Heksen og liljen af Leif Jacobsen og Mats Lerneby

Heksen og liljen af Leif Jacobsen og Mats Lerneby. Udgivet 2020. 247 sider . Historisk fantasy for børn.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Hoi Forlag. Den er oversat fra svensk, hvor den udkom i 2018.  Bogen blev nomineret til Barnens romanpris i Karlstad i Sverige.


Heksen og liljen handler om de 13-årige tvillinger Marie og Max.  De lever et helt almindeligt liv bortset fra at deres forældre rejser meget pga deres job, så barnepigen Amanda passer dem.  En dag får de dog en skræmmende mms-besked fra Amanda.  Hun er i fare og har akut brug for hjælp.  Børnene tager straks hen til Amandas lejlighed i håb om at finde hende der, men finder i stedet en gennemrodet lejlighed med blodspor og farlige bevæbnede mænd.  Børnene følger Amandas sidste instrukser fra sms'en og lige pludselig befinder de sig et helt andet sted i en hel anden tid.  De er havnet i 1500-tallets Firenze. Men hvad skal de her? Hvor er Amanda? Hvem er Amanda i virkeligheden? Kommer de nogensinde hjem igen i live ?

Børnene kommer på et spændende, farefuldt, hæsblæsende og lærerigt tidsrejseeventyr i datidens barske, smukke og spektakulære Firenze.
Der er alt fra imponerende kulturelle kumstskatte og mesterværker, den talentfulde Michelangelo, det verdensberømte geni Leonardo da Vinci, den onde, kolde og magtsyge Macchiavelli, barske slavehandlere, pengegriske onkler, talende intelligente ravne, fantastiske mekaniske opfindelser til flugt, sult, indespærring og ildelugtende underjordiske labyrintiske kloakker.  Man får i høj grad et indblik i, hvordan det var at leve i datidens Firenze.  Det var en barsk tid, hvor det ikke er trygt at være to børn helt alene i en storby. Men heldigvis møder børnene også nogle hjælpsomme personer.  Bogen fortælles i et nemt og letforståeligt sprog og forfatterne sikrer sig, at alt forklares godt. Jeg synes, at det er en genial idé at få inkorporeret en historiebog i en spændende fantasybog. Det gør historien meget mere levende og forståelig.   Jeg er især glad for personskildringerne af Leonardo da Vinci og Macchiavelli . De bliver skildret livligt, farverigt og spændende og man ved, hvad de tænker og føler.  Bogen vækker helt sikkert lysten til at vide mere om denne tid, by og kendte historiske personer. Beskrivelsen af Firenzes fængsel Le Stinche er ligeledes virkelig velskrevet.  Man kan både se, lugte og mærke, hvor forfærdelige, ildelugtende og barsk det må have været.

Jeg er især vild med de passager hvor der er humor fx da børnene lige er ankommet til datidens Firenze og ikke aner, hvad der foregår: " Der. Nogle få 100 meter til højre for dem kom nogen hen ad vejen.  Ridende på hest . Der var egentlig ikke noget mystisk ved det, ud over at manden lignede en, der var på vej til fastelavnsfest.  Han var klædt i den slags gammelt tøj, som Max havde set på film og i nogle af de skolebøger, han havde bladrer hurtigt igennem...det så faktisk lidt dumt ud" ( side 56). Ligeledes på side 75, hvor vagten tøver med at lukke Marie og Max ind i byen, fordi de er helt rene, mens de andre børn er møgbeskidte.  Den passage er så sjov .

Jeg er især vild med de passager, hvor der er tempo, action og spænding fx når børnene flygter igennem Firenzes gader eller igennem det underjordiske labyrintiske kloakker fx: " Han viste vej gennem den mørke gang med faklen løftet foran sig. Lyset dansede mod stenvæggene omkring da Vinci... til venstre strømmede der et tyktflydende søle af et eller andet, de helst ikke ville vide hvad var ..."
 ( side 209-210).


I begyndelsen er børnene Marie og Max ikke så tætte og de er lidt trætte af hinanden og ser mere hinandens fejl og mangler end hinandens talenter og gode egenskaber. Men da de pludselig kommer ud på denne farefulde rejse, lærer de hurtigt at holde rigtig sammen og se hinandens fordele.  Og de indser begge, at de har rigtig meget at være taknemmelige for, når de er i deres normale moderne hverdag. Dette er et rigtig godt budkab, som vi alle kan lære af og relatere til. Bogen belyser nogle interessante emner og har vigtige budskaber.  Fx familieforhold, savn, prioritering af job og familieliv ( at få det moderne liv til at hænge sammen uden for store omkostninger for familien)  og at knytte sig til andre mennesker. Barnepigen Amanda har en stor plads i børnenes hjerte, fordi deres forældre er så meget væk og der er ingen tvivl om, at de savner dem:
"selvfølgelig ville både Max og Marie ønske, at deres forældre var mere hjemme, men de var aldrig ensomme, for de havde Amanda. Og nu så det ud til, at hun var i fare
 ( side 27). Det er meget rørende.

Polidiro er også en af de personer, som jeg kom til at holde af. Han er så sød, samvittighedsfuld og hjælpsom. Og så er han så stolt af sin læreplads som garver ( på trods af at det lugter rigtig meget).

Jeg ser meget frem til at læse videre i denne bogserie og se hvad der videre sker. Bogen endte med en meget stor cliffhanger og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, som jeg higer efter at få svar på.

Bogen kan læses fra cirka 10/ 11 år og opefter . Den er også meget velegnet til højtlæsning.  Den vil ligeledes være perfekt, hvis man tager til Firenze eller har om Italien.

Der er dog nogle steder, hvor de historiske informationer om Firenze bliver lidt tunge og der forklares for meget.  Der kunne også med fordel skrues mere op for humoren nogle steder. Og jeg kunne godt tænke mig at man kommer lidt mere ind under huden på børnene Marie og Max

Alt i alt
Jeg er meget glad for, at jeg har læst denne bog.  Det har været en spændende, underholdende og lærerig og berigende oplevelse. Jeg ville ønske at sådan en bog  (bogserie) fandtes, da jeg var barn .

Den flotte forside er lavet af Peter Bergting.

Tusind tak til Hoi Forlag for det flotte anmeldereksemplar.