Elverdans, heksejagt af Nicole Boyle Rødtness

Elverdans ( heksejagt) af Nicole Boyle Rødtness . Udgivet 2020.  90 sider.  Forlag Alvilda.
Genre: fantasy for børn


"Frygten lægger sig som et spindelvæv mod min hud, mens jeg ser ud i tusmørket efter min søster som burde være kommet for længst "  Sådan begynder den 6.bog  i serien Elverdans om de to elversøstre Ravna og Maise .

Ravna, Agnes, Noah og Saxe venter på det aftalte sted for at mødes med Maise og Tjørn . Ravna, Agnes og Noah skulle finde en hamskifter og de har fundet ham.  Det er Saxe, som kan lave sig om til en ulv. Og Maise og Tjørn skulle finde en trold . Men Maise og Tjørn kommer ikke. Ravna ved, at der er noget galt . Maise og Tjørn er blevet taget til fange af den onde elverjæger Marvis.  Han vil gøre alt, hvad han kan for at overbevise Tjørn om, at elvere er onde væsner, som vil danse en til døde.  I mens har Ravna og hendes venner fundet en magtfuld heks, som kan udføre et ritual, der kan gøre Ravna til menneske, men det er ekstremt farligt  og hvad sker der med Maise, Tjørn og trolden? 

Allerede i de første linjer i bogen bliver man suget ind i bogens univers . Ordene gør, at man kan se alt for sig som en film og man vil ikke ud igen. Man må bare vide, hvad der sker.  Selvom denne bogserie er skrevet for tweens  i et enkelt og letlæseligt sprog, så påvirker det slet ikke spændingen dårligt.  Spændingen er total i top.  Man sidder oppe i loftet .  Jeg er fuldstændig vild med denne serie og er totalt underholdt.  Jeg kan godt lide dybden i personskildringerne.  Især venskabet mellem Ravna og  Noah.  Deres mod til at fortælle deres tanker og følelser og dele deres sorg med hinanden.  Det gør dem levende og ægte.  Der er ligeledes et smukt budskab i bøgerne, at selvom man er anderledes og har en skyggeside fx at give folk mareridt med vilje eller at kunne danse folk til døde, så kan man godt være venner og holde sammen, så længe man har hjertet på det rette sted.  De er kun unge teenagere, men de har meget viljestyrke og mod til at vinde kampen mod det onde.

Jeg giver denne bog 6 stjerner ud af 6 mulige.   Jeg ser utrolig meget frem til at læse næste bog, som skulle komme til sommer for jeg har fået elverdansefeber.  Denne anmeldelse er lagt ud for første gang på min boginstagram den 15.marts  2020.  Skrevet af Youlooklikeabook

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva

Interview med Heidi Keller