Knusum Kranikum af Dennis Jürgensen

Knusum Kranikum af Dennis Jürgensen.

Boganmeldelse:
Bogen følger de to 12-årige børn Arnold og Catharina.  Arnold skal være storebror og tror, at hans forældre er ved at bygge en kiste til ham og Catharina skal være storesøster og tror, at hendes forældre har mistet interessen for hende.  De er begge ret bekymrede . En dag står de på hver sin side af glasdørene ind til skolen med håndfladerne lige over hinanden og det er som om de er magneter, der tiltrækkes mod hinanden.  Det viser sig, at de med deres hænders samlede kraft, har evnen til at komme ind i en anden verden . I den anden verden hersker den onde Knusum Kranikum, som faktisk skal bruge deres kranier til en udødelighedsdrik.  Det farlige eventyr er kun lige begyndt. Kan børnene undslippe Knusum Kranikum? Prøver deres forældre at slippe af med dem? Hvem er de onde og hvem er de gode?
Bogen er nem at læse og sproget er friskt, sjovt og med masser af underholdende udtryk.  Man griner højlydt mange gange.  Bogen  er meget velegnet til højtlæsning fra cirka 8 år og opefter ( men unge og voksne kan også sagtens læse den ).  Man keder sig ikke i et sekund . Der er tempo og spænding i denne eventyrlige, dystre , ulækre og farlige verden med ildelugtende sumpskove, dystre borge med blodtappehaller og fangekældre, klamme mørke rum, hemmelige udgange og kister: " der hang en stank af lidelse og fortabelse i den store fangekælder, som lå i Sylegårds dybeste krypter.  Fugten sad som glinsende fedt på stenmurene og overalt blafrede sorte spindelvæv i en sur trækvind.  Af og til lød der fjerne skrig fra tappehallen".
Man møder mange spændende væsener som saprofytter, trolde, drager, ulvemanden Lusingando og heksen med det farlige ansigt.  Alle personerne har en historie, som man introduceres for og gerne vil vide mere om. Bogen  kan læses fra ca 8/9 år og opefter for selvom den er uhyggelig, så er det mere en horror-fantasy "falden på halen " kommedie  fx når børnene flygter fra vampyrtroldene.  Men bøgerne henvender sig nok mest til 10 til 12
 årige.   Arnold og Catharina føles ægte.  De er ikke superhelte, men bliver venner, bruger alle kneb og kæmper sammen.  Dette var min yndlingsbogserie, da jeg var barn.
Jeg giver denne bog 5 store stjerner ud af 6.
Skrevet af Youlooklikeabook.
Læs flere boganmeldelser på min boginstagram: you.look.like.a.book

Fotos har jeg selv taget og de må ikke bruges uden min tilladelse.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva