Eliors sang af Louise H. A. Trankjær
Meget velskrevet episk fantasy med troldmænd, imponerende overnaturlige væsner som drager og lammesuer. Drabelig og nervepirrende krig med store konsekvenser, som skærer en helt ind i hjertet. I dette andet bind kædes nogle meget vigtige tråde sammen og kæmpestore afsløringer, som får en til at tabe både næse og mund angående, hvem de frygtede og ondskabsfulde Karawaia i virkeligheden er, ser dagens lys. Forfatteren har skabt en hel unik, eventyrlig og magisk worldbuilding og karakterer med dybde, ganske særlige evner og stærke forbindelser.
Enilia bliver i den grad udfordret på alle niveauer. Både fysisk og mentalt. Hun skal tage afsked med det land, hvor hun er vokset op og som hun kender og drage til et helt nyt, for hende, ukendt sted. Hun har så mange ubesvarede spørgsmål i sit hoved, som giver hende en følelse af en enorm splittelse og nervøsitet. Selvom hun godt kan se og mærke på egen krop, hvor negative og fjendtlige menneskene er overfor hendes folk, så er det stadig meget svært for hende fuldstændig at glædes over, at hun snart ankommer til det sted, hvor hun i virkeligheden hører hjemme. Ydermere har hun en stor indre konflikt. Hun har to mænd i sit hjerte. Kan hendes kærlighed måles, så hun ved, hvem den er den rette at vælge? Hvad skal det baseres på? Tager hun det rigtige valg?
Omg! forfatter Louise Trankjær skriver så smukt, gribende og mærkbart, at man mærker Enilias følelser helt ind i sin egen sjæl, som om det var ens egne følelser. Man kan mærke hendes angst, da hun omringes, trues og angribes. Man kan mærke den store kærlighed flyde i ens egne årer og den meget tætte og helt unikke forbindelse til sin bror Elior. Louise formår at gengive følelser, så man se dem som smukke, farverige malerier for sit indre blik. Hun rammer en hårdt i hjertet, så tårerne kommer lydløst trillende ned ad ens kinder, mens man læser. Der er i allerhøjeste grad kælet for sproget, så det stråler. Man kan ikke undgå at blive påvirket, så læseoplevelsen sidder i flere dage efter, at man har lukket bogen. Det er, som man selv har været på en både fysisk og mental rejse, som forfatteren har malet i ens sind.
I denne bog er der fokus på identitet, tilhørsforhold og den helt store kærlighed og stærke bånd og venskaber. Sorg, afsavn og sammenhold. Der er også fokus på, hvordan nogle mennesker bliver så bange og hadefulde, at de ikke kan se sandheden, når den står lige foran dem.
Det er emner, som vi alle kan relatere til, så selvom vi ikke er Aitunari med særlige evner eller connections. Så forstår vi den enorme rejse og udvikling, som Enilia gennemgår. Det giver masser af stof til eftertanke, som vi kan bruge til at reflektere over vores eget liv og de valg, som vi har taget eller overvejer at tage i fremtiden.
EKSEMPLER:
Jeg elsker forfatterens måde at gengive karakterernes varme, nærmest brændende følelser og tiltrækning: "Allerede på afstand var det blå i hans øjne gennemtrængende, og hun mærkede den velkendte varme følelse i maven. Uden et ord foldede han begge arme om hende og løftede hende op fra vognen i et langt varmt knus. Han begravede sit ansigt ved hendes hals og skulder og hviskede... strøg hendes hår...kyssede hende" (side 50)
Der er intense, nervepirrende og rædselsvækkende øjeblikke, hvor man sidder neglebidende på kanten af stolen: "Et brag fik jorden til at ryste under dem, så hun næsten mistede forfæstet. Et blændende lys flammede op og henlagde hele området i det, der lignede dagslys. Hun lukkede instinktivt øjnene..mens hun med sin frie hånd famlede efter Elior.." (side 40)
Samt
"Det var et brøl, der løb igennem jord, kød og knogler, så dybt og afsindigt ondt, at hårene rejste sig i nakken. Den ene af de sorte drager havde rejst sig på bagbenene, så dens hoved ragede langt op over alting. Den brølede i raseri og der stod flammer ud af dens åbne gab og næsebor..." (side 41)
Det er gribende. mærkbart og intenst: "Der var smerte i lyden af hans åndedræt, men hun så ikke på ham. Han skulle klare det. Hun hørte hans stemme i sit hjerte. "Vi kan klare det. Du og jeg, Lia. Vi kan klare det... Hun mærkede hans skulder mod sin, mens de løb, mærkede varmen fra hans nærhed. De var her nu, sammen, og derude var mørkets fortrop". (side 40)
Jeg elsker historien om Karawaia-brødrene.
Jeg ser meget frem til at læse videre i serien og inde ud af, hvad der videre sker. Det er en helt unik verden, som forfatteren har skabt og jeg er meget nysgerrig på den.
Jeg kan også varmt anbefale lydbogen indlæst af superdygtige Jesper Platz.
Jeg vil også benytte lejligheden til at rose den utrolig flotte forside lavet af Betina Drews.
Jeg giver 4,5 stjerner/ 6
Skrevet af Youlooklikeabook
Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.
SPOILERALERT!!!
Jeg elsker forfatterens smukke sprog. Det er noget af det smukkeste, som jeg nogensinde har læst. Hun beskriver så levende, malerisk og nærmest poetisk. Det er sansemættende, følelsesladet, intenst, gribende og smukt. Jeg nød især de intense kærlighedsscener og de nervepirrende actionscener. Det er en meget velskrevet bog. Men der var desværre flere steder, hvor bogen blev for dvælende for mig, hvor tempoet var for lavt og spændingen dermed også blev lavere. Dette er årsagen til, at jeg giver færre stjerner.
Kommentarer
Send en kommentar