Hvad jeg ved om vinter af Mette Høppner Jacobsen
Reklame/ anmeldereksemplar.
Max er en helt almindelig gymnasieelev. Han har nogle rigtige gode venner og de spiller og hygger sig. Men en dag kommer pigen Alice og spørger, om han har noget ild. Han ved godt, at han ikke har noget, men han klapper sig alligevel på begge lommer. Han er total tryllebundet af Alice. Alice, hendes veninde og Max og hans venner begynder alle at hænge ud sammen. Max vil gøre alt for at imponere Alice. Men hvem er Alice i virkeligheden og hvad skjuler hun? Og hvad føler hun for Max ? Max's liv bliver aldrig det samme igen. En ny og anderledes verden åbner sig. Der er alt fra den første store forelskelse, hede kys, særlige kaffestunder, genopstående fisk, ægte rørende venskab og sammenhold, uselvisk hjælpsomhed, forsvundne børn til magi, forbandelser, hekseri på kirkegårde til trylleformularer, der går helt galt og får konsekvenser.
Bogen er nem at læse. Siderne læser nærmest sig selv. Sproget er friskt , moderne og med mange sjove udtryk og vendinger. Dette er en sød, finurlig, rørende og humoristisk ungdomsroman med et twist af hekseri. Jeg er vild med humoren.
Den er så dejlig.
Jeg er helt vild med Max som fortæller. Han føles så ægte, troværdig og naturlig. Han er utrolig underholdende, dejlig og sjov i hans måde at tænke på og ræssonere. Flot at Max er så ærlig. Han prøver virkelig. Max kommer lige ind i hjertet på mig. Forfatteren har virkelig en god indlevelse i, hvad det vil sige, at være en ung gymnasiedreng.
Alice er også en person, der pga sin fortid og historie kommer helt ind i hjertet på mig. Hun har haft det hårdt. Hun føler sig skyldig og mindreværd pga det skete . Hun er anderledes, stikker ud og ligner ikke de andre i hendes fremtoning. I skolen kigger de andre skævt til hende som om hun er et dyr i Zoo. På trods af at hun er bevidst om dette , ændrer hun ikke sin stil , men holder fast i den hun er. Det synes jeg er meget modigt og sejt, især taget hendes unge alder i betragtning: " Øhm, for at være ærlig, Max, så... så kan jeg godt se, hvordan de fleste kigger på mig, du ved, i mit underlige tøj og sådan. Jeg er for det meste ligeglad, men det gør, at jeg ikke rigtig åbner op for så mange. Men sådan kigger du ikke på mig. Du virker som en , der er god at snakke med". Hun blev genert kunne jeg mærke. Hun kiggede ned på sine hænder. Jeg blev også selv genert ".... ( citat fra bogen side 37 - Så rørende. Det ramte mig lige i hjertet).
Hun er faktisk også en ret uselvisk person. Hun gør alt, hvad hun kan for at hjælpe andre på den ene eller anden måde, på trods af at det får negative konsekvenser for hende selv. Man kan lære meget af hende.
Forfatteren Mette Høppner Jacobsen er virkelig god til at sætte sig ind i og portrættere, hvordan det er at være ung teenager, blive forelsket for første gang, prøve at læse den andens følelser. Hvad synes de? Hvad er det rette at gøre? Hvad er det forkerte? Mette Høppner Jacobsen har sin egen humoristiske stil, men man kan godt sige, at hun er vor tids Leif Panduro, da der under humoren og den lette friske stil gemmer sig nogle meget vigtige, relevante og mere alvorlige temaer og budskaber. Det er jeg meget vild med .
Personerne har et beundringsværdigt sammenhold og venskab i bogen. De lader sig ikke skræmme af, at nogen er lidt anderledes. De accepterer det og er der bare for hinanden. Det er meget rørende og dybt og også en af mine yndlingsting ved bogen. Jeg ville ønske, at denne bog fandtes dengang jeg var teenager. Man prøver så meget at blende ind som teenager, blive accepteret og gøre Det, som andre synes, at man skal. Man vil helst ikke kigges skævt til, som de gør ved Alice. Alle teenagere og unge bør læse denne bog og dermed lære, at det er ok at være anderledes og unik. At rigtige venner er der for en. Rigtige venner beder ikke en om at ændre sig. Det er det, der er inde i, der tæller. Bogen er aldrig belærende, den er rørende, har dybde og giver stof til eftertanke især for de unge.
Den eneste kritik jeg har er :
Bogen kunne med fordel godt blive en anelse mere detaljeret nogle steder fx i de romantiske scener og flere detaljer ang hekseriet. Man higer efter mere. Jeg er utrolig glad for, at jeg læste denne bog. Og jeg ser meget frem til at læse mere af Mette Høppner Jacobsen.
Jeg giver denne bog 5 stjerner ud af 6 mulige.
Tusind tak til Byens forlag for anmeldereksemplaret.
Den seje forside er lavet af Karin Lindberg. Den er genial, fordi den forestiller en kaffekop med sort kaffe i og et dødningehoved, der svømmer rundt i overfladen. Når man har læst bogen, så ved man, at kaffe er meget vigtig og der må dødningehovedet må man læse bogen for at vide mere om . Jeg vil i hvertfald altid tænke på denne bog, blev jeg drikker eller ser andre drikke kaffe . Der er også flere sjove scener med kaffe, som jeg er helt vild med.
TITLEN PÅ BOGEN : først må jeg indrømme, at jeg syntes, at det var en lidt mærkelig titel. Handler bogen om vinter? Jeg må tilstå, at vinter ikke er min favorit årstid. MEN... titlen på bogen er genial, fordi den har en dobbelt betydning. Bogen foregår om vinteren, men der er en anden meget vigtigere årsag til bogens titel. Læs bogen for at vide mere .... Bogen er kun 198 sider, så der er ingen forhindringer.
Mette Høppner Jacobsen er på Instagram og har sin egen hjemmeside og nyhedsbrev. Det er rigtig spændende. Tilmeld jer . Det er gratis og Mette laver nogle gode og sjove illustrationer. Mette er lige nu i gang med at skrive sin næste bog. Jeg ser meget frem til at læse den .
Jeg ville gerne have citeret mere fra bogen og kommer med flere eksempler på mine yndlingssteder i bogen. Men så ville jeg komme til at spoile for meget.
Kommentarer
Send en kommentar