Valkyrien af Sidsel Katrine Slej


Valkyrien af Sidsel Katrine Slej.
Udgivet 2016.  292 sider. Fantasy for unge og voksne. Turbine forlaget.

*Reklame/anmeldereksemplar fra forfatteren.

Dette er den tredje og sidste bog i den spændende Sanddrømmeren-serien spækket med nordisk mytologi. 

Fréa og Ranveig bliver pludselig omgivet af en varm sauna-agtig tågedyne, som viser sig at indeholde det ildelugtende skib Naglfar med et utal af gigantiske skræmmende ildjætter og selveste gudinden Hel om bord. Ifølge forudsigelserne er det netop dette skib, som indleder den endelige kamp, der fører til Ragnarok. Fréa er blevet en magtfuld runemagiker og helbreder og Ranveig er en fremragende kæmper, men Magne og Frederik er forsvundet og de kan ikke klare denne kamp alene. Tiden er knap. Den onde Od og hans følgere skal stoppes, Kan Frea og Ranveig finde nogle stærke allierede, inden det er for sent? Selv Midgård og Århus er i fare for udslettelse. Kan de nå at finde på en plan? Hvor er Magne og Frederik? Hvem ovelever og hvem må dø og hvad er prisen?

Fréa og Ranveig får brug for alle deres styrker, magiske evner, snilde og sammenhold i denne mørke, barske, eventyrlige, uhyggelige, overraskende og hæsblæsende historie, hvor man flere gange er ved at miste håbet. Der er alt fra rendyrket inkarneret ondskab, drømmesyn fyldt med tårnhøje flammer, skrig og had, håbløshed, usynlighed, forbandelser, ødelæggelser, død, flodbølger, stormvinde, lava, magiske runehegn, helhunden Garm, ulve, frostjætter og klamme onde ildjætter til ægte venskab, kærlighed, håb og lykke. Man kommer igennem hele følelsesregistret i denne bog. Jeg har både siddet oppe i loftet af bare spænding, været total begejstret, grint, blevet dybt rørt og fældet tårer. Karaktererne har fået en stor plads, især Ranveigs hjerteskærende historie og Fréas enorme udvikling fra at være et usikkert mobbeoffer til at blive en magtfuld runemagiker, der altid forsvarer retfærdigheden og de svageste. Man kan virkelig mærke forfatterens passion for nordisk mytologi. Hun fortæller med så stor indlevelse, at man kan se det hele for sig. Jeg er blæst helt bagover. Det er en af de mest eventyrlige historier, jeg har læst. Der sker rigtig meget i denne bog og man kommer vidt omkring både til Asgård, Udgård,  Hel og Århus/ Midgård. Det er hæsblæsende kamp for livet og mod det onde og der introduceres ligeledes en helt ny meget spændende, uforudsigelig og humoristisk karakter ved navn Vale (ham er jeg helt vild med).  Men forfatteren formår at bevare overblikket og guide os, flette snedige opsummeringer ind fra de tidligere bøger (så man er helt up-to-date)  og samtidig overrasker hun en flere gange. Jeg kunne slet ikke forudsige handlingen. Jeg er helt blæst bagover af historien. Den er ligeledes spækket med nordisk mytologi på den gode måde. Jeg har lært så meget om dette emne af at læse denne bog. Denne bogserie bør være en must-read i skolens højere klasser., så eleverne kan lære om nordisk mytologi på en spændende og underholdende måde.  Jeg har ikke lyst til, at denne historie ender. Den er dyb, underholdende og giver stof til eftertanke. Denne historie er ikke kun underholdning. Forfatteren har ligeledes fokus på det højtaktuelle emne sexisme. At kvinder bliver behandlet som objekter for begær, at kvinders rettigheder og selvstændige mening ikke bliver taget alvorligt nok.. Ydermere i denne bog kvinders manglende rettigheder (Man skal læse bogen for at vide præcis, hvad det drejer sig om). Uretfærdighed. Samt emner som enormt mod, viljestyrke, ægte venskab og sammenhold. Uanset hvilken race man er eller hvordan man ser ud, så fortjener man at blive behandlet med respekt. Denne bog giver i høj grad stof til eftertanke. Jeg vil dog lige understrege, at bogen ikke på noget tidspunkt er belærende. Denne bog har mine varmeste anbefalinger. Jeg er vild med den og med forfatterens stil. Jeg kommer til at savne Fréa, Ranveig, Magne og Frederik. Jeg giver denne bog 6 stjerner ud af 6.

Forfatteren er utrolig god til at skabe flotte magiske og farverige beskrivelser: "gradvist blev omgivelserne tågede. I det næste øjeblik var flammerne det eneste hun så. Det var som om alt andet, der omgav hende , forsvandt...der var nuancer fra hvid til mørk orange. Flammerne ulmede af energi...det var nærmest som om de ikke kunne rumme deres egen kraft..."

så smukke beskrivelser, som danner billeder i ens hoved: " Bag de sorte bjerge var der snedækket granskov med tilfrosne søer. Når solens sidste stråler reflekteredes i isen, lyste søerne op som flydende guld. Det var bjergtagende..en tåre løb ned ad hendes kind"

Jeg er helt vild med den eventyrlige, mørke og nervepirrende begyndelse på bogen: " Den blågrå tågedyne lå tæt omkring Frea og Torden. Varmen tiltog, da de bevægede sig længere ind i disen. Frea gispede...over vandoverfladen, længere ude på havet, lå et tågeslør...den gemte på en hemmelighed..." 

Forfatteren er en mester til at beskrive romantik og kærlighed, så man virkelig kan mærke det. Fyldt med intensitet og følelser: Han knugede hende så hårdt, så hun næsten ikke kunne trække vejret. Hun hulkede og borede sit ansigt ind i hans kappe. Hun kunne slet ikke stoppe sig selv. Han tog hendes ansigt imellem sine hænder og kyssede hende...Jeg elsker dig så højt...igen knugede han hende så hårdt, at det næsten gjorde ondt" 

Den flotte forside er lavet af den dygtige @richardtillustrations. Hun har lavet alle forsiderne til bøgerne.

Læs gerne mine anmeldelser af de andre bøger i denne serie samt mit interview med Sidsel Katrine Slej. Følg mig gerne på instagram you.look.like.a.book samt på Goodreads. 



Tusind tak til bogblogeren @bogeventyrer for det flotte foto af den flammende himmel, der passer perfekt til handlingen i denne bog. Fotoet er ægte og helt fantastisk.
Meget spændende mytologiske væsener, steder og begreber, som man kan læse mere om er fx Helhunden Garn, Naglfar, Ildjætter, frostjætter, valkyrier, einhejrer, Hel, Udgård, Muspelheim, runer.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva