Dansk fantasy på Mofibo

 

Danske fantasy favoritter på Mofibo 

Fra søndag d. 24.januar 2021 kan man læse mit allerførste gæsteindslag på mofibos blog. Alle de bøger, som jeg anbefaler, kan findes på mofibo som lydbog eller e-bog.  Jeg skriver om min passion for dansk fantasy.  Jeg er utrolig glad og taknemmelig for, at mofibo spurgte mig, om jeg ville skrive dette indslag.  Dette er et stort øjeblik for mig.  Der er direkte link til bøgerne i indslaget på mofibo:  www.blog.mofibo.com  og søg på dansk fantasy.  Så kommer det frem.  

Mit indslag 

Jeg har altid været vild med fantasy lige siden jeg som barn læste Narnia og Knusum Kranikum af Dennis Jurgensen. At åbne en bog fyldt med magi, særlige væsener, overnaturlige evner og rejser til andre verdener var bare lige mig. Min passion blev naturligvis kun større, efter at jeg som voksen læste Harry Potter, Eragon, Ringenes Herre, Hobbitten, Et rige af torne og roser af Sarah J Maas og Clockworkangel-serien af Cassandra Clare. At åbne en bog er ikke kun læsning for mig. Det er en eventyrlig rejse, som beriger mit liv på flere planer. Læsningen kan også fungere som eskapisme, der giver mig en dejlig pause fra hverdagen. Men den giver mig også en ny viden om fx nordisk mytologi samt diverse problematikker, som mange kan opleve i livet og dermed berige mig med nye perspektiver på tilværelsen.  Jeg føler, at jeg kan spejle mig selv mere i især den danske fantasy, mens jeg bliver underholdt, så det på den måde ikke bliver tungt. I dansk fantasy foretager karaktererne ikke kun en rejse til en anden verden, men de gennemgår samtidig en stor personlig udvikling og denne proces kan man lære meget af som læser.  

Da jeg oprettede min boginstagram for cirka et år siden, var det for at dele min store glæde for fantasy og bevare mindet om de gode bøger, som jeg læste. Men også for at finde flere gode fantasybøger, som jeg kunne læse, for jeg var faktisk løbet helt tør. Der åbnede sig en hel ny verden for mig. Jeg fandt ud, at der faktisk er en hel guldgrube af fantastiske danske fantasyforfattere, især takket være Julie M Day, som har grundlagt instagramprofilen @danskfantasy. Her får man et komplet overblik over næsten alle danske fantasybøger, som er udgivet til unge og voksne. Så nu går jeg fra den ene fantastiske læseoplevelse til den anden. Jeg har det seneste år næsten udelukkende læst dansk fantasy og jeg må sige, at den er fængende, nervepirrende og fuldstændig fortryllende. Den har hele pakken. Der er historier, som tager afsæt i danske byer med et lille tvist af fantasy: Der er historiske fantasybøger, hvor man får et helt tydeligt billede af levevilkårene og tankegangen i Danmark i 1700-tallet. Der er nervepirrende krimiagtige fantasybøger, som emmer af intens mystik. Der er episke high fantasybøger, hvor hele universet er så gennemført og velskrevet, at man tror man har besøgt det i virkeligheden og der er fantasybøger med livagtig nordisk mytologi, som i den grad vækker ens interesse for at vide mere om vikingetiden, deres skikke og guder. Der er noget til enhver smag og for enhver alder. Dansk fantasy kan det hele. Danske fantasyforfattere har enorm fantasi, kreativitet og opfindsomhed og de kan i den grad få det danske sprog til at stråle på en måde, som jeg ikke troede var mulig.

Her kommer mine anbefalinger til dansk fantasy, som alle kan findes på Mofibo:

Ellekongen  (tågespind) skrevet af Signe Fahl.  Her får vi et helt tydeligt billede af, hvordan livet, hverdagen, skikkene og tankegangen var i Danmark i 1731-tallet samt hvilke væsener de troede på dengang.  Vi følger den unge malkepige Karen, som slider og slæber fra morgen til aften. Der er ikke noget tid til adspredelse, men en dag møder hun en meget anderledes mand og gradvist forandres Karens liv sig på en måde ingen i deres vildeste fantasi kunne have forestillet sig Allerede i de første linjer tryllebindes man fuldstændig af forfatterens ord. Man suges helt tilbage til en anden tid, hvor det i høj grad emmer af mystik. Det er en ganske særlig gammeldags, meget spændende, fængende og dragende og intens kærlighedshistorie, hvor forfatteren nærmest forfører sin læser med smukke naturbeskrivelser, længsel, drømme, romantik, boblende glæde, kys, berøring, mystik og uhygge. Alt er velskrevet og personerne står helt tydeligt for ens indre blik. Man er total elleskudt og må bare læse videre i serien.  

Grænsen til Trafallas af Julie M Day. Dette er en spændende, actionfyldt, fængende og eventyrlig, hjertevarm og intens kærlighedshistorie, hvor hovedpersonen, den unge 22-årige Grace, finder en særlig lysende skriftrulle, rives ud af sin normale hverdag og bortføres til en anden verden, nemlig det smukke og vidunderlige Trafallas. Denne verden, dets væsener og omgivelser er så velskrevet af man tror, at man rent faktisk har set den med sine egen øjne. Det er en uforglemmelig prisbelønnet episk-fantasytrilogi om identitet, enorm viljestyrke intens kærlighed og kampen med det onde.

Af blod og støv af Julie M Day. Dette er en meget velskrevet, nervepirrende, creepy, uhyggelig og barsk fantasybog, som foregår i en middelalderlig tid. Der er alt fra hårde politiske beslutninger, svære valg, tvangsægteskab, magtsyge, flyvende heksekoste, uhyggelige spåkoner, mystiske kranier til begær, ægte kærlighed, enorm viljestyrke og mod. Vi følger skiftevis 9 forskellige karakterer, som hver har deres tydelige unikke stemme og personlighed. Modsætninger mødes på alle lag , både når det gælder holdninger, kultur og religion. Der er fokus på racediskrimination, manglende ligestilling, frihedsberøvelse, fordomme og nedsættende holdninger. Denne bog sætter tingene på spidsen og stiller relevante spørgsmål og meget stof til eftertanke. Man kommer igennem hele følelsesregistret i denne bog. Det er topunderholdning, som bliver sammenlignet med Game of Thrones.

Gudernes Krig-serien af Henriette Hesselholdt. Dette en actionfyldt, eventyrlig. overraskende, pageturner fyldt med plottwists, drama, stærke følelser. Der er alt fra grønhudede ondsindende kæmpetrolde med stødtænder, teleporterende elevere, ondskabsfulde vampyrer, mennesker brugt som gudernes avatarer, mindcontrol, tortur, blodige actionfyldte kampe, giftpile, healerevner. Der er både scener, hvor man sidder helt oppe i loftet af spænding og rørende scener, hvor man kommer dybt ind på livet af de meget velskrevet karakterer, som alle gennemgår en enorm udviking.  Bogen sætter fokus på emner som at tillid-mistillid, identitet, intens kærlighed, venskab og om at aceeptere sig selv og sine fortidige gerninger og tage meget svære valg.   

Elementprøve-serien af Julie Midtgaard. Denne serie har lige vundet prisen som årets fantasybog. Det er en eventyrlig, fantasifuld, magisk, hjertevarm og rørende fortælling, som indledningsvis foregår i 1600-tallets Aalborg. Den handler om den 14-årige forældreløse Gry, som anklages for at være heks og brændes på bålet. Men i stedet for at blive fortærret og brændt af flammerne, havner Gry på mærkeværdig vis en anden verden ved navn Luscuro og dette bliver begyndelsen på en helt eventyrlig, spændende, unik og hjertevarm fortælling med søde rodfår, gudindetræer, magiske kraftstave, dødelige isørne, smukke imponerende svanerokker, farlige grønhudede rallere og snedige forførende lokkere. Denne meget populære fantasyserie handler ikke kun om kampen mod det onde, bedrag og magiske evner, men det er en historie, som man kan mærke og som giver stof til eftertanke og den indeholder store relevante temaer og budskaber som fx stærke familiebånd, at lære at åbne sig og knytte venskaber, ikke være forudindtaget og sammenligne med andre. Samt det mest relevante ikke at føle mindreværd, men lære at tro på sig selv og sin værdi på trods af sit eget og andres økonomiske tilhørsforhold & sociale status, sine evner og kunnen. 


Blodarv af Haidi Wigger Klaris  Dette er en total nervepirrende, fængende, uhyggelig, romantisk og overraskende pageturner, som handler om den 17-årige Connor, der lige har mistet sin mor og derfor skal bo hos sin hidtil ukendte moster og morfar i en lille by ved navn Mossy Creek, Men denne by er meget speciel, der er særlige strenge regler og nogle store hemmeligheder. Forfatteren er en sand mester til skabe og fastholde en total dragende gyseragtig stemning og man vil føle, at bogen nærmest læser sig selv. Man må bare læse videre for at vide mere og få afdækket sandheden om byen. Den omhandler familiebånd, savn, nye venskaber, trusler, flugt og intens forelskelse.

Leoniderne (Spektrum) af Nanna Foss. Denne serie er en af de mest populære på boginstagram pt. Den har venskabet mellem den søde Emilie, Alban og Linus i fokus. De har et meget stærkt venskab, er der for hinanden igennem tykt og tyndt. Men en nat har Emilie en meget livagtig og tydelig drøm om en dreng, som hun slet ikke kender. Det overraskende er, at drengen begynder i hendes klasse dagen efter. dette bliver begyndelsen på en en perlerække af mærkværdige og overnaturlige hændelser, som ændrer de tre venners liv for altid. Der er alt fra skræmmende forvarsler, livagtige mareridt, tidsrejser, farlige altopslugende skygger og overnaturlige evner. Det er en hæsblæsende, nervepirrende, forudsigelig, intens, spændende og rørende historie med masser af humor og sjove vendinger, som er umulig at lægge fra sig. Bøgerne indeholder nogle af de bedste personskildringer og dialoger, som jeg nogensinde har læst. Personerne træder helt ud af bogens sider og føles som ægte personer, man selv har kendt i mange år. Der er temaer som ægte venskab og sammenhold, mindreværd, diskrimination og identitet.

Ydermere vil jeg varmt anbefale disse fantasybøger, som alle indeholder elementer af nordisk mytologi: 

Sanddrømmeren af Sidsel Katrine Slej. Denne bog handler om den 15-årige Fréa, som altid har levet et helt almindeligt liv. Men pludselig efter et jætte-angreb i sit hjem, bliver konfronteret med sandheden om, at hun i virkeligheden er valkyrie og derfor må flygte til Asgård sammen med sin familie. Fréa kommer herefter på sit livs farefulde og romantiske eventyr med alt fra einhejrer, valkyrier, svartalfer, dværge, utiltalende behårede jætter, nordiske guder, Fenrisulven, skræmmende drømmesyn og forudanelser. Det er en medrivende, nervepirrende, eventyrlig, uforudsigelig og hjertevarm historie, hvor spændingen og uhyggen eskalerer mere og mere. Nordisk mytololgi bliver virkelig livagtiggjort på den mest mest eventyrlige måde i denne bog og samtidig sættes der fokus på uretfærdighed, mobning, lavt selvværd og påduttede kønsroller.

Asgårds døtre af Sidsel Katrine Slej: Asgårds døtre handler om valkyrien Ingeborg. Hun er eminent med et sværd og fuld af kampgejst, men elendig til at helbrede. Hun er meget intelligent, har ben i næsen og er ikke en sagte bly viol, så ubevidst kommer hun til at skræmme flere bejlere væk, på trods af at hendes familie er både meget velanset og velhavende. Dette bekymrer hende meget. Men dette ændres pludseligt, da hun forelsker sig fuldstændig og følelserne bliver gengældt og forlovelsen sker endelig. Men desværre opstår der store stridigheder, misforståelser og tabt ære i forbindelse med denne forlovelse og Ingeborgs familie er nu pludselig i stor fare for Vølsungerne er fyldt med hævntørst. Dette er en dramatisk, begivenhedsrig, spændende, nervepirrende, hjertevarm, romantisk og medrivende slægtsroman fyldt med blændende smukke valkyrier, stærke maskuline einherjer, mægtige vølvere, flyvende heste, magiske runehegn, stærke venskaber og familiesammenhold, hede kys og elskov så man rødmer til farlig ildspåsættelse, mord, betydningsfulde æresbegreber, familiefejder, alliancer, magtmisbrug, snilde, intriger, ondsindede løgne og sladder med alvorlige konsekvenser. I denne bog er der ikke kun fokus på de negative (og vigtige) temaer som nedeladende holdninger, diskrimination og reducerede rettigheder, men også på enorm viljestyrke, mod, sammenhold, stor kærlighed og forelskelse. Det er top underholdning, der går lige i hjertet. 

Langt væk fra Asgård af Thea Astrid: foregår i en barske primitive vikingetid med høvdinge og trælle, hvor man i høj troede på forudsigelser og overtro. Den handler om Røskva og Tjalfe, som bor sammen med deres mor goden Ingrid den fromme. En sen aften bliver de kontaktet af en mand, som vil tage dem til de udstødtes ø Gotholm for at sige farvel til deres far, som er dømt til døden for et mord. Men det viser sig, at manden har helt andre meget mørke planer i sinde. Det er en ret barsk, dyster, hjerteknusende, makaber pageturner indhyllet i mystik, mistænksomhed og morderiske motiver. Forfatteren kan lave beskrivelser og stemningsbilleder, så mystikken og frygten strømmer ind i årene på dig. Hun har sin helt egen unikke stil. Der er fokus på fx familiebånd, tillid & bedrag, svigt, mindreværd og diskrimination.  

Between worlds Ragnarok af Dina K. Sjoblom. Handler om kampsports-fighteren Alexandra, som lige har mistet sin træner Nathan og derfor er taget tilbage til sin barndomsby for at arbejde på en spændende udstilling fra jernalderen på det lokale museum. Pludselig en aften hører hun en lyd og finder sin kollega liggende bleg og blødende på gulvet. Han får med besvær fremstammet, at frostjætterne kommer og at hun skal flygte. I næste nu bliver alt mørkt. Gulvet runger og pludselig befinder Alexandra sig i vikingetiden, som er en barsk tid med egne traditioner, ritualer og blodige straffe. De er umiddelbart alle nogle primitive mennesker, men i blandt dem lever nogle anderledes individer. Forfatteren er en sand mester til at beskrive . Jeg har aldrig læst noget lignende. Bogen er filmisk og sanseligt beskrevet med virkelig mange detaljer. Der er alt fra hårde fysiske kampe, brutalitet, mystik, magi, hede intense kys og elskov. Bogen er meget nervepirrende, unik og total uforudsigelig. Forfatteren er dansk, men valgte i første instans at udgive bogen på engelsk. Der kommer snarest en dansk oversættelse af bogen.

Ravnenes hvisken-trilogien af Malene Sølvsten: Sidst men ikke mindst må jeg anbefale denne trologi, som er en af de mest populære fantasyserier. Den er lige udkommet i 10.oplag og sælges også på nationalmuseet. Den handler om den 17-årige Anne. Hun er vokset op på et børnehjem og hos plejefamilier og har aldrig rigtig haft nogle venner. Men da hun begynder på gymnasiet i Ravnsted, bliver hun for første gang gode venner med Luna og Mathias. Men Anne har desværre også et gentagen drømmesyn, hvor en ung rødhåret kvinde bliver dræbt med en lædersnor. Allerede i de første linjer i bogen suges man ind i Annes skræmmende drømmesyn. Handlingen er nervepirrende, krimiagtig, rørende, hjertevarm, romantisk og humoristisk og dialogen er "spot on". Der er alt fra mordere, hekse, spøgelser, halvguder, halvjætter, farlige blodtraktater, hede intense kys, stor forelskelse, overraskelser og genialiteter, så man bliver blæst helt bagover. Jeg er vild med den måde forfatteren formår at flette væsener fra den nordiske mytologi ind i den virkelige verden i Ravnsted. 

Efterfølgende er nogle af de danske fantasybøger for børn, som jeg gerne vil anbefale: 

Kaldet fra Galathea af Bettina og Nathali Liane: handler 14-årige tvillinger Peter og Aia, som pludselig en dag modtager en kuffert, som indeholder billetter det fuldstændige magiske, eventyrlige og storslået skoleskib Galathea, hvor de ikke kun kommer til at modtage undervisning, men ligeledes udfordres og beriges med det største eventyr nogensinde. En hel ny både vidunderlig og mørk verden afsløres og store sandheder kommer op til overfladen. Der er alt fra kampen mod det onde, blodsugende flagermus, skræmmende spåkone-seancer, drømmesyn, profetier, mistænksomme lærere, store familiehemmeligheder, mobning, ægte venskab og kampen for at acceptere sig selv som man er, uanset hvad andre tænker. Denne fantasybog indeholder en af de mest gennemførte, gennemtænkte og magiske universer, jeg nogensinde har læst i en bog. Den er fantasifuld, spændende, uhyggelig, fængende og hjertevarm. Der er meget stor Harry Potter vibe, men fortællingen og universet er helt sit eget. Både børn og voksne er helt vilde med denne bog, som er en del Awen universet. Bog 2 udkommer i år

Tidens Fange (Xanas bog) skrevet af Søren Juhler: Den handler om den 14-årige Dante, som er meget intelligent, men som ikke rigtig har nogle venner. Hele klassen tager på lejrskole og en aften ser de et helt fantastisk nordlys. Da Dante kommer hjem og kigger på fotografierne af nordlyset opdager han noget meget spændende, nemlig en flyveøgle. Dette bliver begyndelsen på et hæsblæsende, sjov, total crazy, nervepirrende, spændende, eventyrlig og hjertevarm eventyr, hvor der i høj grad er fart over feltet og action, så man skal holde tungen lige i munden. Handlingen er en fuldstændig uforudsigelig blanding af en intens tur i rutsjebanen og Hurlemhej med alt fra magiske, blålysende krystaller, labyrintiske underjordiske gange, forhistoriske flyveøgler, tidsrejser, rendyrket ondskab til ægte venskab, sammenhold og mod. Personerne i bogen er alle lidt anderledes / skæve eksistenser, der gennenmgår forskellige udofordringer i hverdagen. Men de finder hinanden og får ægte venskab.

 Theo og den kæmpehøje dværg af Andreas  Thornval: handler om den 12-årige Theo, som har haft et lidt hårdt liv. Han bliver mobbet og har ikke en eneste ven. Men en dag finder Theo ud af, at Gevaldig, bestyrreren fra hans yndlingseventyr, findes i virkeligheden, Han opsøger ham for at få sin drøm opfyldt, men bliver desværre narret og ender på flyveøen, hvor han møder den meget sure kæmpedværg Prås. Det er er en frisk, sjov, eventyrlig, original og total uforudsigelig historie, som at køre med rutsjebanen eller spøgelsestoget og ikke vide, hvad der sker eller hvornår, der lander en farlig og klam edderkop på en. Forfatteren har den vildeste fantasi; der er drypstensformationer, smertefulde knusermaskiner, flyvende bordplader med drømmebobler på og kæmperobotedderkopper og meget mere.

Knusum Kranikum af Dennis Jurgensen: handler om de 12-årige Arnold og Catarina. Arnold skal være storebror og tror, at hans forældre er ved at bygge en kiste til ham og Catharina skal være storessøster og tror, at hendes forældre har mistet interessen for hende. De er begge ret bekymrede. En dag står de tilfældigvis på hver sin side af glasdørene ind til skolen med håndfladerne lige over hinanden og det viser sig, at de med deres hænders samlede kraft har evnen til at komme til en anden verden, nemlig Kvæl. I Kvæl hersker den onde Knusum Kranikum og han skal faktisk bruge deres kranier til en udødelighedsdrik. Det farlige eventyr er kun lige begyndt...Der er tempo og spænding i denne eventyrlige, dystre, ulækre verden med ildelugtende sumpskove, dystre borge med blodtappehaller og fangekældre, hemmelige udgange. Det er sjov horror-fantasy-falden-på halen" kommedie. Der var min absolut yndlingsserie, da jeg var barn.

Vildheks af Lene Kaaberbøl: Handler om den 12-årige Clara, som lever et helt almindeligt liv, men pludselig en da bliver hun overfaldet af en meget stor sort kat og revet i ansigtet. Hun bliver meget syg og intet virker. Så til sidst beslutter hendes mor sig for at tage Clara med ud til sin søster. Det viser sig, at Clara nu er vildheks. Dette er en meget kendt og udbredt fantasyserie, som har modtaget Orlaprisen i 2012 og er blevet filmatiseret. Alt er meget velskrevet i bøgerne, spændingen, fantasien og uhyggen er i top og man bliver revet helt med  selv som voksen.

Komen

 Jeg vil ligeledes varmt anbefale den meget populære Roser og violer af Gry Kappel Jensen samt Næslandet af Eva Egeskjold (som næsten blev til en britisk tv-serie). De er begge meget spændende anmelderroste fantasyserier, som jeg selv skal læse i nærmeste fremtid. Hvis man er til barsk dystopi, så er en af de allermest populære forfattere Nicole Boyle Rødtness med serien Den sorte enkes by. Jeg har anmeldt alle de nævnte bøger og man kan læse en lang anmeldelse af hver enkelt bog på min hjemmeside:  www.youlooklikeabook.blogspot.com eller en kortere anmeldelse på min boginstagram you.look.like.a.book

Skrevet af bogblogger Youlooklikeabook.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva