Dinea af Louise Haiberg

 Dinea skrevet af Louise Haiberg.  

Udgivet 2016. 493 sider. Forlaget Tellerup

Indeholder spoilers 

Bogen handler om den 27-årige Dinea, som har været syg hele sit liv og haft adskillige hospitalsbesøg for at afdække og bedre hendes mystiske og ukendte sygdom. Om natten har hun mærkelige skræmmende drømme. En dag møder hun en ung, ukendt, meget tiltrækkende mand "hottie" uden for hospitalet. Han hedder Lucien, opfører sig meget galant, tilbyder hende ild og kysser hendes hånd. Efter hospitalsbesøget kører hun alene hjem. Men pludselig står Lucien foran hende igen, holder hende fast. Tiden og omgivelserne forsvinder. Da Dinea kommer til sig selv, befinder hun sig i en helt anden verden med lilla tusmørke. Hvor er hun havnet henne? Hvad vil Lucien med Dinea? Hvad er det særlige ved hende?  Kan hun stole på Lucien? Hvem er venner og hvem er fjender? 

Hele Dineas liv bliver forandret fra den ene dag til den anden. Hun rives ud af sin normale, sygdomsfyldte, hårde og begrænsende tilværelse til en helt anden verden med mystiske magtfulde modertræer, magtsyge, mindcontrol, mørke miner, mærkværdige mareridt og minder til livseliksirer, forførelse, intens elskov fyldt med begær, så man mærker sveden løbe ned ad kroppen og mister pusten. Det er en meget anderledes, unik, velskrevet og rørende fortælling, som emmer af mystik og store hemmeligheder. Bogen overrasker mange gange undervejs både hvad gælder handlingen, stemningen og karaktererne. Forfatteren har skabt sit helt eget unikke og originale univers, der ganske gradvist afsløres og rummer sin helt egen interessante fortid, som man slet ikke kan forudsige. Forfatteren har en enorm fantasi og kreativitet og sproget flyder godt.

I romanen følger vi både Dineas og Luciens tanker og det synes jeg, fungerer rigtig godt. Romanen er meget rørende og rammer mig lige i hjertet i de passager, hvor man får en tydelig beskrivelse af Dineas sygdom, hendes kamp, hendes enorme viljestyrke og positive fokus og hendes følelser omkring det. Hun vil ikke være svag, men føler sig svag. Men det meste af historien er Dinea meget levende, humoristisk, farverig, stædig og provokerende. Det kan jeg rigtig godt lide, fordi det får hende til at føles ægte og mærkbar. Lucien er også en meget spændende karakter. Hans tanker er meget interessante og sjove at følge, fordi han kommer fra en anden baggrund med en anderledes tankegang. Det er fx så sjovt, da han spiser fransk hotdog: "Brødet satte sig fast i tænderne, mens jeg tyggede. Jeg vrængede ansigtet og prøvede at lade være med at spytte det ud. Menneskenes mad var simpelthen så ulækkert". Jeg kan rigtig godt lide ham som karakter, både hans tanker, bekymringer, fremtoning, vaner og lyster. Han er helt unik og meget velskrevet og jeg må indrømme, at selvom han til tider kan virke kølig, så fik jeg et lille crush på ham.

Noget af det allerbedste ved bogen er det sjove, intense ping pong spil, spændinger og tiltrækning og begær, som der foregår mellem Dinea og Lucien. Det er meget forfriskende, livligt, romantisk, provokerende, underholdende, spændende og levende beskrevet. Jeg synes, at det fungerer rigtig godt, at vi både følger Dineas og Luciens tanker.

 Jeg er helt vild med det kapitel, hvor de møder hinanden for første gang. Det er så humoristisk og levende beskrevet: "Wow, hvor var han bare hot! Forhåbentlig sagde jeg ikke det højt...hvorfor var det lige at jeg altid mødte de hotte fyre på de mest uheldige tidspunkter" (side 20) Dinea kommer hurtigt ind under huden på mig, fordi hun bare føles så ægte. Jeg er vild med hende og hendes sjove tankegang, måde at formulere sig på og det med chokoladesovsen. 

 Jeg er også vild med de passagerne med de intense mærkelige drømme, actionscenerne samt passagen med den gyseragtige stemning, der sad jeg helt oppe i loftet af bare spænding.

 Drømmene er så velskrevet, magiske og mystiske: "Slæbet hvislede svagt da det gled over det sorte stengulv, og stoffet føltes som en fjertlet berøring mod huden. Det var fint vævet i sindrige mønstre der henledte tankerne på en edderkops komplekse spind...den var kunstfærdigt udskåret og smykket med små, glimtende lyslilla ædelstene og krystaller...blålilla lys der trængte gennem krystalloftet" (side 9-10)  Som læser har man ingen anelse i begyndelse, hvad drømmesynene er. Hvor de foregår eller hvem personen er i drømmene. Dette afsløres meget gradvist og er meget overraskende.

Jeg er også vild med den gyseragtige stemning, der er i begyndelsen og actionscenerne: "Bag os lød et skrig...blodet sprøjtede og reflekterede i lyset som trængte gennem krystalloftet og sølverspindet. Jeg skreg .... ikke andet end tåge" (kapitel 38-39)

Samt denne scene, som er en af de hotteste, som jeg nogensinde har læst i en bog:"Han pressede læberne mod huden, stak tungespidsen ud og og lod den glide ned mod skulderen og stroppen på natkjolen ...jeg ville have mere .....blodet brusede gennem årene"

Dinea er ikke kun medrivende underholdning, men den har ligeledes meget på hjertet på flere niveauer og sætter mange vigtige og relevante tanker i gang fx hvordan vi vurderer og stempler hinanden som mennesker og hvordan samfundet måler os. Om identitet og fremtoning. Bogen sætter spørgsmålstegn ved, hvad er det at være svag? Hvad er det at være stærk? Kan man være stærk, selvom man er syg?  Bogen viser, at vi måske bør være lidt mere varsomme med at putte folk i kasser, bare fordi de er syge. At vi ikke får hele billedet af deres situation, deres daglige kamp. Hvor stærke de rent faktisk er. 

Bogen er fyldt med kontraster, som sættes op mod hinanden: Både de forskellige verdener, tankegange, personligheder og opvækst. Selve stemningen i bogen er også kontrastfyldt og følger handlingen og karakterernes personlighed, forandring og sindstilstand. Dette er virkelig genialt udført og gør fortællingen mere intens, men også hård læsning nogle steder.

Bogen handler også om at være et bedre menneske. At tilgive. At se det store perspektiv og tage beslutninger herefter. At tilsidesætte sine egne behov for noget større og vigtigere. At turde åbne sig, prøve noget helt nyt og give slip på det gamle. Der er virkelig meget at analysere i denne bog. 

Vurdering: 

Jeg giver denne bog 5 stjerner ud af 6.  Årsagen til den manglende stjerne er, at der i nogle passager mangler lidt tempo. Og at jeg, rent personligt, i sidste del af bogen savner lidt af det forfriskende ping pong spil og humor, som der var i første del. Stemningen bliver en anelse for kølig for en feel-good fantasy elsker som jeg. Men jeg kan godt se, at stemningen i anden del af bogen passer til handlingen. Det er en utrolig velskrevet bog, som har gjort stort indtryk på mig på flere niveauer. Jeg er glad for, at jeg har læst den.

Jeg vandt denne utrolig smukke bog i en konkurrence under Dansk fantasys livestream om Stærke kvinder i fantasylitteraturen. Og man må sige, at Dinea er en af de stærkeste kvinder, som jeg har læst om i litteraturen. Hun udviser et enormt mod, viljestyrke og beslutsomhed. Den flotte forside med de meget fine detaljer er lavet af den dygtige grafiker Danielle Finster. Forsiden matcher de farver, som der også er i det nye univers... Og inde i bogen er der tegnet i modertræ ved hvert kapitel. Dette modertræ er tegnet af forfatteren selv . Louise Haiberg er nemlig en utrolig dygtig tegner.  Der er ligeledes flotte detaljerede kort i bogen. Tjek forsiden på Louise Haibergs nyeste bog Låsen og vogteren. Typografisk design til denne bog er lavet af forfatter Henriette Hesselholdt, som har skrevet fantasyserien Gudernes krig.

Læs ligeledes mit interview med Louise Haiberg her på bloggen. Det er fra den 28.august 2020 samt mit referat af Stærke kvinder i fantasylitteraturen fra den 21.august.

Tusind tak til søde Louise Haiberg for min flotte bogpræmie og interviewet.

Skrevet af Youlooklikeabook