Elverdans af Nicole Boyle Rødtness

Elverdans af Nicole Boyle Rødtness.

På overfladen lever tvillingesøstrene Ravna og Maise et normalt teenageliv.  De går i skole , laver lektier, er begyndt at snakke om drenge, men under overfladen ligger sandheden.  De er elvere, som bor hos deres mors veninde Vera, fordi deres mor er på flugt fra en ond elverjæger og de kan ikke afsløre, hvem de er og at de er nødt til at danse i naturen for at oplade deres energi. 

Dette er den femte bog i serien om Ravna og Maise . De har i forrige bog  fundet ud af, at den onde elverjæger Marvis vil udføre et ubarmhjertig ritual, som vil udrydde alle, der har trolddomsblod i årene.  For at stoppe ham, må Ravna , Maise og deres venner Agnes, Noah og Tjørn finde andre væsener  og bede dem hjælpe sig.  De må stå sammen.  Men det er en meget vovet og farlig tur, som de begiver sig ud på og de ved ikke, om de andre væsener vil hjælpe dem. ... Bogen er fuld af magi, spænding, action og uhygge.   Den er spændende fra start til slut, men samtidig lærer man  også virkelig personerne, deres historie, hemmeligheder og frygt at kende.  Bogen er meget medrivende.  Man kan slet ikke lægge den fra sig.  Man skal vide, hvad der sker ( det er den mest spændende af Elverdans-bøgerne indtil videre) .  Den handler både om venskab, kærlighed, hemmeligheder, forelskelse, sammenhold, mod og magiske væsener.   Jeg elsker dette univers, som Nicole Boyle Rødtness har skabt.  Det er levende beskrevet og der tilføjes flere spændende væsner og detaljer undervejs.  Fantastisk.   Bøgerne kan læses af børn fra ca 10 år og opefter ( og os voksne som er vilde med fantasy og eventyr). Forsiderne på bøgerne er også så flotte og dragende . Jeg håber, at de bliver filmatiseret  eller  lavet til en tv / Netflix- serie.   Det vil de virkelig egne sig til .  Jeg giver 6 stjerner ud af 6 mulige til denne bog ( nr 5 ).  Den sjette bog er lige udkommet .  Jeg kan slet ikke vente med at læse den. 
Nicole Boyle Rødtness er født i 1985 og har skrevet over 50 bøger.   Hun har også skrevet den spændende serie Elverskud.  Den foregår i samme univers som Elverdans.  Men den er en anelse mere barsk nogle steder  ( især den farlige åmand) .  Så denne bogserie ( den består af 3 bøger) er henvendt til lidt ældre børn ca fra 13 år og opefter .   Denne bogserie har mine varmeste anbefalinger.  Bogen 92 sider og udgivet i 2019. Forlag : Alvilda .  Jeg lagde denne anmeldelse ud på min Instagram første gang den 7.februar 2020.
 Skrevet af Youlooklikeabook   .  Tjek min boginstagram for flere anmeldelser

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva