Min vision med min bogblog

Min vision med min blog

Jeg har altid været vild med fantasy, lige siden jeg læste Narnia og Dennis Jürgensens Knusum Kranikum som barn.  At åbne en bog fyldt med magi, overnaturlige væsener og rejse til andre verdener var bare lige noget for mig . Og passionen blev naturligvis kun større, da jeg som voksen læste Harry Potter bøgerne ( en af de absolutte favoritter), Eragon, Ringenes Herre og Hobitten.  Et rige af torne og roser af Sarah J Maas, Mercy Thompson bøgerne af Patricia Briggs og Clockworkangel-serien af Cassandra Clare er ligeledes blandt mine favoritter.

Jeg kan rigtig godt lide at dele min glæde for de bøger, som jeg læser.  Jeg skriver grundige anmeldelser og forsøger at videregive den følelse, som den enkelte bog giver mig og alle de aspekter, som jeg godt kan lide ved bogen.  Jeg holder også meget af at lave forfatterinterviews og referater af online events her på instagram. Mit ønske er, at alle
 ( også dem der ikke er på boginstagram) kan finde gode fantasybøger og lære de dygtige forfattere bag bøgerne bedre at kende - for det er en eventyrlig og fantastisk verden.

Jeg læser pt kun fantasybøger og anmelder dem på min Instagram, denne blog, Saxo og Goodreads.


MERE DANSK FANTASY:
Nu har dansk fantasy vundet mit hjerte og det samme har bevægelsen for #meredanskfantasy.  Før jeg oprettede min boginstagram og blev en del af det fantastiske bogforum, vidste jeg slet ikke, at der sådan en guldgrube fuld af dygtige danske fantasyforfattere og jeg var faktisk løbet helt tør for gode fantasybøger.

MIT MÅL:
Derfor er det også mit mål at forsøge at synliggøre for den almindelige fantasylæser, der ikke er en del af boginstagram, hvor mange fantastiske fantasybøger og forfattere, der findes lige her i Danmark. Det kan nemlig være ret svært at finde danske fantasybøger i boghandlen, som den dygtige og prisbelønnede fantasyforfatter Julie M Day også chokerende konstaterede, da hun i juli 2020 så kun 6 danske fantasybøger i sin lokale boghandel ( se hendes indslag på Instagram fra juli 2020).  Jeg læste Julie M Days indslag med stor interesse og skuffelse og tænkte jeg må gøre noget. Så jeg prøvede at se, om jeg kunne gøre en lille forskel:

Her er mine ønsker/ mål:
- Flere danske fantasybøger i boghandlen.

-Større viden om dansk fantasy litteratur.  At der er en hel guldgrube af dygtige danske fantasyforfattere.

-Og at fantasy ikke kun er for børn.

-At fantasybøger ikke kun er underholdning, men faktisk ofte behandler vigtige temaer og problematikker og dermed også kan være berigende for læseren.

-1 sides reklame for nye danske fantasybøger i fx Bog og idés kataolog.

 Jeg har fx skrevet til Bog og idés hovedkontor ang, om de kunne have flere danske fantasybøger stående i deres butikker.  Bog og idés hovedkontor svarede mig meget høfligt og skrev, at det var de enkelte butikker, der stod for indkøb af bøger. Derefter begyndte jeg at skrive til en hel del Bog og idé butikker for at høre, om de kunne købe flere danske fantasybøger til deres butik og dermed synliggøre den danske fantasy og inspirere deres kunder. Også fantasybøger for voksne. For mange tror desværre, at fantasybøger kun er for børn.

Efterfølgende ( Det er naturligvis ikke kun min fortjeneste, men især Julie M Days indslag) har en del boghandlere nu købt flere danske fantasybøger og det glæder mig utrolig meget . Jeg synes nemlig, at det er meget vigtigt, at læsere kan blive inspireret, når de kommer ind i en boghandel. Der er nu en hel bølge med #meredanskfantasy  på Instagram takket være fantasyforfatter Julie M Day.  Og jeg er så utrolig glad for det .

Jeg har ligeledes skrevet til en del biblioteker for at høre, om de kunne lave nogle indslag, hvor de anbefaler danske fantasybøger.

Den 1.september åbnede en hel ny hjemmeside ved navn danskfantasy.dk.   Her kan alle nu se en masse danske fantasybøger og forfattere.  Jeg er meget stolt og glad over, at min blog er på denne hjemmeside.  Nu er det meget nemmere for læsere at finde god dansk fantasy og anmeldelser af bøgerne.

Jeg har dog også et ønske om, at både Bog og idés hjemmeside, Saxo og bibliotekernes hjemmesider laver et synligt link til denne fantastiske nye hjemmeside. Det har jeg skrevet til dem ( de er nok lidt trætte af, at jeg skriver til dem 😁). Bog og idé har lige svaret, at de desværre ikke kan lave et link .

Jeg er meget aktiv i MIN STORY:
Udover det holder jeg utrolig meget af dagligt bruge min story til at formidle og videregive relevante nyheder og info om fantasy, mine boganmeldelser/ anbefalinger, forfatterinteviews, spændende fantasy online events, hvor man købe fantasybøger ol.  Samt til at kommunikere med alle mine søde og inspirerende følgere, bognørde og lave forespørgsler og læserundersøgelser. Vise citater fra de bøger, som jeg læser både de sjove, de uhyggelige og de spændende. Det er en dejlig måde at kommunikere på. Der foregår ofte meget sjovt ping pong spil frem og tilbage fra mig til forfatterne og fra mig til de andre læsere eller boganmeldere. På denne måde er der hele tiden ny inspiration om gode fantasybøger. Dette er jo mit største mål at inspirere andre til rigtig gode fantasy-læseroplevelser. Så ingen nogensinde løber tør for gode fantasybøger igen og så de ved, om bogen falder i deres smag eller om den fx er for barsk eller for romantisk. Alle har jo hver deres smag.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg er utrolig glad og taknemmelig for via min blog og boginstagram at være en del af instagrams bogforum.  Det er et helt fantastisk og eventyrligt sted fyldt med inspiration, søde dygtige danske fantasyforfattere, læsere og bogbloggere.  Min blog betyder alt for mig og bringer mig så meget glæde.


TUSIND TAK TIL :
Tusind tusind tak til alle mine følgere, andre bogbloggere alle de søde og dygtige forfattere og forlagene.

Og tusind tusind tak til
Bogogide Fisketorvet, Bog og idé Valby og Lyngby boghandel, bog og idé  Rosengårdscentret, Bog og idé Horsens og bibliotekererne: Esbjerg bibliotek, Vigerslev Bibliotek og Favrskov Bibliotek for deres fokus på #mere dansk fantasy, fotos, anbefalinger og deres fantasy arrangementer. Jeg håber, at flere boghandlere og biblioteker kommer med på bølgen #meredanskfantasy.

Og naturligvis et KÆMPE tak til fantasyforfatter Julie M Day for at lave sit indslag og starte hele denne bevægelse samt Simon Zander og Nicoline Kjærsgård Møller for at skabe hjemmesiden www.danskfantasy.dk.


Skrevet af Youlooklikeabook.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva