Heartstopper 5 af Alice Oseman

HEARTSTOPPER 5 af Alice Oseman. 2023. Politikens Forlag Wauw! Endnu engang kom jeg igennem hele følelsesregistret, mens jeg læste Heartstopper 5. Charlie Nicks kærlighed er bare så vidunderlig og sød. Det er den allerførste kærlighed. Man kan ikke undgå at sidde med det største smil på læben, glædestårer i øjnene og en varm følelse i maven, mens man læser. Man følger deres kærlighed step by step med alt den usikkerhed, der kan være, når man skal gøre noget for allerførste gang. En følelsesfuld rejse, som bringer dem tættere og tættere. De udvikler sig sammen og hver for sig. Forrige bog var så hjerteskærende, fordi Charlie gik igennem en virkelig hård tid både psykisk og fysisk. Han var helt nede i kulkælderen og Nick blev helt fortvivlet og vidste ikke, hvad han skulle gøre. Men i denne bog stråler kærligheden ud af dem begge. Charlie og Nick er så virkelighedsnære og dybe. Deres personlighed er så mærkbar og rammer spot-on de følelser, som man selv har mærket engang. Det e...