Interview med Signe Fahl

 Interview med Signe Fahl 

Jeg har lige læst Signe Fahls fantastiske bøger Ellekongen og Elleskudt. Det er nogle af de allerbedste og mest velskrevet fantasybøger, som jeg nogensinde har læst. Det er en helt unik bogserie, som ikke minder om noget, jeg har læst før. Jeg blev tryllebundet af både handlingen, universet, stemningen, karaktererne, de overnaturlige væsener og elementer samt det meget høje skrivetekniske niveau: Jeg må indrømme, at jeg lige siden, at jeg læste første bog i denne tågespindstrilogi, har været meget nysgerrig på, hvem denne fantastiske forfatter Signe Fahl, min nye yndlingsforfatter, er og hvor hun finder sin inspiration.  Jeg var så heldig, at Signe sagde ja til at lave dette interview med mig. Tusind tusind tak.   

 

INTERVIEW

 Jeg hedder Signe Fahl og er født i 1973. Jeg er forfatter, pædagog og bonderøv. Bonderøvsdelen af mig kommer af at have et lillebitte fritidslandbrug. Pædagogdelen giver mad på bordet og forfatterdelen står bag paranormal romance-serien Tågespind og kortromanen Hels Rejse. Desuden er jeg håbløst forelsket i dansk historie og kulturhistorie.

1. Har du altid vidst, at du ville være forfatter? 

 Både ja og nej. Jeg kunne godt lide at skrive som barn og fik også at vide, at jeg var god til det. Men det lå ikke rigtig i kortene, at forfatter var noget man blev, det var ikke et rigtigt arbejde. Jeg brugte også mere tid på at læse bøger end på at forsøge selv at skrive dem. Det var først som voksen, at jeg besluttede, at nu skulle det være. Jeg begyndte at sende tekster ind til Fyldepennen.dk, vandt en novellekonkurrence og var så heldig at få optaget nogle noveller i forskellige antologier og fandt også et forlag til Tågespind. Først var jeg ret blufærdig, men en skrivegruppe og et par kurser kurerede mig for det, og folks reaktioner har været meget positive og opbakkende.

 

2. Hvornår og hvordan begyndte din interesse for Danmarks historie/ danske skikke ol?  Og hvad finder du særligt fascinerende ved den tidsperiode, som du skildrer i Ellekongen og Elleskudt?

 Historie var mit yndlingsfag i skolen, men det gik først rigtig galt, da min mand og jeg flyttede ind på en gammel bindingsværksgård i 1996. På et kort fra 1783 har vi set, at der også lå en gård på matriklen dengang. Sandsynligvis har der været drevet landbrug på stedet i flere hundrede år før det. Landsbyen er første gang nævnt i Valdemar Atterdags Jordebog fra 1231. Min fantasi gik i sving med at forestille sig generationer af menneskers liv på stedet. Da jeg startede på Ellekongen, var det naturligt for mig at sætte handlingen i min hjemby, hvis historie jeg kender så godt. 1700-tallet er en oplysningstid, hvor videnskaben så småt begynder at erstatte en ældgammel trosverden hvilende på Gud og en rigdom af sagn, fortællinger og overleveringer. Det gik dog fuldstændig hen over hovedet på bondebefolkningen, der stadig levede i den gamle verden. Det, der især fascinerer mig, er netop alle de gamle historier, der havde deres berettigelse i deres liv på lige fod med Guds ord og det daglige brød.

 

3. Hvornår / hvordan begyndte din interesse for de " underjordiske " ? Hvad finder du særligt fascinerende ved det ?

 Måske da jeg opdagede gyserbøger på biblioteket? Måske da jeg i et anfald af juleglæde tyggede mig igennem H.F. Feilbergs værk om nissens kulturhistorie? Ånd og krop går hånd i hånd, og mens du lærer om gamle dyrkningsmetoder, lærer du også noget om menneskers forhold til naturen, og hvad der gemte sig i den. Mens du læser om hekseforfølgelser, lærer du noget om en anden trosverden, og hvad mennesker var bange for dengang. Når du hører de gamle historier om trolde og gårdboer, finder du også ud af, hvad der betød noget for mennesker dengang, hvad de fandt værdifuldt, morsomt eller skræmmende. Og så er det da en besnærende tanke, at der måske skjuler sig noget i tågen, du ikke kan se …

 

4. Hvor ( og hvor langt tilbage) stammer de oprindelige historier om Ellekongen, ellepiger, åmanden, mosekonen mm fra . 

 Det er svært at tale om oprindelige historier, for mennesker har til alle tider fortalt hinanden historier. Hvem kan sige, hvornår de startede med at advare hinanden om lokkende ellepiger i tågen eller en åmand, der krævede et offer for at lade folk passere? Folkemindesamlere skrev dem ned for 100-150 år siden, men de fortællinger er jo egentlig blot et øjebliksbillede af, hvordan den fortæller serverede historien netop da. Flere folkeviser, hvoraf mange er temmelig gamle, handler om ellefolk. I sagaerne møder vi beretninger om noget, der kan minde om vores sagnvæsener. Jeg tror, at de fortællinger har levet i mange forskellige former gennem stort set hele vores historie. Går vi helt tilbage til de gamle stenalderjægere, har de sandsynligvis haft en trosverden, hvor naturfænomener var besjælede. Er det den tanke, der flere tusind år senere sætter et navn på en havfrue? Mosekonen er der ikke overleveret nogen historier om. Vi kender hende kun fra udtrykket 'mosekonen brygger,' hvor hun netop står i forbindelse med endnu et naturfænomen, tågen, der kommer rullende frem over markerne ved aftentide. Men vi ved, at der er blevet ofret afgrøder, våben, dyr og mennesker i søer og moser engang. Hvorfor? I mit hoved var det nærliggende at sætte de to ting i forbindelse med hinanden, og så opstod min mosevætte. Tågespind er min fortælling, mit øjebliksbillede af en ældgammel historie.

 

5. Hvad inspirerede dig til at skrive Ellekongen?

 Det var helt konkret en gammel historie om en pige, der blev fortryllet af ellekongen. Hun blev reddet af en præst, men jeg tænkte, hvad nu, hvis hun i virkeligheden ikke ville reddes? Den allerførste scene, jeg skrev, foregik en tåget morgenstund, hvor Karen var på vej ud for at malke. Beskrivelsen af det tågede landskab er ord for ord min egen oplevelse af en tidlig morgenstund, hvor jeg skulle på arbejde. Det har sine fordele at have et arbejde, hvor man møder tidligt.

6. Hvordan er din skriveproces? 

 Jeg plotter som regel. Skriver scener op på post it's, så jeg kan flytte rundt på dem. Skriver side op og side ned om handlingen for at fastlægge en kurs for bogen og få øje på svage punkter i mine idéer. Men det holder aldrig. Aldrig nogensinde. Uvægerligt støder jeg på et eller andet, jeg ikke har tænkt ordentligt igennem, eller jeg får en ny idé, eller karaktererne opfører sig ikke, som jeg har tænkt. Så må jeg i gang med at omplotte. Jeg lærer først historien at kende, mens jeg skriver. Men jeg har også brug for at tænke fremad, så jeg holder ikke op med at plotte, for jeg skal have en eller anden retning, jeg skal gå i, indtil noget slår mig ud af kurs. Det kan ske flere gange i løbet af et enkelt manuskript og er en ret langsommelig måde at arbejde på, men sådan er jeg åbenbart skruet sammen. På trods af alle frustrationer ser det dog ud til, at jeg ikke kan undvære skriveriet. Jeg er en drømmer af natur. Skrivningen giver mig mulighed for at bruge historierne i mit hoved til noget konstruktivt.

 

7. Hvad er dine optimale skrivevilkår? Sted/ stilhed eller musik, mad ? Snacks? Te/ kaffe, Tidspunkt på dagen?  Hvornår bliver du mest inspireret?

 Helst stilhed. Nogle gange kan jeg høre musik, og her har jeg en sær forkærlighed for Amazing Grace med fuldt sækkepibeorkester, men for det meste skal der bare være stille. Drikker spandevis af te og spiser for meget chokolade. Jeg har mest energi om morgenen og er stort set ude af stand til at skrive noget som helst fornuftigt om aftenen. Redigering kan dog godt foretages om aftenen.

 

8. Hvilke genrer kan du bedst selv lide at læse?  

Jeg læser rigtig meget nørdet faglitteratur, som jeg finder i museumsbutikker. Skønlitterært foretrækker jeg fantasy og historiske romaner, meget gerne med en kærlighedshistorie i. Af danske favoritter må jeg i ikkeprioriteret rækkefølge sige Bjergtagetserien af Sidsel Sander Mittet, Et varsel om storm af Tobias Stenbæk Bro, Til Aretz' ende af Christina E. Ebbesen, Arnulfsagaen af Susanne Clod Pedersen, som ikke er fantasy, men ikke desto mindre et prægtigt, velresearchet eventyr, og Syv fantastiske fortællinger af Karen Blixen. Hm, de fleste er serier, så jeg har selvfølgelig langt overskredet de fem bøger. Når jeg nu alligevel er i gang, må jeg også nævne Åmanden og Mosekonen af Sabrina Mose, som igen er et andet øjebliksbillede af de samme historier og så velskrevne.

 

9. Hvad var det nemmeste og det sværeste ved at skrive Ellekongen og Elleskudt?

Der er ikke noget nemt ved at skrive en bog … Jo, at læse korrektur. Jeg er en haj til grammatik og stavning, der er som regel ikke så meget at komme efter, og korrekturlæserens rettelser er som regel hurtigt klaret. Det sværeste er at grave tid ud af hverdagen til at skrive. Jeg er en langsom skriver, og det er svært at balancere, arbejdsliv, privatliv og skrivning. Færdiggørelsen af bog tre i Tågespindserien har trukket pinagtigt længe ud af den grund.

 

10. Har du andre interesser eller hobbies, som gør dig glad i din hverdag?

Jeg læser jo en del. Holder meget af at gå på museum. Jeg nærer en stor interesse for håndarbejde, hvilket bøgerne også bærer præg af. Jeg kan hækle, strikke og kniple, uden dog at være skrap til det, men lidt kan jeg da frembringe. Jeg har et par heste, som jeg får redet alt for lidt på, og lidt får. Arbejdet med dyr sætter vist også sit præg på bøgerne.

 

De efterfølgende fotos er ægte og ligner fuldstændig omgivelserne i Signes Fahls tågespindsserie. De er taget af  Eva Schiermacher og Klaus Mølgaard, som er Signe Fahls naboer.