Rødt hjerte, blåt blod af Casey Mcquiston

 



Red, White & Royal Blue af Casey Mcquiston.  418 sider.  Udgivet 2019

Åh! Sikke en medrivende, intens, følelsesladet, sød og nervepirrende romance med rigtig meget på hjertet. Jeg kom i den grad igennem hele følelsesregistret. Jeg følte en ulmende vrede, fik knust mit hjerte og fældede tårer. Men jeg mærkede også en stor boblende glæde, fik et stort smil til op over begge ører, grinte højlydt og blev dybt rørt og fyldt med den mest følsomme og vidunderlige, brændende kærlighed. Hold da fest ! En historie. Allerede fra de første linjer var jeg total underholdt og helt vildt med forfatterens levende, moderne og humoristiske skrivestil. Jeg blev helt revet med fra start til slut på en måde, jeg slet ikke havde forventet. Der er masser af underholdende intriger, drama, frustrationer, op-og nedture, store dybe hemmeligheder, begrænsninger, strenge regler samt nogle vilde afsløringer og plotttwists. Men det mest nervepirrende og rørende var at følge forholdet mellem Alex og Henry udvikle sig gennem et utal af sms'er og mails fyldt med en skøn, sprød latterfremkaldende humor.  Karaktererne emmer af personlighed og de har en helt fantastisk dynamik. Der er masser af ping pong spil og en meget levende dialog fyldt med vittige drillerier, ironi, sarkasme og følsomme sætninger, som rammer en lige i hjertet, så man får en stor klump i halsen og tårer i øjnene. Forfatteren har lavet et helt suverænt og meget grundigt karakterarbejde. Ikke kun med hovedpersonerne, men i den grad også med bipersonerne. Fx er June, Nora og Bea helt fantastiske. Deres baggrundshistorier, handlinger og ord er både enormt underholdende og sjove, men også rørende. De er der virkelig for hinanden, når det gælder. De føles som ægte personer, som jeg er så glad for, at jeg har "mødt" og lært at kende. Det er en bog, som kommer helt ind i dit hjerte og bliver der og det gør karaktererne også. Den vækker en masse følelser og tanker angående det samfund, vi lever i og de forældede holdninger og fordomme, som der desværre stadig eksisterer. Samt hvor hårdt det må være at være kendt og forsøge at finde en balance i at leve et "normalt" liv udenfor pressens søgelys og samtidig få den publicity man har brug for pga sin position og stilling i samfundet. Alle bør have ret til at være dem de er og elske dem, som de har lyst til uanset, køn, farve, social status og udseende. Alle har ret til at være lykkelige. Jeg er en ciskønnet heteroseksuel kvinde, så jeg kender slet ikke til denne daglige kamp på netop dette område, men jeg har oplevet masser af diskrimination  og uretfærdighed på andre områder. Dette er ikke kun en intens følelsesladet romance. Det er en vigtig bog med supergode budskaber.


RESUME:

Alex, som er søn af USA's første kvindelige præsident, bryder sig slet ikke om Englands tørre, kedelige og arrogante prins Henry. Da de begge deltager til et fint kongeligt bryllup, kommer de op at diskutere, Bølgerne går højt, fordi Alex er meget beruset og han holder sig derfor slet ikke tilbage med den ene grimme kommentar efter den anden og pludselig ender de begge, ved et uheld, med at ødelægge verdens dyreste bryllupskage. Dette skaber naturligvis en kæmpe skandale af proportioner, som straks må bedres. For både USA's og Englands skyld, bliver de bliver nødt til at lade som om de er bedste venner. Men ganske gradvist lærer de to unge mænd hinanden bedre at kende og det falske venskab udvikler sig til mere, end de i deres vildeste fantasi havde troet. Det er både vidunderligt, men det er også meget risikabelt og farligt. Dette er en umulig kærlighedshistorie, som verden måske ikke kan acceptere på grund af karakterernes fremtrædende positioner i samfundet. Men vil de to overvinde alle forhindringer og forældede fastgroede holdninger?

KARAKTERER: 

Forfatteren har gjort et suverænt karakterarbejde, ikke kun med hovedpersonerne, men også med bipersonerne. Fx er June, Nora og Bea helt fantastiske. De emmer af personlighed og laver de mest vidunderlige handlinger, som rammer en dybt i hjertet. Især Nora og June er meget høj underholdningsværdi og humor, mens Beas historie er så rørende og man får en stor klump i halsen og tårer i øjnene. De er alle tre så mega seje. De føles som ægte personer og jeg er så glad for, at jeg har "mødt" dem og lært dem at kende.  Jeg er helt vild med det stærke søskendebånd mellem Alex og June. De kender hinanden så godt. Både de svage og de stærke sider. De kan drille hinanden, men det er aldrig ondt ment. Og de er der virkelig for hinanden, når det det gælder. Scenerne med dem var nogle af de mest underholdende og sjove. De var så levende beskrevet, at man skulle tro, at de var sket i virkeligheden. Junes passion for sladderblade var så underholdende.

Umiddelbart er de to hovedpersoner hinandens modsætninger. Alex virker som om han bare vil have det sjovt og Henry virker alt for seriøs, kedelig og loyal overfor reglerne. Men gradvist finder vi ud af, at der er meget mere under facaderne. Der er masser af ping pong spil mellem karaktererne. En helt fantastisk dynamik og meget levende dialog. Det begynder med vittige drillerier og ender med en brændende kærlighed, som næsten tager pusten fra en.

Jeg vil ikke skrive mere, for jeg vil ikke spoile for meget af handlingen og karakterernes udvikling og træk.

Det ville have været fantastisk, hvis man også havde fået Henrys perspektiv.    


EKSEMPLER:

Et af de mest rørende eksempler er, at prins Henry siger at "Luke er beviset på, at det ikke betyder noget, hvor man kommer fra, eller hvem ens familie er..." (Kapitel 11) 

samt "Og pludselig midt i det hele går det op for Alex: Nu har han venner" (kapitel 7)

Der er en hel perlerække af sjove scener og sætninger. Denne sætning var jeg helt vild med: "de kalkuner jurassic-parker dig ikke" (citat fra bogen).

Og der er fokus på det at være et skilsmissebarn og hvor hårdt det kan være, når ens forældre skændes:  "De er som 2 tigerhajer der slås om en sælunge" (citat).

TEMAER & BUDSKAB:

Rødt hjerte, blåt blod er ikke kun en intens og medrivende feel-good romance, den har også fokus på en hel del vigtige og relevante temaer. Temaer: Uretfærdighed, homofobi, fordomme og forudindtagede holdninger. pressens magt, at opretholde facader på grund af folks forventninger og samfundets normer. . Men den handler også i høj grad om ægte kærlighed og identitet. At mærke ordentlig efter hvem man er og hvad der er det allervigtigste, når alt kommer til alt. At finde styrken til at kæmpe for det, man tror på uanset konsekvenserne, fordi det er det rigtige. Nogen må gå forrest nogle gange, så damfundet kan ændre sig. Alle er forskellige og vi skal alle være her. Ingen skal være nødsaget til at skjule sig. Det er også en bog om tætte og meget stærke familiebånd og ægte venskaber, hvor man virkelig er der for hinanden og er villig til at gå hele vejen for at hjælpe og støtte hinanden i de svære situationer .

"Love conquers all"

Det er en bog, der virkelig kommer ind i dit hjerte og bliver der.  Denne bog vandt Alex Award og Goodreads Choice Award for bedste romance and bedste debut i 2020 og det kan jeg sandelig godt forstå.

Jeg vil også benytte lejligheden til at rose Silas Holst. Jeg synes, at han gjorde et fremragende job med at indlæse bogen. Han læste med stor indlevelse og i et rart tempo. Lydbogen blev også nomineret til en mofibo award i 2021.

Jeg giver 5,5 stjerner

Skrevet af Youlooklikeabook

Bogen er et købt eksemplar.


SPOILERALERT!!!! Læs ikke videre medmindre du vil spoiles

Årsagen til den manglende halve stjerne er, at bogen nogle gange blev en anelse kedelig, pga for meget snak om politik. Kapitlerne var også virkelig lange. New York Times bestseller. 

Wauw!  Kapitel 10 er det bedste

Kapitel 14 var for vildt!!!

Jeg er helt vild med lagkagescenen.

Jeg er helt vild med, da Henry og Alex begynder at skrive sjove sms'er til hinanden . Og på den måde lærer de hinanden meget bedre at kende. De ser helt nye sider af hinanden, som de ikke har fået oplyst i papirerne om hinanden.  

Kalkunscenen er også helt vidunderlig. Alex er så bange for dem og vælger at ringe til Henry for at klare situationen. Her begynder de helt sikkert at knytte et bånd, som ingen af dem havde forudset.

Jeg er også helt vild med den scene, hvor Henry sidder og spiser Jaffa-kager og er sammen med sin hund og sin søsters kat og han sad og så den britiske kagedyst og han havde en ansigtspeelingsmaske på, siger han selv.  Han har en aftale i morgen så han ville gerne se pæn ud. Han ser Bagedysten, fordi han synes, at den er beroligende og alle er søde ved hinanden og man forsvinder ind i kageland.  " du er faktisk ret overraskende " siger Alex  om Henry.  Alex troede at Henry var ret kedsommelig siger han ærligt til Henry. 

Jeg er helt vild med slutningen af kapitel 4, hvor Henry kysser Alex  ( Alex prøver at forklare, at han er homoseksuel og hvor svært det er at date) side 106 - 108 Min favoritscene. Så romantisk og vidunderlig. 

Alex fortæller Nora, at Henry har kysset ham.  ( favoritscene) en del citater herfra  " for det første har du nærmest været Draco Malfoy-agtigt optaget af Henry i årevis " ( sjovt) du har lavet dådyrøjne .  Nora har hele tiden vidst at Henry var bøsse.  Men det vidste Alex slet ikke. Han dater jo kvinder hele tiden..det er fordi prinser kan ikke være homoseksuelle. Alex er lidt i chok . Han sksl lige forstå det hele . Nora har vidst det hele tiden  

Jeg er helt vild med slutningen af kapitel 8, hvor Henry falder bogstavelig talt ud af skabet på et hotelværelse. 

Kapitel 9 med powerpoint-scenen er også en af mine favoritscener. Hold da fest!!!

Favoritscene, da Alex fortæller Nora, at Henry har kysset ham. "For det første har du nærmest været Draco Malfoy-agtigt optaget af Henry i årevis " ( sjovt) du har lavet dådyrøjne .  Nora har hele tiden vidst at Henry var bøsse. Men det vidste Alex slet ikke. Han dater jo kvinder hele tiden. Det er, fordi prinser kan ikke være homoseksuelle. Alex er lidt i chok . Han skal lige forstå det hele . Nora har vidst det hele tiden  

Kapitel 13: Et af de mest nervepirrende kapitler









 





 








 

 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva