alligevel som en person, der fungerer som en stor solid klippe, der virkelig er der for sin hustru og søstre og altid prøver at berolige dem : "Vi tager problemerne som de kommer. Ulykken er ikke sket endnu" (s. 62). Det vigtigste for ham er, at de er trygge og han vil gå langt for at sikre det. Han er en ægte helt og en meget varm og empatisk person. Dialogen mellem karaktererne er frisk, levende og velskrevet på godt og ondt fra total romantiske, hjertevarme blide øjeblikke, hotte passager, til meget skræmmende intense, livlige situationer, hvor man sidder oppe i loftet af bare spænding, gruer for konsekvenserne og næsten mister håbet :"Tårerne strømmede ned ad kinderne. Den sorg ville knuse hendes hjerte én gang for alle. Da forældrene brutalt var blevet revet fra dem, havde de tre søskende kæmpet en lang og sej kamp for at holde sammen på hinanden - for ikke at forsvinde i mørket...vindens susen i granerne, rødhalsens flagrende sang og uglens tuden. Issol mistede tidsfornemmelsen..."(s. 127) 

Eller passager hvor forelskelsen er så velskrevet og intens, at man selv kan mærke den: "Det svimlede, da hun mødte hans blik. Alt drejede rundt. Noget ramte hende hårdt i mellemgulvet. Noget der tog pusten fra hende...hjertet hamrede afsted. Hun blev svag i knæene" (s.147)

Jeg er vild med intensiteten i karakterernes følelser og opbygningen af historien. Handlingen i denne bog er en sand rutsjebanetur, hvor man aldrig ved, hvad der lurer rundt om hjørnet. Det er topunderholdning.

Issol: Er en meget sød, blid, følsom og pligtopfyldende kvinde, som meget hurtigt kommer ind i ens hjerte. Hun har allerede i bog 1 tilsidesat sine egne ønsker og indgået et fornuftsægteskab for at bevare roen og freden imellem slægterne og allerede der fik man et stik i hjertet og stor medfølelse med hende. Det er et meget stort offer, som man naturligvis har meget svært ved at forstå, set med nutidens øjne. 

Planter og urter er hendes meget store passion, som endda betyder så meget for hende, at de pryder hendes broderier. Issol er meget givende og tilsidesætter sine egne behov og tryghed for at redde andre. Det betyder alt for hende at redde folk og at gøre sit arbejde ordentligt og det smerter hende dybt, da Koppevirussen rammer: "Issol betragtede Glitterheims sorte tinder gennem vinduet i sit kammer...solens sidste stråler fik bjergkammen til at ligne flydende guld. En tåre dryppede på puden. Angsten gjorde hende kold. Østfold ville falde...Det var hendes skyld" (s.68) Issol træder helt ud af bogen. Hendes personlighed, hendes følelser og tanker er så tydelige og mærkbare og jeg tror mange kan relatere til hende, på trods af, at hun lever i en anden tid og under helt andre vilkår. Igennem hende lærer vi tydeligt hvilke meget hårde vilkår, dilemmaer og svære valg man havde i vikingetiden fx mht fornuftsægteskab. Hun sætter en stor dyd i at opføre sig ordentligt og gøre et godt indtryk. Hun bekymrer sig meget, når andre er i fare og hader, at hun ikke er lidt mere handlekraftig og en kompetent sværdkæmper som Ingeborg og Islilja, så hun er nødsaget til at sidde derhjemme og vente. 

Hun undergår en stor forandring i løbet af bogen og udvikler sig til at være en stor heltinde med masser af mod, handlekraft, stor intelligens og ben i næsen. Hun vokser så meget og hviler meget mere i sig selv og anerkender og værdsætter de kompetencer, som hun har, i stedet for at ønske, at hun var noget andet. Og hun bliver presset så meget og oplever dyb uretfærdighed, så hun endelig lærer at sige fra på en måde, så folk omkring hende ikke er i tvivl. Det er en stor fornøjelse at følge hende i hendes store udvikling. Hun er et sandt forbillede. 

Igennem Issols rejse og de udfordringer, som hun møder på sin vej, tager forfatteren fat i nogle meget vigtige essentielle og relevante emner. Fx skyldfølelse, en overvældende følelse af uduelighed og afmagt, at lære at acceptere sine kompetencer og passioner, lade dem fylde og vokse og ikke lade nogen undertrykke dem, fordi så bliver man ulykkelig og tom inde i. Samt ikke ønske at man har samme evner som andre, men lære at værdsætte det, man er god til. Samt hvordan kønnene interagerer med hinanden, respekt af grænser og kvinders manglende rettigheder. At lære at mærke efter og sige fra, når det er nødvendigt. Forfatteren har en genial evne til at både at skabe topunderholdning og belyse vigtige og relevante temaer samtidig uden at det på noget tidspunkt virker belærende. 

 Jeg er vild med det univers, de karakterer og den handling, som Sidsel Katrine Slej har skabt. Jeg var helt inde i historien. Jeg havde slet ikke lyst til, at historien skulle ende og at jeg er så glad for, at der kommer en bog 3, så jeg igen kan være sammen med Audun, Ingeborg, Issol og Islilja igen. Denne bog har hele pakken på alle niveauer. Sidsel Katrine Slejs bøger er bare lige mig.

Jeg giver stjerner ud 6 stjerner / 6

Jeg ser meget frem til at læse videre i serien. 

Jeg er helt vild med denne utrolig flotte forside. Den er intens og magisk.

Jeg må indrømme, at jeg er vild med alle Sidsel Katrine Slejs bøger. Både dem for de mindre børn, som hedder magiske væsner i Danmark og dem til unge og voksne. Du kan læse anmeldelser af samtlige af Sidsels bøger her på bloggen samt et interview med hende.