Cleopatra af Eloisa James


CLEOPATRA AF ELOISA JAMES. Udgivet 2023. Forlaget Falco 

Omg! Jeg elsker virkelig denne bog.  Forfatterens skrivestil er helt vidunderlig, sprudlende og fyldt med humor. Allerede i de første linjer bliver man suget ind i bogens handling og tilbage i tiden. Alt er så levende beskrevet, at det føles, som om man er en af karaktererne i bogen. Forfatteren er en sand mester til at skabe dialog og interaktion, der sprudler af liv og ping pong spil. Man får et tydeligt indblik i datidens normer, regler, skikke og omgangstonesamt forventninger på den mest underholdende måde. Karaktererne er farverige, stærke og har dybde. De emmer virkelig af personlighed, så man virkelig kan mærke dem. De sultne blikke, fristelsen, den indre dialog og fornægtelse samt de dertilhørende tanker, følelser og bekymringer, for dengang skulle man for alt i verden undgå upassende opførsel og skandale!!! Cleos stærke og beslutsomme personlighed er bare så skøn. Hun er virkelig et sandt forbillede. Hun har slet ikke til hensigt at blive gift og gøre som alle andre kvinder på den tid. Hun er sin egen og egne planer og ideer. Hun er fast besluttet på at prøve at blive til en kedelig "wallflower", så hun ikke tiltrækker sig unødig opmærksomhed fra unge ugifte mænd. Men hendes smukke, unikke og iøjnefaldende ydre med det knaldrøde bølgende hår lader sig ikke så nemt gemme under en datidens fascionable turban (Som den mandlige karakter tror er en karklud !!!). Selvom hun prøver at benægte det og holde fast i sine holdninger, så kan hendes fascination af den flotte maskuline amerikaner Jake ikke benægtes !!. Han vækker uden tvivl noget i hende. Det er bare så utrolig underholdende at følge venskabet og forbindelsen mellem de to hovedpersoner udvikle sig. Se hvordan de gradvist påvirker hinanden mere og mere. Åbner sig, giver slip på bekymringerne og lader paraderne falde. Jeg er helt vild med forfatterens måde at opbygge historien og bygge lag ind, så vi lærer karakterernes baggrundshistorie og motiver bedre at kende.  Jeg kedede mig ikke i et sekund. Men sad næsten konstant med et smil på læben. Det er ægte feel-good men med flere lag og dybde. Kemien mellem de to hovedpersoner er gnistrende og uforglemmelig.  Jeg kunne høre deres sprudlende dialog samt se deres interaktion og hede blikke, som var det en ægte film for mit indre blik. Romancen og humoren emmer ud af denne bog på den bedste måde. Eloisa James er helt klart en af mine nye yndlingsforfattere. Denne bog har mine varmeste anbefalinger især til sommerferien eller hvis du har brug for en ægte feel good bog, som nærmest læser sig selv og kan nydes i fulde drag uden nogen form for besvær eller kedsomhed.

EKSEMPLER:

"For sent hans yderst mandige bryst blev indprentet på hendes nethinde og måske endda i hendes knoglemarv. Hans mavemuskler var tydeligt markerede, som om de var skabt til at lede en kvindes berøring under hans bukselinning. Hun ville røre dem, stryge fingrene over hans ar og kende historien bag dem. Den uvelkomne lystfølelse vågnede i hende igen. Hun genkendte den hurtigt, selvom det var skamfuldt. Begæret var en længselsfuld gnist i hendes bryst og en varm glød mellem hendes ben (side 130)

Jeg elsker bare humoren i bogen: "Få mig på benene. Giv mig min stok. De der, hvem De end er, dæk Dem til, så disse kvinder ikke besvimer. Vi har jo allerede en invalid i rummet" (side 130)

"Min førende syerske, mrs Andrews, er begyndt at lave skitser til tøj, der vil gøre mr. Addison til den mest elegante herre i London". "Umuligt" erklærede hendes bedstefar ligeud. "Den fyr kommer aldrig til at se raffineret ud. Ikke med sådan en monstrøs krop. Ben der kunne holde en elefant oppe"... (side 131)

Der er de mest vidunderlige romantiske scener: "Selvfølgelig var han ikke rigtig tiltrukket af hende..." (side 94) ...Han blinkede, da han indså, at hendes røde hår hang i tykke slangekrøller ned over hendes skuldre... Krøllerne skinnede i skæret fra ilden og bølgede ned ad ryggen, så hun lignede en illustration af en vidunderlig eventyrprinsesse." (side 95)

"Hvis vi skal være venner", sagde hun, " så må De hellere kalde mig Cleo og sige du, dog ikke offentligt. Jeg mener det alvorligt med ikke at ville involveres i en skandale, forstår de. Jeg har ingen planer om at gifte mig..." (side 97)

Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Falco.

Jeg kan også varmt anbefale lydbogen  

Skrevet af Youlooklikeabook





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Noget er på vej novellesamling af forlaget Krabat

Interview med Heidi Keller

Interview med Mikkel Hansen