Stærke kvinder i dansk fantasy med Julie M Day

Heltinder i dansk fantasy.  Live med Julie M Day, Louise Haiberg og Pernille L. Stenby.

Den 20. August 2020  kl 20.30 til 21.30 på den nye Instagram profil @danskfantasy kunne jeg og andre på instagram se disse tre meget dygtige danske fantasyforfattere live. Det var en utrolig spændende og berigende oplevelse at få mulighed for at få afsløret, hvad de tre dygtige danske fantasyforfattere føler og tænker om emnet samt få indblik i deres spekulationer om deres karakterer.  Hvorfor har de skildret dem på en bestemt måde, hvad ville de opnå med det mm. Jeg er utrolig glad og begejstret over, at jeg så programmet.  Tusind tusind tak for denne mulighed til alle tre forfattere.

Før programmet blev vist, var det muligt at stille spørgsmål og dermed have indflydelse på emnet.
@seasonwithsabine spurgte : hvad karakteriserer en stærk kvinde i jeres optik ?
Og jeg @you.look.like.a.book  spurgte: hvor finder I inspiration til jeres kvindelige karakterer?
Og @frejansjogren spurgte: hvilken kvindelig fantasyfigur har gjort størst indtryk på jer ?

Her er nogle af forfatternes spændende svar:

EN STÆRK HELTINDE:
Alle tre forfattere var enige om, at det vigtigste er, at kvinden føles ægte . At man kan spejle sig i hende.  En stærk heltinde behøves ikke at være fysisk stærk ( med muller) , men hun må gerne .

SEJE HELTINDER:
En af de første fantasyheltinder, som gjorde et indtryk på forfatter Louise Haiberg var Menolly fra Ildøglernes sang skrevet af Anne McCaffrey.

Forfatter Pernille L Stenby siger, at hun er meget inspireret af en af Louise Haibergs personer nemlig Nera fra fantasybogserien Dødverden. Pernille er lige nu ved at skrive på fantasyromanen Et manipuleret liv, hvor hovedpersonen Rache har en 4-årig  datter, men Rache er forelsket i en kvinde.  Hendes blanding af skrøbelighed og styrke er inspireret af Nera fra Louise Haibergs  dødverden.  Pernille L Stenby læser under livestream op af netop denne nye bog ( som endnu ikke er udkommet). Det var en meget spændende oplevelse. Pernilles hovedperson er en heltinde, som er en mor . Det er et nyt perspektiv, er forfatterne enige om. Det er ikke set så meget før, at heltinden er mor.

Pernille L Stenby forklarer, at hendes personer alle har nogle af hendes egne persontræk.  Faktisk nogle af de persontræk ved sig selv, som hun ikke synes er så gode eller som hun gerne vil udforske mere gennem sine personskildringer i sine bøger.  Så når hun læser sine egne bøger, så er det lidt ligesom at læse sin egen dagbog, forklarer hun.

Julie M Days forbillede på nogle seje heltinder er fx Pippi Langstrømpe og Frække Frida. Julie tilføjer, at hun godt kan lide, at hendes heltinder også har fejl eller brister, fordi således får de også deres helt egen personlighed.  Det giver dem noget, der er typisk dem og så føles de mere ægte . Fx i Julies første fantasyserie Grænsen til Trafallas forestillede Julie sig, hvordan det ville være, hvis hun selv blev bortført til en hel anden verden, blev slået mm. Så ville hun nok heller ikke være sådan en superstærk, sej kick-ass  heltinde type lige fra begyndelsen.  Så, som Julie selv udtaler, virker Grace ret uvidende og svag i begyndelsen af Grænsen til Trafallas.  Julie ville gerne have at det virkede ægte og troværdigt.  At det skulle være en proces, at Grace udviklede sig gradvist og voksede med opgaven.  ( Julie nævner dog, at der er nogle læsere, der har kritiseret hendes første bog for denne gradvise proces, som hovedpersonen Grace skulle igennem).

Det vigtigste for Julie M Day er, at der er en udvikling . Personerne må ikke gå helt i stå.  Det er ikke sjovt, siger Julie. Det er alle forfatterne enige om.

Julie forklarer også ( og det er ikke ondt ment, tilføjer hun ), at hun kan godt lide at udsætte sine heltinder for nogle prøvelser for at se, hvordan de klarer det og hvor det fører dem hen .

HELTINDE SOM FORBILLEDE?
Skal heltinder være et forbillede?  Nogen man ser op til? Nej er svaret fra alle forfatterne.  De er alle enige om, at det er vigtigere, at en person  føles ægte. At de har fejl. Det skal være en , der både har styrker og svagheder ( en følsom side).

Julie M Day fortæller, at i begyndelsen af Grænsen til Trafallas, der kunne hun godt lide, at Grace var en "damsel in distress " Det vil sige, at hun skulle reddes af en stærk mand.  Men på den anden side ville hun heller ikke have at manden skulle være for dominerende og bestemme for meget .

Til dette svarer forfatter Louise Haiberg, at i hendes bøger er der typisk kvinderne, der redder mændene.

Med hensyn til at skabe ægte personer siger Louise Haiberg, at hun rigtig godt kan lide den såkaldte Løgteori fra Schrek.  Personerne skal have så mange lag, at man tuder, når man skærer i dem. Det er netop vigtigt for Louise at give personerne mange lag , for så er de lettere at relatere til.  Ingen er perfekte og det er oftest deres skrøbeligheder og fejl, som gør dem stærke.

SEX I  BØGER:
Julie forklarer, at i Grænsen til Trafallas der blev sex beskrevet meget sobert.  Der var ikke mange detaljer og det var relativt hurtigt beskrevet... "og så vågnede de op næste morgen ".  Men i hendes nyeste fantasyroman Af blod og støv er det meget anderledes, siger hun.  Her får man en tydelig beskrivelse.  Hendes mor læste hendes bog og blev en smule chokeret over beskrivelserne .  Julie M Day læser op fra sin nye fantasybog Af blod og støv.  Det er en actionfyldt og blodig scene.

Både Julie M Day og Pernille L . Stenby har læst Louise Haibergs bøger og de ved derfor, siger de, at hun er virkelig god til at beskrive sexscener . Der bliver brugt en del konkrete ord .  Louise svarer , at det er rigtigt, at hun beskriver det, men det er ikke nemt for hende.   En ting er også at skrive tingene.  En anden ting er at sige det højt. Det øver hun sig stadig på , siger hun og griner.  Og det er ikke nemt for hende at skrive de scener, tilføjer hun. Det er måske endda lidt grænseoverskridende. Hun kalder dem for argh- scener.  Og hun skriver dem for at udfordre sig selv. Men det passer ligesom ind i hendes bøger og skaber en balance mellem de andre  elementer i hendes bøger.
Men når hun beskriver de såkaldte argh-scener så føler hun sig faktisk som den værste lurer, fordi det er sådan et intimt øjeblik for karakteren, som viser deres inderste følelser.

Pernille L Stenby pointerer, at det er vigtigt, at sex bliver beskrevet ordentligt og ikke bare bliver koldt og pornoagtigt.  Det skal gøres med følelse og manér og der skal være  både foreplay og efterspil .

AT SKULLE BESKRIVE EN MANDLIG KARAKTER:  alle forfatterne er enige om, at vi er alle mennesker med følelser og det er det allervigtigste.  Man skal passe på ikke at generalisere for meget og tænke om det er en mand eller en kvinde, for alle er forskellige med hensyn til opvækst, arv og miljø.  Så man kan ikke sige præcis, hvordan man skildrer / beskriver en mand.  Louise Haiberg forklarer, at hun har spurgt sin kæreste en del ud mht, hvordan en mand tænker eller gør.

Pernille L Stenby tilføjer ligeledes, at når man skriver en karakter, er det lettest  at skrive om en person, der er seksuelt tiltrukket af det samme som en selv. Det kunne forklare, hvorfor mange heteroseksuelle kvinder skriver om homoseksuelle mænd.  De er begge tiltrukket af mænd. At vi får mere repræsentation i bøger er virkelig vigtigt.  Pernille understreger, at der mangler bøger med kvinder, der er tiltrukket af kvinder.

SEKSUALITET:
@Michelle_rimme har spurgt inde på @danskfantasy Instagram, hvordan man får mere biseksuel repræsentation i fantasy, hvis bogen ikke er en romance.  Hertil svarer Pernille L Stenby, at mange Ved, at de er biseksuelle uden at have haft sex med begge køn.  Derfor kan man sagtens lave god biseksuel repræsentation ved at have en karakter, der fortæller om sin seksualitet uden at skulle bevise noget ved at have sex med begge køn.

Pernille L Stenby forklarer, at hun er vokset op på Bornholm og her snakkede man ikke rigtig om andre seksualiteter.  Dengang stødte man ikke engang på en biperson i bøger, der havde en anden seksualitet. I dag dukker der flere og flere LGBT +bipersoner  op, men det er også vigtigt, at der kommer hovedpersoner, så man som homoseksuel, biseksuel eller panseksuel kan se, at man også kan være hovedpersonen i en spændende historie med en lykkelig slutning .

Louise Haiberg læser ligeledes op af sin helt nye roman ( som ikke er udkommet endnu) . Det er en rørende, smuk og magisk passage med noget gyldent lys, en portal og tanker om hovedpersonens mor.

Så blev der kåret tre vindere.  Og jeg var selv ( for første gang nogensinde) så heldig at vinde en bog af Louise Haiberg.  Tusind tusind tak.  Jeg er så glad og taknemmelig.

Programmet sluttede meget brat.  Men alle forfatterne blev enige om, at de vil gøre det igen.   Det er alle os læsere og fantasyfans meget glade for.


Dette var det allerførste live, som den nye Instagram profil @danskfantasy har lavet .

Instagramprofilen @danskfantasy er grundlagt / oprettet af fantasyforfatter Julie M Day. Her kan man se en superflot oversigt over en hel masse spændende danske fantasybøger. Der afholdes ligeledes live arrangementer cirka hver 14.dag, hvor der fx interviewes forfattere og tales om meredanskfantasy.  Jeg er helt vild med denne instagramprofil.  Hvis du er vild med fantasy, så bør du helt sikkert følge denne profil.