Kaldet fra Galathea af Bettina og Nathali Liane

 Kaldet fra Galathea af Bettina og Nathali Liane


Udgivet 2019. 558 sider . Turbine forlaget. 

Bogen handler om de 14-årige tvillinger Peter og Aia. De bor på det store slot Levenborg sammen med deres søster og syge mor, men de bor i den fjerne ende af slottet, fordi resten af familien ser ned på dem.  En dag modtager tvillingerne pludselig en kuffert med deres navne på, som indeholder billetter til Galathea. Tvillingerne tryllebindes nærmest og skynder sig afsted for at nå afgangen. Det viser sig, at Galathea er et fuldstændig magisk, eventyrligt og storslået skoleskib, hvor tvillingerne ikke kun modtager undervisning, men i den grad både udfordres og beriges med det største eventyr nogensinde. En hel ny, både vidunderlig og mørk verden afsløres, store sandheder kommer op til overfladen og de får en mindblowing viden.  Der er alt fra kampen mod det onde, blodsugende flagermus, skræmmende spåkone-seancer, drømmesyn, profetier, farverige mistænksomme lærere, store familiehemmeligheder, mobning, ægte venskab og en verden så detaljeret og velskrevet, at man tror man har set den med sine egne øjne i virkeligheden. Hvorfor har netop Peter og Aia fået en invitation til Galathea? Hvad skal de lære og hvorfor? Hvem er deres sande venner og hvem er fjender? Kommer de nogensinde tilbage til deres familie? 




Det er en meget spændende, uhyggelig, nervepirrende, overraskende, detaljeret, informationsrig, unik og meget eventyrlig historie, som indeholder en af de absolut mest gennemtænkte, gennemførte og detaljerede universer, som jeg nogensinde har læst. Bettina og Nathalis fantasi, kreativitet og opfindsomhed er mindst på højde med selveste J. K. Rowlings. Forfatterne har ikke kun skabt et univers, som man kan se for sig som en film. Man kan mærke varmen, se de smukke omgivelser, dufte maden. De har tænkt på enhver detalje i forbindelse med dette univers, også særlige væsener, højtider, madretter ol. Selvom bogen har meget stor Harry Potter vibe, så er alle detaljerne i Galathea universet helt unikke og originale og minder ikke om noget, som jeg har læst før. Man kan mærke, at der ligger et kæmpestort arbejde bag denne bog. Handlingen er total uforudsigelig, hvilket gør det svært for en at lægge bogen fra sig. Bogen bliver bedre og bedre og jo længere man kommer ind i handlingen. Spændingen eskalerer. Flere sandheder dukker op og brikkerne falder på plads, desto mere higer man efter mere.

Allerede i de første linjer i bogen formår forfatternes ord både at give en et tydeligt nærmest poetisk billede af omgivelserne og af den ulmende mørke stemning, som kommer nærmere og ens nysgerrighed er total vakt : "Båden gled langsomt over vandets rolige overflade på denne dag i august. Piletræerne langs bredden hang tungt med grenene, mens åkander åbnede deres kroner for at suge solens stråler til sig. En lummer hede vibrerede i luften som et varsel".  man


Karakterer:
Vi følger tvillingernes liv i et helt år på Galathea igennem både modgang og medgang, men det er igennem Aia at vi oplever hændelserne, mens Peters inderste tanker forbliver i det uvisse. Aia er en meget spændende pige at følge. Forfatterne formår virkelig at give et tydeligt billede af hele hendes væsen, personlighed, tanker, følelser og personlige rejse. Dette giver meget dybde til fortællingen og beriger den i høj grad. Aia er en nuanceret person, idet hun både er en meget modig pige og samtidig følsom. Hun har en stor retfærdighedssans og har hjertet på dette rette sted. Hun forsvarer andre, hvis de bliver chikaneret for eksempel reagerer hun prompte, da Leonora bliver drillet (kap. 10).  På trods af alle de nye fantastiske oplevelser på skibet, som virkelig tager alt tvillingernes tid, så tænker Aia en hel del på sin mor og søster og bekymrer sig om dem og deres velbefindende. Det er ikke helt nemt for hende at være væk fra dem. Man har fornemmelsen af, at hun har været tæt med sin mor, søster og Peter, men at resten af familien har været meget hårde overfor hende: "De ved ikke ikke, hvordan det var at vokse op... hvordan vi blev set ned på, fordi vi var fars andet ægteskab, som ikke passede dem. Hvordan de spyttede os, fordi vi var anderledes. Hvordan vi altid måtte gå rundt med følelsen af at være beskidte og afskyet" (side 354)  Disse ord kommer dybt ind i mit hjerte og jeg kan ikke lade være med at holde af Aia. Følelsen af at være uønsket, forkert, ikke god nok. Det er helt sikkert en følelse, som mange kan genkende, men som ingen bør have. Det er et meget vigtigt tema, som forfatterne belyser her. Aia  er en meget stærk pige og hun går igennem en stor udvikling på alle planer.  Aias væremåde, følelser og personlighed bliver skildret på en meget ægte, levende og rørende måde. Uden nogensinde at være for meget. Det er så godt, at Aia er modig nok til at fortælle Suki, som er hendes allerførste veninde nogensinde sandheden om denne dårlige opførsel og hendes følelser af at være uønsket, så hun ikke går med det alene. Hun vover pelsen fuldt ud og fortæller Suki alt.  Suki: er sådan en sød og og god veninde for Aia. Hun er rumlig, en god lytter, giver krammer og ser ikke ned på Aia, men udviser derimod ægte empati og forståelse. Hun har selv haft nogle hårde oplevelser i sit liv, som ændrede hende og sit syn på sig selv. Ligesom Aia har hun faktisk også følt sig uønsket og fået sit hjerte helt knust. Dette giver dem et stærkt bånd af stor empati og forståelse. Venskabet mellem Aia og Suki er meget i fokus og det beriger i den grad bogen og giver den dybde at følge venskabets udvikling, hvordan deres bånd gradvist knyttes, at de virkelig er der for hinanden, åbner sig og fortæller deres mest dybe og sårbare sider af deres liv.  De accepterer og stoler på hinanden. Venskabet skildres meget troværdigt og ægte og dialogen er velskrevet. 

Violet Blevatsky: underviser i mørkets time. Jeg er vild med Blevatsky som karakter.  Hun er helt tydelig i sin fremtoning og bliver så spændende, levende, dramatisk og nuanceret portrætteret: "Hun lignede en heks mere end noget andet. Hendes næse krogede let nedad, og de mørke øjne grænsede til det sorte. Der var intet varmt eller behageligt over hende, tværtimod udstrålede hun en usympatisk uberegnelighed" (s.109).  Selvom man får en del meget interessante, rørende og overraskende informationer om hende, er hun stadig omgivet af en hel del mystik og man har ingen anelse, om man kan stole på hende eller ej.  Eller hvilke motiver hun har, da hendes personlighed er meget uforudsigelig og finurlig. Men man higer bare efter at vide mere om hende og kende til hele hendes historie.  Hun er en inkarneret fantasyfigur.  Det kan jeg rigtig godt lide.  Hun øger i den grad spændingen i bogen og jeg ser meget frem til at vide mere om hendes historie og følge hende fremadrettet.

Freja Sommerville er også lærer på skibet, men er Blevatskys diamentrale modsætning og modpol.  Hun er så blid, varm, vis, empatisk og forstående som en sød og kærlig mor, der virkelig er der for Aia, når hun er ved at opgive håbet og tvivler på sig selv.

Jeg er vild med kapitlerne, hvor Aias farfar Eldridge er fortælleren. Det er så utrolig spændende at få indblik i hans tanker og følelser. Man får nogle store afsløringer og sandheder, som i den grad får spændingen til at eskalerer, kuldegysninger til at løbe ned ad ryggen og mit fantasy-hjerte til at slå hurtigere.

Kaptajnen er en sjov, underholdende og finurlig karakter. Man kan se ham tydeligt for sig takket være forfatternes beskrivelse: " Han havde et brysk ansigt, lige så hærdet og arret af vejret som en galionsfigur. Næsen var rødsprængt og øjenbrynene buskede...han bar en lang læderfrakke, der så ud til at være flere hundrede år gammel og sølvknapperne langs åbningen var misfarvet af ælde,,,,de mørke rande under øjnene afslørede, at han ikke havde fået meget søvn i løbet af natten" (side 52). Jeg er helt vild med forfatternes beskrivelse af kaptajnen. På overfladen fremstår han helt tydeligt nærmest som en typisk lidt fordrukken og ukoncentreret eventyr-kaptajn, men i virkeligheden er han meget mere nuanceret, har meget mere viden, erfaring og kunnen,  end man lige regner med. Hvad er det for nogle personlige problemer han har ? Hvorfor sover han ikke om natten? Hvad gemmer han i sin fortid og kan børnene stole på ham? Man higer efter at vide mere om både hans fortid og fremtid. Han er virkelig spændende.  

Forfatterne er generelt gode til at lade informationerne om karaktererne i bogen komme meget gradvist, så ens nysgerrighed hele tiden er i top og man bare higer efter mere viden.

Jeg kan rigtig godt lide forfatternes skrivestil, der både kan være en blanding af humor, spænding og uhygge: " I bydes hjertelig velkommen. Om lidt vil vi begynde sejladsen. I bedes holde arme og ben inde i båden....hvor sejler vi hen?... Bølgerne slog ind mod rælingen og overdængende dem med kaskader af koldt vand og tvillingerne klyngede sig fast...båden vibrerede let...hårene på Aias arme rejste sig....hun mærkede et stærkt sug i kroppen...det syn der mødt hende var forbløffende..."

Bogen indeholder ligeledes flere uhyggelige, creepy scener, som i den grad er med til at øge spændingen: "En klam følelse krøb ind over hende, langs væggen stod glasmontrer med levende grufulde væsener, som maste sig rundt mellem hinanden, slubrende, savlende og hvæsende med skarpe tænder og rasende øjne"...(side  )

Der er en hel perlerække af meget spændende uhyggelige og dramatiske begivenheder i bogen og henimod slutningen kuliminerer de til det allerstørste eventyr, hvor kæmpestore sandheder afsløres, så man næsten ikke kan trække vejret af bare spænding. Jeg glæder mig i allerhøjeste grad til at læse videre i denne uforudsigelige bogserie. Jeg kan slet ikke vente med at læse, hvad der sker og til at lære karaktererne endnu bedre at kende. 
 
Denne bog har hele pakken en fuldstændig eventyrlig, underholdende, fængende handling, mystik, humor, uhygge og magi. Gode velskrevede karakterer. Det er en storslået ny dansk fantasyklassiker, en mustread, som kan læses igen og igen, for den er så indholdsrig. Man vil få mere ud af den for hver gang. Men den er ikke kun underholdning, men belyser vigtige emner som ensomhed, savn, mobning, venskab, selvværd og mest af alt at selvom andre ser ned på en og behandler en som om man er forkert eller uønsket, så er det vigtigt, at man lærer at acceptere alle sider i en selv. Suki og Aias venskab er så rørende og helt fantastisk. Det er en stor inspiration om, hvordan ægte gode venskaber bør være. At man kan rumme hinanden og være der for hinanden uanset om det er medgang eller modgang. Det er en bog, som i den grad øger eventyrlysten og giver stof stof til eftertanke.

Jeg bliver også nødt til at nævne den utrolig smukke, eventyrlige og nærmest magiske forside / bogomslag, som er lavet af grafikeren Karin Hald. Jeg har aldrig set noget lignende. Bogen ligner noget fra en anden tid. Der er kælet for alle detaljerne. 

Jeg giver 5.5 stjerner meget store stjerner ud af 6 mulige.

Årsagen til den lille halve manglende stjerne er, at der i nogle passager er lidt for mange informationer på en gang som gør læsningen lidt tung. Der nævnes utrolig mange karakterer og lærere og selvom der er en meget flot oversigt over alle karaktererne, så bliver det lidt svært at holde styr på dem allesammen. 


Modtaget som anmeldereksemplar i 2020.


Skrevet af Youlooklikeabook

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva