Er vi der snart Lucy Vine


Er vi der snart? Lucy Vine. Udgivet af Flamingo Books 2022

"Der er ingen, der læser det her, vel? For facebook er fortid, ikke? Hvad er meningen med det hele, hvorfor er jeg her, hvad laver jeg? 

Men hvis Facebook er fortid, og Twitter er fortid, og Instagram er fortid, hvor skal jeg få opmærksomhed? Hvorfor stiller jeg stadig spørgsmål, når der ikke er nogen, der hører dem."

Mark Edwards: For helvede Alice, det er sgu da et nyt lavpunkt selv for dig at kommentere dine egne opslag.

Omg! jeg elsker denne indledning

Wauw! sikke en både hylende morsom, mærkelig og gribende historie om den unge 30-årige Alice, der vil prøve at finde sig selv og blive et lykkeligere menneske. Hun rejser ud i verden i håb om at finde var og får uden tvivl det vildeste eventyr, som giver hende nye perspektiver på livet, sig selv og sine nærmeste. Dette er en meget underholdende bog, hvor du uden tvivl kommer til at grine mange gange. Nogle gange så hysteriske vidunderlige grin, at du sprutter teen ud igen og har glædestårer, der løber ned ad kinderne og andre gange rammes man dybt i hjertet.  Alice sprudler af personlighed og man kommer helt tæt på hendes dybeste tanker, følelser, barndomsminder og traume. Hun føles meget ægte og man bliver meget revet med og påvirket af alt det, som hun gik igennem. Der er fokus på toxic forhold, bagsiden af medaljen, når det gælder bloggerlivet, en konstant higen efter at blive set og anerkendt på de sociale medier, øjenåbnende, forandrende og følelsesfulde retreats, søskendekonfrontation, ensomhed og problematiske familieforhold, alkoholisme, omsorgssvigt mm. Denne bog rammer plet mange gange mht vores måde at tænke på og de tendenser, der er i det moderne samfund. Forfatteren har virkelig fingeren på pulsen og kender den moderne mentalitet og de problematikker, som er mest synlige og relevante. Alice reflekterer meget over livet, sig selv og de mennesker, som hun har i sin omgangskreds. Hun lærer rigtig meget om sig selv undervejs og det er meget spændende at følge hendes både fysiske og mentale rejse. Jeg tror, at mange vil kunne spejle sig selv i denne bog på den ende eller anden måde og komme til at trække på smilebåndet og tænke omg! det er så meget mig!!!. Denne bog giver helt sikkert stof til eftertanke med hensyn til selvværd,  familieliv, dating/ parforhold mm. Jeg var vild med rigtig mange aspekter af denne bog. Men bogen er også meget forvirrende og den særlige fortællerstil gjorde desværre, at jeg flere gange mistede tråden og interessen lidt. Der var for mange informationer og jeg føler, at der skulle være skåret mere ind til benet, så den stod mere skarpt.

Jeg er fuldstændig vild med starten af bogen. Den er bare så fantastisk. Hylende morsom.

EKSEMPLER:

"Helt ærligt, så er de fleste folk i min telefonbog der kun, for at jeg kan lade være med at tage telefonen, når de ringer." (side 8)

Omg! jeg elsker virkelig Lucy Vines humor. Hold da fest! hun rammer bare spot on.

"Hvem kan jeg knalde med hele natten som stadig viser mig opmærksomhed næste dag. " 

"trøstesex " hi hi . Skønne udtryk.

"Det er så besværligt at tage tøjet af med en ny".


Selvom jeg desværre ikke ligger i den høje ende mht stjerner, så vil jeg varmt anbefale denne bog til et yngre publikum og til alle, som virkelig trænger til at grine.

Jeg giver 3 stjerner/ 6


Skrevet af Youlooklikeabook

Bogen er modtaget som uopfordret anmeldereksemplar fra Flamingo Books.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva