Heartstopper 3 4, 5 af Alice Oseman


Heartstopper 2, 3, 4. 558 sider.  Politikens forlag 

Åh! sikke en gribende, hjertevarm og humoristisk tegneserie. Jeg er aldrig nogensinde blevet påvirket så meget af en tegneserie (graphic novel) i mit liv før. Jeg er helt blæst bagover af, hvor mange følelser den kan udtrykke. Jeg elsker den vitterligt og må bare sige, at dette er virkelig en must-read serie for alle. Uanset hvad man går igennem, så rammer den en på det ene eller andet niveau, fordi den (på trods af sit umiddelbare enkel format) har så mange lag og supervigtige temaer og budskaber. Alice Oseman er virkelig en sand mester til at give sine karakterer personlighed, som man kan mærke helt ind i hjertet. Jeg knuselsker Charlie og Nick. Selvom jeg selv er heteroseksuel, så er denne serie på mange måder som en nostalgisk, gribende, hjertevarm, stemningsfyldt og humoristisk trip down memory lane. Den indkapsler virkelig at ens skoletid med alt hvad, der hører med på godt og ondt. Karaktererne formår at udtrykke og ramme spot on nogle af alle de følelser, som man selv havde dengang: Usikkerhed, spekulationer, bekymringer og diskussioner. Samt vigtige emner som venskab og tillid, hvor meget skal man betro sine venner, hvornår mm, den allerførste kærlighed & de store følelser forbundet med det, forældre-barn forhold & strenge uforstående forældre, de store følelser, mobning og der alvorlige konsekvenser deraf. Heartstopper er på ingen måde kun underholdning, men en meget meget vigtig og relevant serie. Bog 3 er min absolut yndlings. Den var både nervepirrende, hyggelig, vidunderlig, hjertevarm og rørende. Jeg kom igennem hele følelsesregistret. Fik glædestårer i øjnene, grinte højlydt. De umiddelbart enkle tegninger af karaktererne udviser så meget mimik og følelser i deres ansigter, at man ved præcis, hvordan de har det og hvad de føler.  Jeg er så overasket over, hvor meget tegningerne påvirker mig. Jeg glemmer helt, at det er en tegneserie, som jeg læser og føler at karaktererne er så ægte og helt nær. Bog 4 var den mest dramatiske bog. Der sker virkelig store vigtige konfrontationer, afsløringer og sandheder. Jeg blev meget påvirket af historien og de alvorlige temaer, som der var fokus på. Selvom det er en tegneserie, så føltes hele historien meget virkelig. Vi kom helt tæt på karaktererne på en meget følsom rejse, hvor de tog nogle store skelsættende, men også nødvendige beslutninger. De var så modige og viljestærke, De kæmpede virkelig på hver deres måde og forsøgte at holde fast. Denne bog var den hårdeste at læse, den mest virkelighedsnære, men også meget vigtig og motiverende. De føltes som om den viste den usminkede sandhed. At tingene ikke bare bliver hurtigt bedre med det samme, men at det også kræver meget engagement og at man må acceptere, at nogle gange er det 3 skridt frem og 2 tilbage.  Men det betyder ikke, at man skal give op. Man skal stadig holde fast. En bog / en serie om at lære at være tro mod sig selv, stå ved sig selv og vise det uanset konsekvenserne, fordi man er den, man er. Det er et fantastisk budskab. Alle karaktererne i denne serie er meget forskellige og unikke og det er bare så dejligt. Det viser og lærer en, at det er ok, at være unik og være helt sin egen. Man behøves ikke at være ens for at være god nok eller ligne hinanden på alle punkter for at være venner. Vi kan berige og inspirere hinanden med vores forskelligheder.  Jeg ville så meget ønske, at denne serie var skrevet, da jeg gik i skole. Den ville have ændret mit liv fuldstændig og den måde jeg så på mig selv. Jeg prøvede altid at blende ind så meget jeg kunne. Også selvom jeg godt vidste, hvad jeg godt kunne lide.

Jeg giver 6/6 stjerner

Skrevet af bogblogger Youlooklikeabook

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Politiken   

NB! Spoileralert!!!

Jeg elsker Nicks gave til Charlie

Tara og Darcy er bare vidunderlige.

" at være kæreste med dig er som en drøm" citat side 447

Bog 4  . Det er virkelig en dramatisk bog, som får tårerne til at trille og som kan mærkes i hjertet.  Charlie fortæller sandheden om sin spiseforstyrrelse og han bliver indlagt og får behandling og terapi.  Og Nick  konfronterer sin far med, at han har været fraværende og fortæller, at han er biseksuel mm . 5.5 stjerner/ 6   Den er ikke helt så god som de forrige. Lidt mere ensformig. Men en meget vigtig bog. 










Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Noget er på vej novellesamling af forlaget Krabat

Interview med Heidi Keller

Interview med Mikkel Hansen