Oscar og vennerne af Lau Frank

Oscar og vennerne af Lau Frank. Udgivet 2022. Tellerup

Åh! Jeg får lyst til at være barn igen, når jeg læser Lau Franks børnebøger. Sikke en vidunderlig fantasi og skrivestil. Jeg er helt vild med, hvordan handlingen udvikler sig. Bøgerne er uforudsigelige, nervepirrende og har en skøn humor. Det er rigtig god underholdning, hvor forfatteren virkelig formår at få det maksimale ud af det enkle sprog. 

Vi følger Oscar og hans to gode venner Max og Ida både i deres hverdag, i deres særlige unikke opdagelser og vilde eventyr. Der er alt fra kæmpe påskeæg, pirater, skattekort, sjove og underholdende monstre og uventede gæster. Det er skønne historier, som får en til at glemme tid og sted og giver en et stort smil på læben. Det fik mig til at huske, hvordan det er at være et legeglad og fantasifuldt barn, hvor ægte venskab, legetid og eventyrlyst er i fokus. Men der er mere alvorlige emner som bagsiden ved at have en populær ven og at når man har leget og haft det sjovt, så skal der også ryddes op bagefter og man må vise ansvarsfuldhed: "Vi går i gang med at rydde op. Det er nemt når man er mange. Det går stærkt"(bog 3) . Det er et godt budskab, at når man er flere sammen, så går det meget nemmere. Sammenhold og samarbejde er godt.

Illustrationerne til bogen er helt fantastiske og understøtter bøgernes handling på den bedste måde.  De giver karaktererne liv. De er så levende, at man næsten tror, man har set bogens handling som en film. Mimikken og udtrykkene i karakterernes ansigt er helt tydelige. Der er handling, spænding og tydelige følelser på illustrationerne. Min absolut favoritbog i serien er Oscar og vennerne.  


EKSEMPLER:

God humor: " Selvom jeg ligner en rigtig pirat, skal jeg altså i skole " ( bog 1 )

"Mor og far skal ud at handle. "Nu må du opføre dig pænt, Oscar. Vi er hjemme klokken 16." De kan stole på mig. Jeg skal nok opføre mig pænt. Alt er fint når de kommer hjem..."Stop!" Vi må rydde op. Ellers må jeg aldrig være alene igen." ( bog 3).

Denne serie har mine varmeste anbefalinger.

Bog 1: 6/6 stjerner

Bog 2: 5/6 stjerner

Bog 3: 6/6 stjerner

Skrevet af Youlooklikeabook

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplar fra Forlaget.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Interview med Heidi Keller

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva