Doktor Fusk 3 af Casper Grundtvig
DOKTOR FUSK 3 AF CASPER GRUNDTVIG. 177 sider. Udgivet 2021. Forlaget Dreamlitt Spænd sikkerhedsselen godt fast, hold på hat, briller og løse tænder og forbered dig på det vildeste eventyr med alt fra gigantiske talende havmonstre, skræmmende zombievikinger, gazeindbundne væsner. nervepirrende politijagt og klamme ildelugtende lortebleer, for der er virkelig skruet op for action, spændingen, humoren og de overnaturlige hændelser og væsner i denne tredje bog om Rune, Mick, Viggo, Kung Fu Bjarne og Doktor Fusk. Casper Grundtvigs fantasi, kreativitet og opfindsomhed har nået nye højder og vil ingen ende tage. Jeg var total underholdt fra start til slut, tabte kæben et utal af gange, grinede højlydt, krummede tæer og fik en ubehagelig kvalmende fornemmelse af de klamme passager. Men det var helt vidunderligt og aldrig for meget. Jeg nød hele den vilde og total uforudsigelige app-rejse med den total skøre Doktor Fusks nye opfindelse. Jeg er vild med Casper Grundtvigs humor og han...