Interview med Dina K. Sjoblom

Interview med Dina K. Sjoblom

Jeg er helt vild med fantasybogen Between worlds ragnarok skrevet af den danske forfatter Dina K Sjoblom. Det er en intens, velskrevet tidsrejsebog fyldt med elementer fra nordisk mytologi benyttet på en ganske særlig måde . Dina er en sand mester til at beskrive, så man både kan se og mærke omgivelserne og handlingen på egen hud. Der er action, spænding, elskovscener og den største cliffhanger, som virkelig giver stof til eftertanke på flere niveauer, end jeg kan afsløre her (Jeg vil ikke spoile) . Min boganmeldelse af Between Worlds Ragnarok er faktisk også mit mest populære indslag her på bloggen med over 265 besøg. Jeg har længe ville lære forfatteren og historien bag denne fantastiske bog at kende. Efterfølgende er mit interview.

Mit navn er Dina Kjøng Sjöblom og jeg er forfatter til den engelske time travel roman ”Between Worlds, Ragnarok” som er bind 1 i en planlagt serie på tre bøger. Jeg skriver både på dansk og engelsk, da jeg har australsk familie og inspirationen derfor kommer på flere sprog. Privat er jeg gift med skøn svensk mand og sammen har vi to piger på hhv. 5 år og 5 måneder.

1. Har du altid vidst, at du ville være forfatter ? Hvornår vidste du det? Og hvordan reagerede folk omkring dig , da du sagde det ? Hvornår skrev du dine første tekster og hvad handlede de om?

Det har i hvert fald altid været et ønske. Jeg læste meget som barn og har altid været fascineret af historiefortælling. Da jeg kom i 9. klasse, fik vi ny klasselærer, som satte et meget højt niveau af krav til vores formidling i stile og måden vi læste tekster på. Det åbenbarede en helt ny verden i form af analyse, symbolik og oldtidskundskab, som jeg er overbevist om har dannet base for min måde at skrive på – og ikke mindst troen på, at jeg havde historier, der skulle høres. Det var hende der lærte mig at skrive, så også de voksne lyttede.

Mine omgivelser har ikke reageret så markant på det andet end, at de er stolte og synes, det er sejt. Men min familie og venner har altid vidst, at jeg elskede bøger og drømmen om selv at udgive noget en dag fyldte meget. At jeg så endelig kunne sige, at det lykkedes, gav derfor en masse skulderklap og støtte, i et omfang jeg stadig er helt overvældet af. Jeg tror, dem der blev mest overraskede var mine kammerater i kampsportsverdenen.

Min første ”rigtige” tekst var et projekt jeg startede i forlængelse af en engelsk stil, da jeg var 15 år kaldet ”Firechild”. Det var en historie om en pige i middelalderen, der må forlade sin landsby i kølvandet på et overfald, der stempler hende som heks. Midt i sin flugt møder hun en dreng der er ingen ringere end kronprinsens tjener, på flugt fra sine pligter og egne problemer. Historien strækker sig over deres eventyr sammen på godt og ondt i de mange sociale lag i hovedstaden og i det oprør, der truer med at flå kongeriget fra hinanden.

Jeg skrev på den on/off gennem gymnasiet og endte med at lægge den på hylden, da jeg mistede overblikket over de mange 100 siders tekst. Den fungerede lidt som en slags dagbog/selvterapi i teenageårene, hvor jeg kunne øve mig i at skrive. Det var først, da jeg kom på et forfatteraftenkursus hos mit nuværende forlag, at jeg begyndte at overveje, at drømmen nok stak dybere end en fritids beskæftigelse. Det var også her, jeg fik ideen til min debutroman. ”Firechild” er lagt i skuffen, men det er planen, at den på et tidspunkt skal tages frem igen og redigeres til 3-4 bind.

Hvordan blev du inspireret til til Between Worlds ragnarok?

Inspirationen til ”Between Worlds, Ragnarok” startede faktisk med et DNA map. Det var i den periode, hvor Vikings begyndte at blive sendt og alle ville vide, om de havde vikingeblod. I den sammenhæng faldt jeg over en historie om en mand fra Nordskotland, der havde Norske gener på trods af, at ingen i hans familie var norske. Så begyndte jeg at researche handelsruter fra vikingetiden og bronzealderen og så spørgsmålene begyndte at presse på. Hvem troede Vikingerne på før de Nordiske Guder, som vi kender i dag? Er dét gudebillede måske endda blevet påvirket af de kulturer, de må have mødt/interageret med på deres handelsruter? Kunne de måske have været inspireret af virkelige mennesker og i så fald, hvordan kunne de have set ud? Og så kørte det ellers bare derfra. Ideen med at gøre det til en Time Travel roman bundede i, at jeg synes det kunne være interessant at se på fortiden fra et nutidigt perspektiv. Og eftersom tiden min hovedperson skulle tilbage i, både var rå og farlig -især for en kvinde- så måtte jeg jo skabe en karakter, der kunne slå fra sig. Og der kom min egen kampsportsbaggrund så på banen

2. Hvad var det nemmeste og det sværeste ved at skrive Between Worlds ragnarok?

Det der stod tydeligst for mig, at jeg ville fortælle om, var fortolkningerne af de nordiske guder. Jeg havde et stærkt ønske om at give et bud på deres oprindelse og fordi det var spændende at gå på opdagelse efter evner og karaktertræk som fortiden måske kunne have fortolket som guddommelige, var det derfor også dét der kom nemmest til mig. Jeg skriver meget intuitivt, så det at følge med flowet i at linke research-delen med mine egne fortolkning flød ret godt.

Det svære var nok den anden side af dét at skrive intuitivt – nemlig at der går meget tid med at skrive det ”der kommer”. Derfor gik der lang tid, før jeg fik det større billede af, hvordan der hele hang sammen. Og så er der jo selvfølgelig det svære i, at få skrivetid til at starte med, med to små børn og et job. Bogen tog mig 3 år at skrive, fordi den blevet arbejdet på i de spæde timer om aftenen, når min første datter sov. Da hun så blev ældre, kunne jeg begynde at tage en dag eller to om ugen, hvor jeg kunne arbejde mere intensivt på bogen.

Hvilken scene nød du mest at skrive/ hvad er din favoritscene?

Uha, jeg nød heldigvis at skrive de fleste. Kampscenerne og alle dem der dealer med en fortolkning af en nordisk gud er især sjove. Men hvis jeg skal vælge, bliver det nok enten ”Ravens’ Counsil” med Odin i ravnetårnet eller den scene, hvor Alex møder Tomrair (Thor) i hans lynsmedje.

Hvornår og hvordan blev du første gang interesseret i nordisk mytologi? Hvad synes du er de bedste ved nordisk mytologi?

Jeg tror, jeg blev det I kraft af de bøger jeg læste og ovennævnte lærers introduktion til mytologier fra hele verdenen. Det jeg bedst kan lide ved den nordiske mytologi er, at der ikke er noget facit. Det er en af de få religioner der ikke har nogen ”bibel” eller endegyldigt kodex. De kilder, den er baseret på, er nedskrevne orale overleveringer. De siger derfor lige så meget om den kultur, levemåde og folketro i den tid de er skabt, som de gør om religion. Og det er jo guf for en historie nørd, som mig. Og så kan jeg godt lide tanken om, at guderne ikke er perfekte. De mister deres temperament, laver dårlige beslutninger, er egoistiske og passionerede. Det gør det nemmere at spejle sig i.

Hvordan begyndte din interesse for vikingetiden ? Hvad synes du er mest fascinerende ved den ?

Jeg tror, at den startede med skoleundervisning. Det er min opfattelse at det der trækker manges interesse mod vikingetiden er løftet om eventyr. Et meget råt eventyr. Det var mit første møde med en kultur med mere end én gud og jeg kan huske, at jeg var dybt fascineret (og forfærdet) af historierne om trælle og guder der sloges og dræbte som de krigere, der tilbad dem. Jeg tror, at det jeg finder mest fascinerende ved vikingetiden, både nu og dengang, er den enorme drivkraft som både mænd og kvinder besad. Tænk at krydsede hav og storm uden at vide, om der fandtes noget på den anden side. Skjoldmøer der sloges på lige fod med mændene. Modet til at gå efter dét man vil have og forme sin egen skæbne. Og et så stærkt bånd til slægt og familie at det kan trække strid gennem flere generationer.

Hvordan er dit skriveforløb?

Det kommer meget an på, hvad jeg skriver. Med Between Worlds -serien har det været meget intuitivt. Der har jeg kun en grov fornemmelse af start, midte og slutning og skriver dét, der ”presser på”. Ulempen ved dét er desværre også, at jeg sjældent ”får lov” til at se så langt ad gangen og det er lidt af en prøvelse så at have tillid til processen. Men lige pludselig hænger det sammen og så tjekker jeg for spændingskurve, plothuller m.m bagefter.

Mit kommende YA-projekt er mit første forsøg på, at plotte hele historien på forhånd. Og så alligevel For lige gyldigt, hvor grundigt jeg forsøger at planlægge, så er der som regel en karakter eller et kapitel der har sin egen agenda eller budskab som bliver ved med at mase på, indtil jeg får skrevet det ned. Som regel kommer det med i det endelige produkt, og hvis ikke tjener det som ”stepping stone” til noget som skal.

De bedste / optimale skriveforhold for dig ? Sted ? Mad? Snacks? Te eller kaffe? Stilhed? Musik? Tidspunkt hvor du bliver mest inspireret?

Jeg elsker at skrive når resten af verdenen sover, så i en lang periode, skrev jeg bedst på morgensiden af midnat. Men nu, hvor jeg har børn, er det ikke en holdbar løsning, så jeg har lært at få det meste ud af de åndehuller jeg kan ”stjæle” i en travl hverdag. Jeg har en fast skrivemakker i min søster og selvom jeg ER i stand til at skrive alene, er de mest effektive sessions/forhold med hende. Så gør det faktisk ikke nogen forskel om der er stille eller hvad tidspunkt på dagen, det er. Selvom vi skriver hver for sig giver det stadig noget at man sidder i et koncentreret space og kan få sparring, hvis man går i stå. Da der ikke var Corona, satte vi os ind på Den Sorte Diamant og rejste på skriveture til Skotland. Vi skriver meget til filmmusik og Eivør, men playlisten varierer alt afhængig af temaerne vi arbejder på. Mad og snacks bruges som regel som pusterum til hjernen og blandt favoritterne er en god latte, lakrids, og riskiks med chokolade. Inspirationen kommer på mange skæve tidspunkter – i badet, i bilen, lige inden jeg falder i søvn, så jeg har notesbøger placeret i samtlige værelser og tasker.

9. Har du andre interesser/ hobbies som gør dig glad i hverdagen? Eller funfacts som du gerne vil dele?

Musik og Poledance.

Efter at have færdes så mange år i det maskuline kampsportsmiljø er det nærmest helt terapeutisk at blive opfordret til at bevæge sig feminint og svinge med håret. Og så er det lige så hårdt som det er sjovt.

Fun facts:

Jeg er klassisk uddannet sanger. Jeg sang i Radioens Pigekor i 10 år og har sunget/optrådt i 19 forskellige lande og med en masse forskellige artister. Det var en fantastisk tid og musik er stadig en stor del af mit liv, selvom det for øjeblikket mest er mine piger der nyder godt af sangtræningen til godnatsang.

Hele min familie (mor, far, bror, søster, mand og mig) er sortbælter i Shotokan Karate og vi har 19 dan (sortbæltegrad) tilsammen.

Jeg er fysioterapeut med overbygning i Osteopati

Den første bog jeg selv kunne læse, var Tamora Pierce’s ”Alanna”

Jeg er bange for slanger

Jeg har været sammen med min mand siden jeg var 16 år – han er min gymnasiekæreste på Sankt Annæ

Da jeg researchede til Between Worlds var jeg tæt på at ”konvertere” til asetro. Jeg fik hjælp af en konsulent fra Dansk Asetro og var fristet til at gå all-in for at få den fulde forståelse for, hvad der rørte sig i både den moderne asetro samt de traditioner den kom fra. Men da der lige som mange andre trosretninger er en bestemt kodex for, hvordan man var dedikeret til sin tro, besluttede jeg mig for at lade være. Jeg gør ikke noget halvt, og eftersom jeg ikke går ind for, at man skal opføre sig på en bestemt måde, for at være en del af et fællesskab, kunne jeg se, at det i så fald ville være af de forkerte grunde.

Min australske familie er fra Melbourne af de bøger jeg læste og ovennævnte lærers introduktion til mytologier fra hele verdenen. Det jeg bedst kan lide ved den nordiske mytologi er, at der ikke er noget facit. Det er en af de få religioner der ikke har nogen ”bibel” eller endegyldigt kodex. De kilder, den er baseret på, er nedskrevne orale overleveringer. De siger derfor lige så meget om den kultur, levemåde og folketro i den tid de er skabt, som de gør om religion. Og det er jo guf for en historie nørd, som mig. Og så kan jeg godt lide tanken om, at guderne ikke er perfekte. De mister deres temperament, laver dårlige beslutninger, er egoistiske og passionerede. Det gør det nemmere at spejle sig i.

Tusind tusind tak til søde Dina K. Sjoblom, fordi du ville lave dette interview med mig. Det har været så spændende at høre dine svar og mine interesse for vikingetiden, nordisk mytologi og dine bøger er kun blevet endnu større. Jeg kan slet ikke vente med at læse videre i din Serie Between Worlds Ragnarok. Jeg ved, at der er en del, der også meget gerne vil læse den danske version af bogen. Og jeg kunne rigtig godt tænke mig at læse Firechild. Den lyder meget spændende.

Bog 2 i denne spændende serie er sat til at udkomme i september 2021 og den danske oversættelse er sat til sensommeren i år.

Skrevet af Youlooklikeabook

Februar 2021

Jeg er helt vild med forsiden på bogen . Det er en af de flotteste forsider, som jeg har set. Og bogmærkerne er også så flotte med tryk på begge sider .

Forsiden er lavet af den dygtige Mette Breth. Læs gerne mit interview med Mette Breth her på bloggen.

Dette er stenene ved Callanish på Isle of Lewis.