Interview med Lene Krog

Interview med Lene Krog

Grå magi og Heksens storm

Lene Krog er forfatteren bag den velfortalte, fængslende, nervepirrende, magiske og superspændende fantasybogserie om pigen fra månehøjen Aia og den historiestuderende Merian, som pludselig kastes ud i kampen mod det onde og dermed de brutale grå, der prøver at udrydde alle med magiske evner.  Den 21.juni udkommer anden bog i serien Heksens storm.  Jeg kan slet ikke vente med at læse den, fordi jeg var fuldstændig vild med Grå magi ( den første bog).

I den forbindelse har jeg været så heldig at få æren af at interviewe Lene Krog, som helt klart er en af mine absolut yndlingsforfattere indenfor fantasygenren.

Har du altid vidst, at du ville være forfatter og hvad var det allerførste du skrev ?

"Mere eller mindre Ja. Jeg kan ikke huske det allerførste, jeg skrev . Sikkert et eller andet pladderromantisk.  Som teenager skrev jeg også nogle små historier, baseret på en veninde, som gik på omgang i klassen.  Historierne, mener Jeg, ikke veninden.  Jeg kan huske, at engang i 4.klasse ( eller der omkring) blev vi spurgt, hvad vi ville være, når vi blev voksne.  Jeg sagde forfatter, hvortil min lærer så en lille smule forskrækket ud og sagde, at det var ikke bare lige  noget, man blev.  Men man bliver vel ikke bare lige alt muligt andet heller, så det lod jeg mig ikke afskrække af".

Det er jeg er meget glad for . Du har været en stærk pige .

Hvordan er din skriveproces? Arbejder du ud fra en bestemt model fx berettermodellen eller kommer ideerne bare til dig ?

" Jeg er ikke så god til skrivemodeller. Jeg har kigget på dem mange gange og studeret dem,  men selvom jeg ikke kan huske dem så godt, så er jeg sikker på, at de ligger og roder et eller andet sted i min underbevidsthed, som finder dem frem, når jeg begynder at plotte en historie . Jeg prøver for så vidt at skrive fra starten og så mod slutningen.  Jeg har tidligere hoppet en del rundt i historien, og det kan godt blive lidt rodet for mig, og ofte fandt jeg ud af, at senere kapitler alligevel ikke passede ind i historien, fordi ting havde ændret sig for meget op til. Så jeg forsøger at plotte 4-5 kapitler.  Jeg kan godt gå og gruble meget længe over en scene, og så giver jeg mig tid til at gruble, for jeg vil gerne have det på plads, før jeg fortsætter historien.  Så hjælper det ofte at læse noget helt andet eller at gå en tur i skoven.  Sådan nogle ture i skoven har det faktisk med at få en del ting til at falde på plads ".

Har du hele historien på forhånd  ( ved hvordan den ender) ? Eller ændrer historien sig undervejs i skriveprocessen?


" Nej, jeg kender ikke hele historien på forhånd.  Jeg har en overordnet idé om, hvad der skal ske og hvordan den skal ende, men jeg kan blive meget overrasket over de drejninger min historie tager.  Sommetider kan det hele godt virke ret uoverskueligt, men jeg har en forunderlig oplevelse af, at det hele alligevel nok skal falde på plads, som om historien altid har været derude et sted som et stort puslespil.  Jeg skal "bare " lige gribe de brikker, der passer sammen.  Og så selvfølgelig sætte dem rigtig sammen også."

Hvordan gør du dine personer så ægte, komplekse, troværdige og levende?

" Jeg er glad for, at du synes mine fiktive personer er ægte, komplekse, troværdige og levende  :) Jeg ved ikke, hvordan jeg gør det. Måske ved hele tiden at have in mente, at ingen er perfekte, at alle har hver deres styrker og svagheder, og at folk sjældent gør noget uden et eller andet bagvedliggende motiv, hvad enten det er godt eller dårligt.  Og så hjælper det også en del at have en god redaktør, der fortæller en, når ens personer begynder at opføre sig ukarakteristisk :)

Hvilken person var nemmest at skrive og hvorfor og hvilken var sværest at skrive?

" Jeg synes ikke, at der har været nogen, der har været hverken nemme eller svære at skrive.  De har alle  deres udfordringer, men jeg synes ikke, at der er nogen, der stikker mere ud end andre i den her forbindelse ".


Hvordan får du historien til at hænge så perfekt sammen med så mange fortællere?

"Det er bestemt en udfordring at få alles historier til at passe sammen og flette sig ind i hinanden , også bipersonerne, men det er en sjov og spændende udfordring.  Så måske er det derfor, det synes at lykkes."

Jeg er fuldstændig vild med din bog grå magi og synes at den burde blive oversat og filmatiseret.  Er det noget, som du også er interesseret i og arbejder på?
" Det kunne da bestemt være sjovt at se ens værk komme ud over Danmarks grænser eller blive sat op som film. Men det er desværre ikke noget, jeg har nogen indflydelse på.  Det er op til udenlandske forlag og filmselskaber, om de vil købe rettighederne ".

Hvor får du din inspiration fra?
"Alle mulige steder.  Bøger, film, historiske begivenheder, kunst, musik, tv serier, naturen, livet.  Sommetider kommer en idé bare flagrende ud af den blå luft. Det er ikke altid, den bliver ved med at være en god idé, men det kan godt ske. Nogle ideer har været hos mig i lang tid, og står bare og venter på, at jeg bliver færdig med igangværende  projekter, så jeg kan tage fat i dem. Sommetider  tager jeg dem frem og nusser dem lidt , selvom jeg stadig er i gang med pigen fra månehøjen serien, bare lige for at fortælle dem, at jeg ikke får glemt dem."

Hvilken litteratur kan du bedst lide at læse og hvorfor?

" Af litteratur læser jeg faktisk mest realistiske ungdomsromaner.  Dem har jeg en svaghed for . Og så er det jo lidt underligt, at det ikke er Det, jeg selv kaster mig over at skrive, men når det handler om at skrive, drages jeg mere mod det overnaturlige.  De sidste bøger, som jeg har læst og nydt er: Normal people af Sally Rooney og Kvantespring af Lise Villadsen . Og på fantasysiden har jeg senest læst The wicked deep skrevet af Shea Earnshaw, og jeg pønser på at gå i gang med den tredje bog i Raven Boys serien af Maggie Stiefvater.
Af film og tv serier er jeg til gengæld helt med på min egen genre: fantasy og paranormale historier . Og hvis det på en eller anden måde handler om spøgelser, magi og tidsrejser, så er jeg solgt.  Det har jeg i øvrigt skrevet en bog om ;)
Af fantasyserier har jeg fx fulgt troligt med i Gameof Thrones, Merlin, Supernatural og The Magicians.  Se blogindlæg om fantasyserier på ulven og uglens hjemmeside.

Hvad giver det dig personligt at skrive og skabe dine helt egne værker?
Jeg tror, det tilfredsstiller min eventyrlyst, som har det med st hæmmes af manglende udødelighed ( og evig ungdom) og en ikkeeksisterende evne til at rejse gennem ormehuller og portaler til parallelle verdener.  Og så kan jeg ikke lade være.  Jeg elsker at fortælle historier , og det er bare den fedeste følelse at skabe noget, som andre kan blive helt opslugt af og få glæde af".

Tusind tusind tak til søde Lene Krog  for, at hun ville besvare alle mine spørgsmål.  Det har været utrolig spændende og meget lærerigt at vide mere om dig.

Jeg kan ligeledes fortælle, at der kommer en tredje og sidste bog i serien om Aia og Merian.

Skrevet juni 2020.

Læs flere interviews og info på Lene Krogs egen hjemmeside.

Lene Krog har selv skabt den første forside til bogen Grå magi.  Hun er nemlig ret kreativ.   Nu har begge bøger fået ny forside, som er skabt af grafikeren Manfred Christensen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Interview med Mikkel Hansen

Ronni Romario af Laura Helena Piementel da Silva

Interview med Heidi Keller