Ellekongen af Signe Fahl

Ellekongen af Signe Fahl 

Udgivet 2017. 401 sider . Forlaget Ulven og Uglen. 

*Reklame/ anmeldereksemplar 

Bogen handler om den unge Karen, som er malkepige hos en familie i året 1731. Hun slider og slæber fra tidlig morgen til aften. Det er et meget hårdt liv, hvor der sker næsten det samme hver eneste dag. Den eneste underholdning og spænding i denne trivielle og lidt kedelige hverdag er den gamle Anes uhyggelige og spændende historier om de underjordiske fx det dragende og farlige ellefolk. Karen har også sin gode barndomsveninde Johanne. Hver dag går de tur med køerne og malker dem. Men en dag er den ene ko væk. Da Karen endelig finder den, sidder den sammen med en ukendt mørkglødet mand. Dette møde forandrer gradvist Karens liv på en måde ingen i deres vildeste fantasi kunne have forestillet sig. Hvem er er manden i virkeligheden? Hvad vil han med Karen? Har han gode intentioner?

Eller er Karens liv i fare?

Allerede i de første linjer, tryllebindes vi fuldstændig af forfatterens ord. Man suges tilbage til en helt anden tid, hvor det i høj grad emmer af mystik.  Det er en ganske særlig gammeldags, meget spændende, fængende og dragende fortælling. Ens øjne virker som om de er limet til siderne. Man glemmer helt, at man rent faktisk sidder og læser i en bog. Tiden forsvinder og man suges ind i bogens mystiske univers, hvor forfatteren nærmest forfører sin læser med smukke naturbeskrivelser, længsel, drømme, romantik, boblende glæde, kys og berøring så hede, at man selv føler sig forelsket, blød i knæene og bare higer efter mere: "Hun havde aldrig i sit liv ønsket noget så hedt.  Hver eneste del af hendes krop higede efter ham ". Flere steder i bogen sidder man helt oppe i loftet af bare spænding og uhygge. Forfatteren er en sand mester til at skabe en magisk stemning, selv når man læser passagerne om at malke, kan man tydelig mærke, at der er "noget i luften".  Selvom tempoet er roligt, så keder man sig ikke i et sekund, men bliver derimod bare mere og mere tryllebundet og elleskudt!. Det fuldstændige gennemførte univers bliver en del af en. Man mærker det. Handlingen er uforudsigelig og slet ikke som en historie, jeg nogensinde har læst. Det er ikke kun omgivelserne der er meget velskrevet, næsten som en form for levende poetisk natur, men karaktererne står ligeledes helt tydeligt frem for ens øjne. De virker ægte, levende, dybe og nuancerede.

KAREN:

Jeg er vild med Karen. Selvom hun er en kvinde fra 1700 tallet, så er hun ofte ret bramfri overfor den ukendte mand og virkelig god til at sige fra ol. Hun har ben i næsen og har allerede haft nogle lidt hårde erfaringer i sit liv, som hun har taget ved lære af. Hendes liv, fortid, tanker og følelser er så velskrevet,  at man kan mærke dem dybt i sit hjerte og krop. Karen er en meget stærk ung kvinde, som udviser et stort mod, idet hun foretager en enorm dannelsesrejse. Jeg er også vild med dynamikken, ping pong spillet, humoren og spændingerne mellem karaktererne. Det er både underholdende og rørende. Jeg har så mange favoritscener, som jeg desværre ikke kan nævne allesammen uden at spoile, men malkekransscenen er så sjov.  Alt dialog i denne bog føles så ægte, levende og velskrevet: " Du er en mærkelig pige, sagde han. " Først behandler du mig , som om jeg vil stjæle dine dyr, mistænker mig for det ene og andet, så forventer Du, at jeg hjælper dig, og nu bekymrer du dig om, om jeg er sulten " . Han betragtede hende lidt. Jeg har aldrig mødt en som dig ". " I lige måde " , gryntede hun... ( side 76)  Karen er helt sin egen.  Det er så dejligt .

Signe Fahl har helt sin egen magiske skrivestil. Jeg har aldrig læst noget lignende. Men man kan godt sige, at man får lidt Sarah J Maas vibes nogle steder, på den gode, lidt mere sobre måde.  Og andre steder skaber forfatteren en stemning fuld af uhygge: " Det var slet ikke tåget, da vi kom...denne tåge var anderledes.  Det fornemmede hun tydeligt.  Den var mørkere, en fremmed kalden lød fra dens indre..." og "tågen var vokset bag dem, gled efter hende som et sleb på hendes skørt.  Det rislede koldt ned ad hendes rygrad.  Da det nåede hende, berørte hende med hvide fingre, fik hun en sugen i kroppen...grebet af rædsel prøvede hun at ..." Så creepy!  Forfatteren vækker naturen til live på en måde jeg aldrig har læst før fx side 386.  Fantastisk passage...læs den . Jeg kan ikke røbe mere .

ANE:

Ane er en meget spændende, levende og tydelig person fyldt med gamle historier, sagn og overtro. Hun er en fantastisk historiefortæller og forstår virkelig at fastholde sine tilhøreres opmærksomhed. De higer endda efter mere og plager efter flere historier, på trods af at søvnen næsten har overmandet dem. Hendes historie er fyldt med mystik, men også næsten Stephen King agtig med skeletterne der bliver fundet i en hestevogn.  Man kan virkelig se fortællingerne for sig. Ane er også en meget nuanceret karakter, idet hun både kan også være meget mistænksom, hård og irriterende, men også meget varm, beskyttende og en god lytter, når det virkelig gælder.  Hun kommer helt ind under huden på mig. Hendes liv har ikke været nemt. Hun har både haft sorger og længsler. 

Jeg vil ikke skrive om flere af karaktererne, da jeg ikke vil spoile mere af handlingen mm.

Bogen er ikke kun fantastisk underholdning, men handler også om frihed.  Om identitet og skæbne versus frihed. Kan man bryde sin fastlagte skæbne og blive noget helt nyt? Eller er man nødsaget til altid at følge den fastlagte sti udelukkende på grund af ens ophav og økonomiske situation? Er det ok at forsøge at realisere sin drømme eller er drømme kun noget, der tilhører barndommen, dengang man ikke vidste bedre ?  Om at tage svære valg og at følge sit hjerte.

Man får et meget tydeligt billede af, hvordan livet var dengang og det sætter mange tanker i gang fx også hvor priviligeret vi er i dag med hensyn til øgede muligheder og moderne elektronik.   Men bogen er først og fremmest en meget smuk kærlighedshistorie og en påmindelse om, at vi aldrig skal holde op med at drømme: "Jeg har fundet ud af, at drømme er en del af det at være menneske.  Livet bliver meningsløst uden dem "...( side 400)

Denne bog har mine varmeste anbefalinger. Hvis du er til fantasy og kærlighed, så er den helt klart et mustread. Fantastisk bog.

 Jeg er vild med alt, fortællestilen, karaktererne, handlingen, hvordan Signe Fahl vækker 1700 tallet til live     ( så man både kan se det og mærke det) og alle de overnaturlige elementer.  Min nysgerrighed er max vækket. Jeg vil gerne vide endnu mere om ellefolket. Man kan mærke, at der ligger et kæmpe arbejde og research bag denne bog.  

Jeg giver 6 stjerner ud af 6

Her er et eksempel på passager med smukke naturbeskrivelser, som jeg føler nærmest er poetisk : " den grå stribe i horisonten havde ændret farve og klædte himlen i orange og rosa farver og skænkede morgentågen en gylden glans.  Under tågen gav dugdråber græsset en sølvgrå dragt... enkelte steder rev en lille sky af tåge sig løs og drev opad...." 

Tusind tak for anmeldereksemplaret til forfatter Signe Fahl. 

Jeg glæder mig meget til at læse videre i denne serie.  Jeg kan slet ikke forudsige, hvad der videre sker .