Between Worlds Ragnarok af Dina K Sjoblom

BETWEEN WORLDS RAGNAROK af Dina K. Sjöblom.
Udgivet 2019.  284 sider
Genre: fantasy med nordisk mytologi til unge fra cirka 15 år og voksne.


" I have tasted greatness. Fighting is all I've ever known. It's been my demon. My rush. My dream. Something that has shaped my life and the choices I made in it" It controlled my priorities. Determined my goals and standards"...(side 1 - wow - sikke en indledning)

Bogen handler om kampsports-fighteren Alexandra.  Hun har lige mistet sin træner Nathan og er derfor taget tilbage til sin barndomsby for at arbejde på en spændende udstilling fra den skotske jernalder på museet . En aften hører hun en lyd og finder sin kollega Gunvall liggende bleg og blødende på gulvet . Han får med besvær fremstammet, at hun skal flygte, fordi  " frosts giants"  kommer . Pludselig ryster hele fundamentet.  Der er lyn og en mærkelig sang.  Alt bliver sort . Da Alex vågner op, befinder hun sig i et andet land og i en anden tid med egne traditioner, ritualer og blodige straffe . De er umiddelbart nogle primitive mennesker fra fortiden, men i blandt dem lever der dog nogle anderledes individer : fx den magtfulde Woden, den gådefulde Heimr, lynmesteren Thomr, den smukke præstinde Freya og hendes charmerende bror Yngvar.  De har nogle særlige evner og avanceret viden, som Alex aldrig er stødt på før . Den mystiske tidsrejse er kun lige begyndt... kommer Alex nogensinde hjem  igen ? Hvorfor og hvordan er hun havnet her? Kan disse mennesker hjælpe hende med at komme tilbage?  Er hendes kollega Gunvall stadig i live?


Forfatteren Dina K Sjöblom er en sand mester til at beskrive.   Jeg har aldrig set noget lignende.  Bogen er filmisk og sanseligt beskrevet  med virkelig mange detaljer.  Man kan mærke sveden løbe ned ad huden . Der er alt fra fysisk hårde kampe, smukke poetiske omgivelser, intense hede kys og elskov, så man rødmer.

Alexandra er megasej og frygtløs.  Hun siger, hvad hun føler og er videbegærlig og giver ikke op. Hun er viljestærk og ihærdig og leder i begyndelsen tankerne hen på min yndlingsperson i en bog Mercy Thompson  ( af Patricia Briggs), men dette ændrer sig senere.  Hun opdager nye sider af sig selv, som hun slet ikke vidste, at hun havde. Hun må lære at åbne sig mere og konfrontere sig selv med sit hårdeste minde for at komme videre.  Hun er ikke så almindelig, som hun troede... Jeg er vild med personskildringerne af Alex, Yngvar og Gunvall.  De kommer helt ind under huden på en . 
Bogen behandler nogle spændende emner som at turde at åbne sig, stole på dem omkring sig, at samarbejde og lære nye færdigheder.

Bogen er fuld af mystik og magi og følelsen forstærkes i den måde bogen er skrevet, da man som læser føler , at man er indhyllet i en tåge af mystik, som meget gradvist tyndes ud, så man kan se det fulde billede . Men det er først til allersidst , at man forstår, hvordan tingene hænger sammen og samtidig kommer der nye gåder, som nok først afsløres i næste bog .  Denne bog er ikke kun en rejse tilbage i tiden, men en dannelsesrejse.  Man bliver beriget og lærer ny viden .   Det er ikke en bog man glemmer og man kan læse den flere gange og få mere ud af den hver gang  .  Jeg giver denne bog 5.5 stjerner ud af 6 mulige.  

Denne bog er første bog i en serie.  Den skulle ligeledes blive oversat til dansk. Jeg ser så meget frem til at læse videre i denne serie, fordi den er så spændende og unik og endte med en meget stor cliffhanger, så jeg må vide, hvad der sker. 

Dette er forfatterens debutroman.  Men det kan man absolut ikke mærke. Denne bog har mine varmeste anbefalinger.  Læs ligeledes mit indslag om Nordisk mytologi på Nationalmuseet. Her fortæller forfatter Dina K. Sjoblom, hvordan hendes store interesse for nordisk mytologi begyndte og præcis, hvad det er, der fascinerer hende ved dette spændende emne.



Jeg er helt vild med den flotte forside. Den er så magisk, dragende og fortæller en historie. Det er en af de flotteste forsider, som jeg har set. Bogmærkerne er ligeledes så flotte. Der er både motiv på forsiden og på bagsiden. Den utrolig flotte forside er lavet af Mette Breth fra @brethdesign.  Hun har lavet utrolig mange bogforsider og sælger desuden bogmerch hos firmaet www.overlapp.dk. Fx kan man købe bogmærker, dørhængere og bogposer.

 Skrevet af Youlooklikeabook  

Bogen er ikke et anmeldereksemplar.

Se mere info på min boginstagram  you.look.like.a.book

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva