Skyggernes bog af Haidi W Klaris

Skyggernes bog af Haidi W Klaris
Udgivet 2015.  252 sider .
Genre: paranormal fantasy for teenagere og voksne.

Skyggernes bog handler om den 17-årige Ally, som flytter ind på den gamle kostskole Larchwood.  Ally vil egentlig helst blive boende hos sin mor, men hun er for meget væk på grund af arbejde.  Ally falder sig hurtig til og får en god veninde, venner og en lækker kæreste . Men pludselig begynder der at ske overnaturlige hændelser og Ally bliver opsøgt af spøgelset Catherine  ( Larchwoods afdøde kone), som vil have hende til at finde en heksebog, så hun kan blive uovervindelig: " hun stod midt på kirkegården og betragtede os.  Jeg genkendte hende straks fra det store maleri i hallen på Larchwood... til trods for at skikkelsen var gennemsigtig, kunne jeg alligevel se hende ganske tydeligt. Da vores øjne mødtes føltes det som om jeg fik stød.  Selvom jeg ikke kunne forklare det, vidste jeg at der var en særlig forbindelse mellem os. Hun sendte mig et smil og forsvandt..."
Men det viser sig, at andre også er ude efter bogen og Ally kan slet ikke gennemskue, hvem hun kan stole på...

Allerede i de første linjer bliver man "fanget " og suget ind i bogens univers og ser alt som en film for sine øjne.  Den er meget intens, dramatisk , gyseragtig og levende fortalt lige fra Allys inderste tanker og følelser, de første blide kys, omgivelserne, mystikken til de hemmelige indgange, spøgelser  og skeletter . Man keder sig ikke i et sekund . Forfatteren har virkelig ramt plet mht at beskrive, hvordan det føles at være teenager , hvor hormonerne og følelserne er udenpå tøjet, så man får røde kinder, hjertebanken og kuldegysninger af det første blik fra en lækker fyr og om at være skilsmissebarn, skulle løsrive sig fra sin mor, skabe nye venskaber, tillid og den første forelskelse.  Ally er en meget modig teenager, som ikke lader sig holde tilbage af nogen eller noget .  Forfatteren Haidi Wigger Klaris har virkelig talent for atvopbyghe spændingen mere og mere i form af de overnaturlige hændelser og dramatikken, så man bliver helt opslugt og higer efter flere svar og håber at den modige Ally kan klare alle de gåder og udfordringer, som hun møder.  Dette er ikke en bog, som man lige glemmer og den ender ikke her men fortsættes i bog 2 Skæbnens kald og afsluttes i Sjælens pris.

Jeg giver denne bog 5 stjerner ud af 6 mulige.   Den kan læses fra ca 13/ 14 år og opefter.

Denne bog er Haidi Wigger Klaris debutroman.  Hun er født i 1972.  Hun har skrevet denne spændende fantasy trilogi og romanen Åndehviskeren, som er en romantisk paranormal roman.
Skyggernes bog er lige blevet oversat til engelsk.  Den hedder Book og shadows.

BLODARV
STOR nyhed: i oktober i år udkommer Haidi Wigger Klaris helt nye roman Blodarv. Det er en dark fantasy serie.  Selve serien hedder sort måne.  Den udkommer præcis den 16. Oktober  ( når det er nymåne). Du kan læse mere om den på Haidi Wigger Klaris Instagram og se det kort, som hører til bogen. Bogen er allerede oprettet på goodreads , så man kan føje den til sin "books to read" liste.  Det er dejligt . Jeg glæder mig meget til at læse den .

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Noget er på vej novellesamling af forlaget Krabat