Blå nætter af Louise H. A. Trankjær

BLÅ NÆTTER af Louise H. A. Trankjær. Udgivet af Superlux

Er du også træt af det grå, kolde og triste vejr her i Danmark og trænger du i den grad til ferie i sydens varme, smukke og idylliske omgivelser? Hvor du kan dufte og mærke den nærmest helbredende og livgivende italienske atmosfære helt ind i sjælen? Så skal du læse denne vidunderlige, gribende, hjertevarme, levende og meget stemningsfyldte romance. Det er en romance, der uden tvivl rammer dig i hjertet på den ene eller anden måde. Du kan se hovedpersonens følelser, som om de var et helt tydeligt maleri, der blev malet foran dine øjne. Forfatteren er virkelig en sand mester til at gengive følelser, så mærke dem i sit eget hjerte. Puha! hun ramte plet i mit hjerte flere gange. Jeg kunne virkelig relatere og spejle mig i hovedpersonens baggrundshistorie, liv og følelser. At blive skilt efter mange år og skulle starte helt forfra. Vi er helt tæt på, mens hovedpersonen Maja tager en meget følelsesladet "trip down memory lane" til hvordan det plejer at være, både de gode og hårde minder. Smerte, sorg og skuffelse. Den anden parts ligegyldighed og kolde facade. Melankolien emmede ud af bogens sider nogle gange. Til nutiden hvor hun befinder sig det mest vidunderlige sted og skal lære at stå på egne ben, bare være sig selv og nyde og suge alt det gode til sig. Bogen er ikke kun en romance om at finde uventet kærlighed, men i høj grad en bog om personlig udvikling og tætte relationer til andre mennesker. Både hjertevarme venskaber, men også den tætte relation til ens egne børn ( der nu er blevet voksne). Om virkelig at være der for hinanden. Lytte, give gode råd og vide hvad den anden har brg for. Det er en bog, hvor man kan mærke kærligheden. En bog, der får en til at reflektere over liv, man selv har levet. De valg, som man tog og hvorfor man tog dem, samt hvordan man kommer videre igen. Starter på et helt nyt kapitel og tillader sig selv at leve livet igen og nyde det i fulde drag. På trods af de indre ar, som man har fået i sin fortid.

EKSEMPLER:

"Den første aften var der noget med luften. Noget blødere; noget mere blidt, da den lagde sig om hendes skuldre som et sjal... Alt summede og vibrerede i aftenluften, der lå blå og blød over buske og træer... Hun kunne skimte husene neden for bjerget".

"Der var stille her. Ingen motorstøj, ingen menneskestemmer. Bare bjerget, insekterne. Siden flyttevognen var kørt, havde her bare været dette; stilheden. Så var himlen blev til guld, orange, rød og endelig blå, mørkeblå og blød. Blid".

"Skiftene mellem lys og skygge skabte en flimrende, let uvirkelig effekt, som om hun gik i en film. Følelserne i det var lige så uvirkelige. At hun var her. At det lang om længe var blevet virkelighed. " (side 10)

Jeg er helt vild med den smukke forside.

Jeg kan også varmt anbefale lydbogen.

Jeg giver 5 store stjerner/ 6

Skrevet af Youlooklikeabook

Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget.


&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&

SPOILERALERT!!!! Læs ikke videre medmindre du vil spoiles.

Årsagen til den ene manglende stjerne er, at jeg gerne ville have haft, at kærligheden fyldte lidt mere / historien var lidt længere. Og rent personligt tog historien en anden drejning /slutning, end jeg ønskede. Men det er en meget velskrevet, følelsesfuld og hjertevarm historie, som kom helt ind i mit hjerte og fik mig til at se tilbage på mit liv og reflektere over min nutid også. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva